Gasse Vandværk

Her kan du læse et resumé af kortlægningens beskrivelse af Gasse Vandværk

Gasse Vandværk ligger syd for landbrugsbedriften, Nyvang, umiddelbart nord for Øster Gasse by. Vandværket har tilladelse til at indvinde 75.000 m³ grundvand pr. år. Indvindingen sker fra boringen, DGU nr. 149.488. Vandværket har desuden tre reserveboringer, DGU nr. 149.218, 149.469 og 149.470. Boringerne er alle placeret på vandværksgrunden.

Borings DGU nr.	Borings dybde  m.u.t.	Filter m.u.t.	Magasin	Lerdække i meter	Vandtype	Status
149.218	14	10,7 - 13,7	Øvre primære magasin	0	?	Reserve
149.469	?	?	Øvre primære magasin?	?	?	Reserve
149.470	?	?	Øvre primære magasin?	?	?	Reserve
149.488	304	200 - 224	Dybe sand magasin	118	D	Aktiv

Oplysninger om Gasse Vandværks fire boringer

Indvindingen sker via boringen, DGU nr. 149.488, der er filtersat i det dybe sandmagasin, der har lille sårbarhed. Grundvandet boringen indvinder, er vandtype D. Der er ikke specificeret vandtype for råvandet til de øvrige tre boringer, blandt andet som følge af få råvandsanalyser. Modelberegninger viser, at mere end 60% af vandet der indvindes, er mere end 200 år undervejs gennem den mættede zone i jorden, inden det når indvindingsfiltret. Det er dermed hovedsageligt gammelt vand, der indvindes. Ifølge beregningerne er godt 5% af vandet dog yngre end 25 år.

Der er ikke truffet nitrat i råvandet til den dybe boring, og sulfatindholdet er stabilt lavt - 6-7 mg/liter. Analyser af råvandet ved reserveboringerne viser, at såvel nitrat- som sulfatindhold i det øvre primære magasin tidligere har været høje med værdier på henholdsvis mere end 35 mg/liter og 50-60 mg/liter. Analyser af to råvandsprøver fra boringen, DGU nr. 149.469 udtaget i 2005 og 2009 viser overraskende, at der ikke længere er nitrat i grundvandet i det øvre magasin, og at sulfatindholdet i magasinet er bare 6-7 mg/liter netop som i analyserne fra den dybe indvindingsboring. I rentvandsprøver har nitratindholdet fluktueret i intervallet fra under detektionsgrænsen og op mod 7 mg/liter. Sulfatindholdet i rentvandet ligger stabilt omkring 7 mg/liter. Der er ikke truffet pesticider eller andre miljøfremede stoffer i råvandet til Gasse Vandværk. Der foreligger ikke analyser af grundvandet i indvindingsoplandet fra andre boringer end Gasse Vandværks boringer. Indholdet af jern, mangan, aggressivt kuldioxid  samt ammonium i råvandet til indvindingsboringen er dog højt og overskrider kriterierne for drikkevand.

På basis af indvindingstilladelsen på 75.000 m³/år er der beregnet indvindingsopland og grundvandsdannende opland for indvindingsboringen, DGU nr. 149.488. Indvindingsoplandet er den del af grundvandsmagasinet, hvor der strømmer vand hen til boringerne. Det strækker sig godt 4 kilometer i retning mod øst-nordøst. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor der strømmer vand ned i grundvandsmagasinet og hen mod boringerne. Modelberegningerne viser, at grundvandsdannelsen sker uden for indvindingsoplandet i retning mod nordøst.

Det øvre magasin er som resultat af kortlægningen kategoriseret som det "primære magasin". Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er det i forhold til dette, primære, magasin, at indsatsen for grundvandsbeskyttelse skal rettes. Da indvindingsoplandet til Gasse Vandværk er beliggende inden for området med særlige drikkevandsinteresser (OSD), er zoneringen sket i forhold til det øvre magasin. Magasinet er i hele indvindingsoplandet sårbart over for nitrat. Men da der ikke dannes grundvand overalt i indvindingsoplandet, er det kun de arealer, hvor der sker grundvandsdannelse, som er afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). På baggrund af en vurdering af arealanvendelsen er hele NFI udpeget som indsatsområde (IO).

Der er ikke kortlagt forureningslokaliteter i indvindingsoplandet til Gasse Vandværk.

Til toppen af siden