Andre naturligt forekommende stoffer i grundvandet

Udover nitrat træffes i grundvandet ofte andre naturligt forekommende stoffer, der kan være problematiske. De stoffer, der findes i kortlægningsområdet, kan ved almindelig vandbehandling imidlertid reduceres til et niveau, hvor de ikke er sundhedsskadelige eller på anden måde skadelige.

Sulfat forekommer ofte i grundvand i koncentrationer, der ikke i sig selv frembyder problemer. Hvor indholdet af sulfat er mere end 50 mg/liter, er der formentlig tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i det nedsivende vand. Kilden kan være oxidation af mineralet pyrit (FeS₂), der ofte forekommer i lerede jorde. Oxidation af pyritten sker når atmosfærisk ilt eller nitrat passerer gennem jordlagene. Herved reduceres ilt- og nitrat under dannelse af bl.a. sulfat. Høje sulfatkoncentrationer i grundvandet kan derfor skyldes, at de overliggende jordlag, og eventuelt grundvandsmagasinet selv, er belastet med nitrat. Årsagen kan være, at grundvandsvandspejlet som følge af grundvandssænkning ligger lavet, hvorved der trænger ilt dybt i jordlagene. I kortlægningsområdet er der kun registreret sulfatindhold i grundvandet over 20 mg/liter i det øverste primære grundvandsmagasin. Gentagne analyser af sulfatindholdet i grundvandet i 16 boringer viser dog en generel stigende tendens. I det nederste primære magasin er der kun målt sulfatkoncentrationer over 10 mg/liter i to boringer og i begge tilfælde under 20 mg/liter. Når sulfatindholdet i grundvandet er mindre end 20 mg/liter, er det tegn på, at der er sulfatreducerende forhold i grundvandsmagasinet, hvor sulfat omdannes til sulfid og svovlbrinte. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/liter.

Blandt øvrige naturligt forekommende stoffer, som i kortlægningsområdet træffes i koncentrationer med forhøjet indhold (i forhold til kvalitetskriterier for drikkevand), er jern og aggressiv kuldioxid. I begge tilfælde er indholdet dog ikke højere, end det kan håndteres ved almindelig vandbehandling.

Misfarvet vand, som andre steder i det sydvestlige Sønderjylland udfordrer indvinding fra især dybere grundvandsmagasiner til drikkevandsbrug, udgør øjensynligt ikke noget problem i kortlægningsområdet. Kun Døstrup Vandværk bøvlede gennem flere år med grundvand, der var misfarvet. Siden etablering af en ny indvindingsboring, er problemet imidlertid løst.

Til toppen af siden