Skærbæk Vandværk (Vest)

Her kan du læse et resumé af kortlægningens beskrivelse af Skærbæk Vandværk (vest)

Skærbæk Vandværk ligger cirka 2,5 kilometer nord for Skærbæk by på et areal umiddelbart øst for jernbanen og syd for Brøns Skovvej. Vandværket, der har en samlet har indvindingstilladelse på 900.000 m³ pr. år, indvinder grundvand fra to adskilte indvindingsoplande beliggende henholdsvist mod vest og mod øst. I afsnittet her omtales forhold vedrørende det vestlige opland. Indvindingen i det vestlige opland sker fra fire boringer DGU nr. 149.344, 149.352, 149.389 og 149.628. Boringerne er alle filtersat i det øvre magasin og placeret på vandværksgrunden.

Borings DGU nr.	Borings dybde  m.u.t.	Filter m.u.t.	Magasin	Lerdække i meter	Vandtype	Status
149.344	69	43 - 58 58 - 64	Øvre primære magasin	23,5	D	Aktiv
149.352	70	39 - 60	Øvre primære magasin	19,5	D	Aktiv
149.389	66	46 - 64	Øvre primære magasin	35	D	Aktiv
149.628	61	40 - 58	Øvre primære magasin	35(?)	D	Aktiv

Oplysninger om Skærbæk Vandværks fire indvindingsboringer i det vestlige kildefelt

Indvindingen sker i alle fire boringer fra det øvre primære magasin, som i statens kortlægning vurderes - når bortses fra nærområdet omkring kildefeltet - at have stor sårbarhed. Grundvandet, der indvindes, kategoriseres i alle de fire boringer som vandtype D. Modelberegninger viser, at mere end 50% af vandet er mindre end 25 år undervejs i den mættede zone i jorden, inden det når indvindingsfiltrene. Grundvandet der indvindes i Skærbæk Vandværks vestlige indvindingsopland må derfor betegnes som ungt. Knap 5% af vandet er dog ældre end 100 år.

Der er ikke truffet nitrat i indvindingsboringerne i det vestlige kildefelt. Sulfatindholdet er lavt med værdier i intervallet 17-19 mg/liter. Der er ikke påvist pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i de fire boringer. I alle fire boringer er indholdet af jern, mangan og ammonium forhøjet. Desuden har boringerne DGU nr. 149.344 og 149.389 forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid. Der kendes inden for det vestlige indvindingsopland alene vandkemiske analyser fra de fire indvindingsboringer. I rentvandsanalyser har sulfatindholdet siden 2003 ligget i intervallet 10-16 mg/liter. Man bør være opmærksom på at rentvandet består af råvand fra både det vestlige og det østlige kildefelt. Der er truffet M+P-xylen i enkelte rentvandsanalyser i ubetydelige mængder - senest 23 nannogram/liter.

Indvindingsopland og grundvandsdannende opland for de fire boringer er beregnet på basis af 450.000 m³/år, idet indvindingstilladelsen er fordelt ligeligt mellem det vestlige og det østlige kildefelt. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet, hvor der strømmer vand hen til boringerne. Det strækker sig for det vestlige kildefelts vedkommende godt 2 kilometer i retning mod øst-sydøst. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinet og hen mod boringerne. Det grundvandsdannende opland for det vestlige kildefelt strækker sig i næsten hele indvindingsoplandet.

Skærbæk Vandværks vestlige indvindingsopland strækker sig overalt indenfor OSD. I OSD er det det øvre magasin der er kategoriseret som det primære magasin. Zoneringen er derfor foretaget i forhold til det øvre magasin, hvorfra indvindingen i det vestlige indvindingsopland sker. Det er i forhold til det primære magasin, at indsatsen for grundvandsbeskyttelse skal rettes. Det øvre magasin er sårbart overfor nitrat i størstedelen af indvindingsoplandet, hvor der samtidig dannes grundvand. Hele denne del af oplandet er derfor udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). På baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, er hele NFI og dermed hovedparten indvindingsoplandet øst for kildefeltet udpeget som indsatsområde (IO).

Der er ikke kortlagt forureningslokaliteter i Skærbæk Vandværks vestlige kildefelt.

Til toppen af siden