Arealanvendelse og forureningskilder

To trediedele af planområdets areal udgøres landbrugsområder, mens skov- og naturarealer udgør godt en fjerdedel. By- og vejarealer dækker langt hovedparten af den øvrige del af området. I områdeter er der forskellige potentielle forureningskilder.

Arealanvendelsen og planmæssige forhold
Det fremgår af kortlægningen, at landbrugsarealet udgør 67 % af OSD og indvindingsoplandene udenfor OSD. 20 % er dækket af skov, 7 % af beskyttet natur, mens by, veje og befæstede arealer strækker sig over 4 %, og endelig udgør områder med ferskvand 1 % af OSD og indvindingsoplande udenfor OSD. Der kan være risiko for forurening af grundvandet som følge af arealanvendelsen på landbrugsarealer samt i byområder og vejarealer. Skov- og naturarealer vil derimod ofte yde en god beskyttelse af grundvandet.

Kortet i højre side viser blandt andet fordelingen af de forskellige arealkategorier i planområdet.

Byer og råstofområder
Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel mod grundvandet. Anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af sprøjtemidler, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloaker udgør de største risici. I forhold til råstofområder er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. I OSD er der et mindre råstofgraveområde lige øst for Hønning Plantage. Og i Tønder Kommunes del af kortlægningsområdet er der udlagt et råstofinteresseomåde i indvindingsoplandet til Skærbæk Vandværks østlige kildeplads.

Beskyttede naturtyper
Beskyttede naturtyper er områder,  der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller med kun begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler.

Skov, skovrejsningsområder og SFL
Når bortses fra juletræskulturer giver skovarealer sædvanligvis en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Derfor er skovrejsning vigtig i forhold til indsatsplanlægningen. Der er allerede ret store skovområder inden for OSD. I OSD er der især i den nordlige del desuden udpeget store skovrejsningsområder. I Tønder Kommunes del af kortlægningsområdet er der i indvindingsoplandene til Skærbæk Vandværk og Døstrup Vandværk også udpeget skovrejsningsopmråder. Skovrejsning er uønsket i blandt andet den sydlige del af OSD.

Amterne udpegede i sin tid Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL), hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad ville være til gavn for naturen. Inden for disse områder var det oprindelig muligt af få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Ordningen er siden erstattet af en række andre støttemuligheder.

Landbrugsforhold
Beskrivelsen af landbrugsforholdene i statens redegørelsesrapport har karakter af en overordnet screening af den potentielle belastning, og denne vil ikke i sig selv kunne danne grundlag for konkrete indsatser. Grundlaget for beskrivelsen er data fra det generelle landbrugsregister (GLR) og Gødningsregnskabet. Dataene er hovedsageligt fra 2012. Beregningen af den potentielle nitratudvaskning er sket på grundlag af registerdata fra årene 2009-2012.

Landbrugsbedrifter
Landbrugsbedrifter kan frembyde forureningsrisici som både fladekilder og som punktkilder. Fladkilder kan opstå som følge af udspredning på marken af kvælstof, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer. Punktkilder kan være beholdere og pladser, hvor der opbevares husdyrgødning samt vaske- og fyldpladser, olie- og brændstoftanke, værksteder og spildevandsanlæg. Belastningen som følge af udbringning af de forskellige stoffer på markerne er afhængig af bedrifttypen.

Hysdyrtrykket i området er generelt højt. I det åbne land - og dermed i OSD og indvindingoplandene uden for OSD - findes der mange bedrifter med mere en 250 dyreenheder. Specielt i forbindelse med store husdyrbedrifter vil anlæg til opbevaring af husdyrgødning kunne indebære forureningsricisi - også i forhold til grundvand. I kortlægningsområdet findes en del landbrugsbedrifter uden husdyrhold, hvor der drives planteavl.

Potentiel nitratudvaskning
Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der på basis af kvælstofoverskuddet og nettonedbøren i teorien kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes med udgangspunkt i gødningsregnskaberne, der er indberettet på bedriftsniveau. Når opgørelserne vises på markblokniveau, er det derfor det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften, der ses.

