Grundvandsmagasiner og beskyttelse

Grundvandsmagasiner med drikkevandskvalitet findes i tre niveauer. Dels et terrænnært relativt ringe beskyttet magasin. Dels et dybtliggende velbeskyttet magasin. Begge disse grundvandsmagasiner er udbredt over det meste af indsatsplanområdet. I et dybdeniveau mellem det terrænnære og det dybtliggende magasin findes endnu et grundvandsmagasin, der er relativt velbeskyttet, men som ikke strækker sig over hele området. Inden for OSD er det terrænnære grundvandsmagasin kategoriseret som det primære magasin, mens det uden for OSD er det dybtliggende magasin, der er det primære.

Grundvandsmagasiner
Statens kortlægning af området Arrild m.fl. har vist, at der er tre betydende grundvandsmagasiner. I den hydrostratgigrafiske model, der er udarbejdet i forbindelse med kortlægningen, benævnes de tre magasiner "Lag1-SSV1", "Lag3-SSV2" og "Lag5". Magasinerne består hovedsageligt af forskellige typer sandafeljringer, men der forekommer også leraflejringer. Lag1 består således af smeltevandssand og smeltevandsler samt moræneler - alle aflejret gennem Kvartær-tiden (istiderne og mellemistiderne). Lag3 består af smeltevandssand og smeltevandsler samt morænesand og moræneler - ligeledes fra Kvartær. Desuden indeholder Lag3 glimersand og glimmerler samt kvartssand, som alle er aflejret i den geologiske periode, der benævnes Miocæn. Lag5 består fortrinsvis af kvartssand, kvartsgrus samt glimmersand aflejret i Miocæn-tiden. Desuden forekommer der smeltevandssand og interglacialt sand fra Kvartær-tiden.

Lag1-SSV1 er det øverste, mest terrænnære lag, som med tykkelser fra 20 meter op mod 100 meter strækker sig i indsatsplanområdet. Der vil derfor formentlig kunne indvindes grundvand fra magasinet i hele området. Laget fungerer da også som kilde for indvindingen ved hovedparten af vandværkerne i Tønder Kommunes del af i kortlægningsområdet Arrild m.fl.

Lag3-SSV2 er det 'midderste', noget dybereliggende, lag, som på grundlag af kortlægningen antages at være tykkest i den vestlige del af indsatsplanområdet. Ved det nu nedlagte Rejsby Vandværk tolkes laget at være 30-40 meter tykt, og det tynder ud i retning mod øst. Indvindingen fra Lag3 er begrænset, og siden lukningen af Rejsby Vandværk i 2016 er der ikke længere vandværker, der indvinder fra dette magasin.

Lag5 er områdets dybestliggende grundvandsmagasin og strækker sig under hele indsatsplanområdet. Tykkelsen af laget varierer en del, men i størstedelen af området er det tykkere end 50 meter og i en del omåder endda tykkere end 80 meter.  Vandværker, der ikke indvinder fra Lag1, indvinder fra Lag5. Flere vandværker indvinder dog fra begge lag. I Tønder Kommunes del af kortlægningsområdet drejer det sig om Gasse Vandværk, Renbæk Vandværk samt Arrild Vandværk.

Naturstyrelsen har inden for området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) på grundlag af kortlægningens resultater kategoriseret Lag1 som det primære grundvandsmagasin. Uden for OSD betegnes Lag5 som det primære magasin.

Dæklag, beskyttelse og sårbarhed
'Dæklag' bruges som betegnelse for jordlag, der er forekommer 'over' - altså tættere på terrænoverfladen end - underliggende grundvandsmagasiner. Dermed 'dækker' og beskytter dæklag grundvandsmagasinerne mod forurenende stoffer, der fra terrænoverfladen kan sive ned i undergrunden. Graden af beskyttelse afhænger af dæklaggenes tykkelse og tæthed. Ler består af meget finkornede partikler og er derfor tættere og mindre gennemtrængeligt for grundvand end mere grovkornede aflejringer, som for eksempel sand. Når et grundvandsmagasins sårbarhed eller beskyttelsesgrad skal bedømmes, sker det derfor ved bl.a. at opgøre den samlede tykkelse af  de lerlag, der overlejrer magasinet.

I den hydrostratigrafiske model, der blev udarbejdet under kortlægningen, indgår der to 'rene' lerlag, "Lag2-Øvre Ler" og "Lag4-Nedre Ler". Desuden indeholder Lag1-SSV1 udover sandlaget, der udgør det øvre, terrænnære grundvandsmagasin, også ler. Dette ler har, hvor det overlejrer grundvandsmagasinet, også betydning for grundvandsbeskyttelsen.

I hovedparten af kortlægningsområdet, Arrild m.fl., er den akkumilerede tykkelse af lerlag over det terrænære, øverste grundvandsmagasin, Lag1-SSV1, mindre end 5 meter. Inden for OSD er der dog lertykkelser på mere end 15 meter ved Hønning og Arrild, omkring Løgumbjerge samt ved Skærbæk Vandværks vestlige kildefelt. Det samme er tilfældet ved Døstrup Vandværks kildeplads og i indvindingsoplandet til Frifelt Vandværk. Overordnet set er det terrænnære grundvandsmagasin dog ringe beskyttet og dermed sårbart overfor nedsinving af forurening fra terrænoverfladen. Det gælder også i OSD, hvor magasinet har status som primært grundvandsmagasin.

Beskyttelsen af det andet primære grundvandsmagasin, det dybtliggende udstrakte sandlag, Lag5, udgøres af Lag4-Nedre Ler og Lag2-Øvre Ler samt af de akkumulerede lerlag i Lag3-SSV2 og Lag1-SSV1. I størstedelen af området er den samlede lertykkelse mere end 50 meter. Kun enkelte steder, som ved Arnum og Arrild, indikerer kortlægningen, at den samlede lertykkelse er mindre end 25 meter. Det dybtliggende primære grundvandsmagasin må derfor betegnes som velbeskyttet.

Der er i statens kortlægning ikke redegjort deltajeret for beskyttelsen af det 'miderste' grundvandsmagasin Lag3-SSV2. Det nævnes dog, at den akkumulerede lertykkelse over magasinet i området ved det tidligere Rejsby Vandværk er omkring 40 meter.

Til toppen af siden