Nitrat i grundvandet

Nitrat i grundvandet er problematisk, da for store mængder er sundhedsskadelig at indtage for mennesker.

Den mængde nitrat, der ved gødskning ikke optages af planterne, vaskes ud i grundvandet og det øvrige vandmiljø. Bestanddele i jorden kan i en periode omdanne en del af nitraten, men på et tidspunkt forbliver nitraten i grundvandet, som den er. De stigende nitratproblemer har ført til at Miljøministeriet har udpeget områder, der er følsomme overfor nitrat (NFI). Udfra arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse udpeger Ministeriet indsatsområder (IO) i NFI. Her skal der gøres en ekstra indsats for at beskytte grundvandet.  

I planområdet er der lerlag, der stadig har evnen til at omdanne nitraten, og hvor nitraten derfor ikke er nået ned i grundvandsmagasinerne. Men der findes også arealer uden dæklag, eller hvor dæklagene er tynde, forstyrret eller ødelagt, så evnen til at omdanne nitrat ikke findes.

Der findes specielt nitrat i grundvandsmagasiner, der ligger i dybden 0 – 60 meter under jordens overflade. Indholdet af nitrat er mellem 0 – 100 mg/l, men enkelte værdier på over 100 mg/l er også registreret.

I de magasiner, der ligger dybere end 50 meter under jordens overflade er der enkelte fund af lave nitratværdier (nær 0 mg/l). Der er ikke fundet nitrat i det nederste magsin, nedre Sand. Der er eksempelvis ingen nitrat i Agerskov Vandværksvand, men nitratfronten ligger ca. 81 meter under jordens overflade.

Hvis vandværket pumper hårdt, kan der opstå lokale problemer omkring boringen, hvor nitratholdigt grundvand fra de øvre magasiner kan trænge ned gennem dæklagene og ned til grundvandsmagasinet, hvor vandværket indvinder fra.