Den potentielle nitratudvaskning inden for området varierer fra under 25 mg/liter til over 100 mg/liter. Kun få steder - først og fremmest i OSD - ses dog markblokke med mere end 100 mg/liter. Centralt i OSD findes mange markblokke med en nitratudvaskning på mellem 50 mg/liter og 75 mg/liter, mens niveauet generelt er lidt lavere langs den sydlige og den nordlige OSD-grænse. I en del af indvindingsoplandet til Døstrup Vandværk er nitratudvaskningen gennemgående på mellem 50 mg/liter og 75 mg/liter. I indvindingsoplandet til Frifelt Vandværk er udvaskningen gennemsnitligt lidt højere end 50 mg/liter. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra alle markblokkene i OSD er 56 mg/liter svarende til gennemsnittet for hele kortlægningsområdet. Denne værdi gælder alene arealer, der drives landbrugsmæssigt. Indregnes udvaskningen fra øvrige arealer som skov og natur, vil udvaskningen være 39 mg/liter.

Forureningskilder
Kortlagte jordforureninger
På en række lokaliteter i kortlægningsområdet er der forurenede grunde, hvorfra der kan ske udvaskning af forurenede stoffer til grundvandet. Det er Region Syddanmark, der prioriterer, kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktforureningskilder. Prioriteringen af afværgeindsatser i forhold til grundvand sker i forhold til forureningsrisikoen. Jordforureningskortlægningen er endnu ikke afsluttet i de tre kommuner, Tønder, Esbjerg og Haderslev, som Arrild m.fl. kortlægningsområdet berører. Ved afslutningen af statens grundvandskortlægning i Arrild m.fl. havde Region Syddanmark inden for OSD og indvindingsoplandene til almene vandværker kortlagt 25 lokaliteter på V1 niveau og seks lokaliteter på V2 niveau. Fire af de seks V2 kortlagte lokaliteter er placeret i Tønder Kommunes del af kortlægningsområdet, heraf tre i OSD og en i indvindingsoplandet til Arrild Vandværk.

Spildevandsanlæg
Ældre og dårligt vedligeholdte spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg, men da de ofte ligger spredt udgør de sjældent nogen forureningsrisiko for grundvandet. Lokalt kan der dog opstå risiko for forurening, hvis et nedsivningsanlæg ligger tæt på en vandindvindingsboring eller -brønd. Der kan da være risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier forurener råvandet ved indvindingen. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Anlæg, der er større end 30 personækvivalenter (PE) vil kun sjældent blive placeret inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker.

Sprøjtemidler
I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og punktkilder i form af fyld- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af fylde- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Gartnerier, frugt- og juletræsplantager samt planteskoler kan på grund af stort forbrug af sprøjtemidler erfaringsmæssigt også forurene grundvandet. Gårdspladser kan udgøre en mulig forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som fyld- og vaskeplads.

Der kan være risiko for forurening af grundvandet med sprøjtemidler, der anvendes i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer.

Der er fundet pesticidrester og nedbrydningsprodukter af pesticider i enkelte boringer herunder vandværksboringer. I nogle få tilfælde er koncentrationerne over grænseværdien for drikkevand. Der er oftest tale om nu forbudte stoffer og nedbrydningsprodukter heraf, men der er også eksempler på fund af stoffer som stadig anvendes. Der er ikke her foretaget en nærmere kortlægning af kilderne til disse forureninger.

Vejsalt
Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs veje, der saltets intensivt.
Der er i enkelte korte boringer i den vestlige del af kortlægningsområdet fundet lidt forhøjede kloridkoncentrationer, som ikke med sikkerhed kan forbindes med vejsalt. De forhøjede koncentrationer i boringerne mod vest skyldes muligvis Vadehavet, der kystnært kan påvirke nedbørens saltholdighed.

Ubenyttede boringer og brønde
Brønde og boringer, som ikke er i brug eller er dårligt indrettet, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra terrænoverflade ned i grundvandsmagasinet. Desuden kan brønde være anvendt til bortskaffelse af affald og kan derfor udgøre en særlig risiko.

Til toppen af siden.