Geologi

Geologiske elementer, der har betydning for grundvand og drikkevandsforsyning i planområdet, Arrild m.fl., er indeholdt i jordlagene i de øverste cirka 500 meter af undergrunden. Dels fordi det er i denne del af den geologiske lagpakke, at det ferske grundvand og drikkevandssressourcerne findes, og dels fordi processer og strukturer i dette dybdeinterval har betydning for forekomsten og sårbarheden af grundvandsressourcerne. Det drejer om dels aflejringer fra istiderne samt fra Tertiær perioden, der udspandt sig gennem godt 63 millioner år før istiderne. Grundvandsmagasinene i istidsaflejringerne træffes terrænnært i smeltevandssletterne men også relativt dybt i sandlag i begravede dale. I de underliggende tertiære jordlag findes der vidtstrakte dybtliggende sandlag med betragtelige grundvandsressourcer. Blandt de processer og strukturer i undergrunden, der har betydning for grundvandet, er  erosion af dybe render i de underliggende jordlag samt den efterfølgning udfyldning af renderne, som resulterede i et forgrenet net af begravede dale, der stækker sig under planområdet. Desuden har de gelogiske kræfter, der forårsagde dannelsen af sænkningsstrukturen i kalkoverfladen og dybereliggende lag, og som under betegnelsen "Tønder Graven" strækker sig under Sønderjylland fra Flensburg Fjord til nordspidsen af Rømø, stor betydning.

Istider, bakkeøer og smeltevandssletter
Den øvre del af jordlagene, der udgør den geologiske lagpakke, er aflejret og formet gennem flere istider og mellemistider, som herskede i området i mere end en million år frem til afslutningen af den næstsidste istid, "Saale". Den sidste istid, "Weichsel", nåede ikke den vestlige del af Sønderjylland, så planområdet Arrild m.fl. var i en periode på næsten 130.000 år blotlagt for erosion af vind og vand. Det tidligere morænelandskab blev i denne periode slidt ned til de relativt lave og afrundede bakker, som kendetegner området i dag, hvor Vognshøj udgør den højeste. Bakkerne fra det nedslidte tidligere morænelandskab betegnes ofte "bakkeøer". Desuden blev der af floderne som strømmede mod vest i lavlandet omkring bakkerne aflejret brede sletter af - ofte tykke lag - af smeltevandsand, de såkaldte "smeltevandssletter" eller "hedesletter".

Vidstrakte dybtliggende grundvandsmagasiner under istidsaflejringerne
Under istidslagene består den geologiske lagpakke af jordlag, der er aflejret i den såkaldte Tertiær periode, som strakte sig fra 65 milioner før vor tidsregning frem til istidernes begyndelse. Den yngste del af del af de tertiære lag træffes umiddelbart under istidslagene og består af en skiftende sekvens af to kvartssandslag og tre glimmerlerslag aflejret gennem de sidste 23 millioner år af Tertiær perioden. Dette tidsrum betegnes også "Neogen". Mens sandlagene fremstår som udstrakte grundvandsmagasiner, udgør glimmerlerslagene tykke beskyttende lerdæklag. Den ældste og dybest beliggende del af de tertiære aflejringer består af mere end 100 meter tykke meget finkornede lerlag, såkaldt plastiske lere. Dette tidsrum betegnes også "Palæogen". De plastiske lere er så finkornede, at grundvandet ikke kan strømme deri. Oversiden af disse lag udgør derfor det dybeste niveau, hvorfra der kan indvindes grundvand til drikkevandsformål.

Begravede dale og dybtliggende grundvandsmagasiner i istidsaflejringerne
Gennem istiderne eroderede vand- og ismasser som fra østlige retninger strømmede over Sønderjylland eroderet dybe dale i de underliggende aflejringer. Dalene er i planområdet op mod 150 meter dybe, 0.5 til 1.5 kilometer brede og mere end 5 kilometer lange. De er i vidt omfang siden deres dannelse opfyldt med istidsaflejringer og er ofte ikke mulige at erkende i det nuværende terræn, derfor betegnes disse dale "begravede dale". Fyldmaterialerne i dalene er såvel ler som sand, og de huser derfor flere steder ydedygtige grundvandsmagasiner.

Sænkning i kalklagene og Tønder Gravens betydning for grundvandsforholdene
Hele pakken af tertiære lag og aflejringer fra istiderne underlejres, som resten af Danmark og Schleswig-Holstein, af meget tykke lag af kalk. Oversiden af kalklagene, der blev aflejret i et dybt hav og derfor oprindelig havde en jævn og plan overflade, er gennem de efterfølgende årmillioner blevet forstyret på forskellig vis. Som et resultat heraf er der dannet en dyb sænkning i kalkens overflade, som i et 5 til 10 kilometer bredt bånd fra Flensburg Fjord til nordspidsen Rømø strækker sig under Sønderjylland. Sænkningen, der af geologer betegnes "Tønder Graven", strækker sig under den sydlige del af planområdet, Arrild m.fl. Dannelsen af Tønder Graven har været en langsom proces, der formentlig stadig pågår. Flere steder er Tønder Graven mere end 150 meter dyb. Jordlagene over kalken - aflejringerne fra tertiærtiden og fra istiderne - er kraftigt påvirket af sænkningen i kalkoverfladen, og Tønder Graven har derfor stor betydning for grundvandsforholdene i den sydlige del af planområdet.

Til toppen af siden