Grundlag


Tønder Kommune skal udarbejde og vedtage en 12-årig plan for håndtering af affald, og denne skal revideres mindst hvert 6. år.

Den gældende affaldsplan er udarbejdet for perioden 2006-2016, og der er efterfølgende udarbejdet et tillæg til denne affaldsplan for perioden 2010-2012.

Affaldsplanen er opbygget iht. de generelle retningslinjer for digitale sektorplaner som Tønder Kommune har udarbejdet og samtidigt lever den op til de krav til indhold af en affaldsplan, som fremgår af den gældende affaldsbekendtgørelse[1].

Affaldsplanen skal fastlægge strategi for affaldsområdet i perioden og dermed være et arbejdsredskab for Tønder Kommune og Tønder Forsyning og samtidig orientere borgerne om udvikling og initiativer på affaldsområdet.

 

[1] Bekendtgørelse nr. 1415, den 12. december 2011.