Hovedproblem i området

Kortlægningen viser, at der indvindes vand fra et dybtliggende samt fra mere terrænnære grundvandsmagasiner. Det dybtliggende magasin er godt beskyttet af et tykt sammenhængende lærlag og er dermed ikke sårbart for forurening fra terrænoverfladen. De terrænnære grundvandsressourcer er derimod i varierende grad sårbare over for forurening, da jordlagene er kraftigt forstyrret af isens bevægelser under den forrige og tidligere istider. Beskyttende lerlag er derved opbrudte, tynde eller helt fraværende. Naturstyrelsen har vurderet, at relativt terrænnære magasiner udgør det primære grundvandsmagasin i OSD samt i indvindingsoplandene ved to vandværker beliggende i Tønder Kommune uden for OSD. Store dele af området er nitratfølsomt, og kortlægningen har afdækket forhøjede koncentrationer af nitrat samt påvist fund af sprøjtemidler i grundvandet i  det primære magasin. Det er derfor flere steder nødvendigt at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet.

Nitrat

Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hovedparten af OSD og i indvindingsoplande til to vandværker i Tønder Kommune uden for OSD har stor eller nogen nitratsårbarhed. Det skyldes primært, at lerlagene over magasinet er brudte, har en ringe tykkelse eller er fraværende. De arealer, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, afgrænset indsatsområder (IO), hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig indsats over for nitrat. De øvre sandmagasiner er gennemgående, men i varierende omfang, er påvirket af nitrat. De højeste koncentrationer er fundet i den østlige del af OSD. Den højeste koncentration på 90 mg/l er fundet i en privat boring til havevanding beliggende ved Hønning. I to andre boringer i kortlægningsområdet overskrider nitratindholdet også grænseværdien på 50 mg/l. Der er her tale om henholdsvis en privat husholdningsboring og en markvandingsboring. Det er Tønder Kommunes erfaring, at mange borgere med egen drikkevandsboring på grund af stigende nitratproblemer har opgivet deres eksisterende boring. De har enten etableret en dybere boring eller er blevet tilsluttet det nærmeste vandværk. På mange ejendomme, der stadig har egen drikkevandsboring, ligger nitratniveauet over, eller lige omkring grænseværdien på 50 mg/l.

I de terrænnære magasiner er sulfatindholdet i flere tilfælde stigende og overstiger i en del boringer 50 mg/l. Dette tyder på, at der i de øvre lag sker pyritoxidation med risiko for forurening  af grundvandet med nitrat. I kortlægningsområdet som helhed vurderes indholdet af nitrat i grundvandet dog at være lavt.

I det dybtliggende magasin er der hverken i OSD eller i indvindingsoplandene fundet nitrat.

Pesticider

Der er i en række boringer filtersat i de øverste sandlag fundet pesticider samt nedbrydningsprodukter heraf.

Flere af disse fund karakteriserer Naturstyrelsen som aktuelle, og enkelte er fra boringer til to vandværker beliggende i Tønder Kommune. I to af disse fund, hvoraf et er sket efter afslutningen af grundvandskortlægningen, er grænseværdien for drikkevand overskredet. Der er desuden aktuelle fund fra husholdnings- og markvandingsboringer. Det ene af disse har et indhold af pesticid på mere end 5 gange grænseværdien.

I det dybtliggende magasin er der ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf.

Miljøfremmede stoffer

Det er Region Syddanmark, der undersøger og kortlægger lokaliteter - såkaldte punktforureninger - for forurening med miljøfremmede stoffer, herunder pesticider. Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet. Og et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. Region Syddanmark vurderer behovet for indsats og håndterer eventuel oprensning af forurenede lokaliteter.

Der er i alt 25 V1-kortlagte forureningslokaliteter i OSD og i indvindingsoplandene til de almene vandværker i planområdet. Af disse er de fem beliggende i indvindingsoplandet til det nu nedlagte Rejsby Vandværk, tre i oplandet til Arrild Vandværk samt tre i indvindingsoplandet til Frifelt Vandværk. De øvrige V1-kortlagte lokaliteter er beliggende i indvindingsoplandeme til vandværkerne i Esbjerg og Haderslev kommuner. Desuden er der seks V2-kortlagte lokaliteter, hvoraf tre i OSD samt en i indvindingsoplandet til Arrild Vandværk. De sidste to V2-kortlagte lokaliteter er beliggende i indvindingsoplandet til Arnum Vandværk i Haderslev kommune.

Sulfat

De højeste sulfatkoncentrationer er registreret i den østlige del af OSD i boringer filtersat relativt terrænnært. I en del boringer er indholdet af sulfat mere end 50 mg/l, men i alle tilfælde dog væsentligt under grænseværdien for drikkevand på 250 mg/l.

I boringer ved enkelte af vandværkerne i Tønder Kommune er sulfatindholdet højere end 20 mg/l med en stigende tendens. Kilden er formentlig nedsivende nitrat, som ved iltning af det naturligt forekommende mineral, pyrit, danner sulfat. Sker nedsivningen tilstrækkeligt længe opbruges pyritten i jordlagene over magasinerne, hvorfra indvindingen sker, og grundvandet forurenes med nitrat. Stigende indhold af nitrat i vandværkernes råvand, kan derfor være et varsel om, at der er en øget risiko for nitratforurening af grundvandet.

Andre naturligt forekommende stoffer

Kortlægningen har vst, at enkelte naturligt forekommende stoffer, som jern og aggressiv kuldioxid, forekommer forekommer i forhøjede koncentrationer. Koncentrationerne af disse stoffer er dog ikke så store, at de volder problem i vandforsyningssammenhæng.

Misfarvet grundvand giver flere steder i det sydvestlige Sønderjylland anledning til problemer. Årsagen er ofte forhøjet indhold af opløste ikke flygtige organiske stoffer, NVOC. Kortlægningen viser dog, at det ikke er noget problem i planområdet. Kun et vandværk har haft problemer med misfarvet vand. Problemet er imidlertid løst gennem etablering af en ny indvindingsboring.

Råstofgrave

Der er udlagt to mindre råstofgraveområder i Tønder Kommunes del af planområdet. Råstofgravning kan, hvis lerdæklag bortgraves, øge sårbarheden af underliggende grundvandsmagasiner. I Tønder Kommune berører de udlagte råstofgraveområder primært Skærbæk Vandværks østlige indvindingsopland. Det vurderes dog ikke at udgøre noget problem, da indvindingen her sker fra et dybtliggende magasin, der er godt beskyttet af tykke lerdæklag.

Problemstillinger ved vandværkerne

Problemstillingerne for de vandværker i planområdet, der er beliggende i Tønder Kommune, er beskrevet under fanebladene i venstre side for de enkelte vandværker.

Til toppen af siden.