Nitrat i grundvandet

Nitratindholdet har betydning for grundvandets kvalitet og sårbarhed. Høje koncentrationer i drikkevand er sundhedsskadelige for mennesker. Og nitrat i grundvandet kan indikere, at andre forurenende stoffer som f.eks. pesticider fra terrænoverfladen kan sive ned i grundvandsmagasinerne.

Nitrat stammer fra gødning, som spredes på landbrugsarealerne. Der kan dog også ske en udvaskning af nitrat fra naturarealer under nedbrydningen af organisk stof i jordbunden. Bidraget fra landbrugsarealerne er dog det væsentligste. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/liter.

Hvorvidt, den nedsivende nitrat når underliggende grundvandsmagasiner, afhænger af jordens evne, reduktionskapacitet, til at nedbryde og omsætte nitraten. Reduktionskapaciteten afhænger bl.a. af indholdet af mineralet pyrit i jorden. Hvis kapaciteten er tilstrækkelig stor nedbrydes nitraten længe før, det når ned i grundvandsmagasinet.

I kortlægningsområdet Arrild m.fl. er der med en undtagelse alene påvist nitrat i det øvre primære grundvandsmagasin. Som følge af den temmelig forstyrrede geologi, varierende filterdybder og og dæklagstykkelser svinger koncentrationen af nitrat i grundvandet meget. De største koncentrationer er truffet i den østlige del af OSD. I en privat havevandingsboring, DGU nr. 150.734, ved Hønning er der således målt en værdi på 90 mg/liter. Resultatet af kortlægningen indikerer dog, at indholdet af nitrat i grundvandet i kortlægingsområdet som helhed er lavt. I indvindingsboringer til Arrild Vandværk og til Frifelt Vandværk er der registreret nitratindhold på henholdsvis 10 mg/liter og 3-4 mg/liter.  

Nitratfornten

Nitratfronten adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde nitraten. Dybden til nitratfronten øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden bliver opbrugt.

Dybden til nitratfronten er bedømt i på basis af 194 af de ialt 242 boringer inden for kortlægningsområdet. Dybden til nitratfronten er tolket, hvor der ifølge boreprøvebeskrivelserne sker et farveskift i jordlagene fra gullige, rødlige og brune farvenuancer til grålige, sorte og grønlige farvenuancer. I en del boringer kunne farveskiftet ikke identificeres. Derfor bidrager kun 80% af boringerne ved vurderingen af nitratfrontens beliggenhed.

I hovedparten af boringerne vurderes nitratfronten at optræde i intervallet 0 til 15 meter under jordoverfladen. Men der er stor variation og flere steder træffes fladen dog væsentligt dybere end 15 meter. Der er ikke påvist nogen geografisk tendens.

Nitratsårbarhed

Grndvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat, idet der i OSD er taget udgangspunkt i det øverste primære magasin, hvorfra hovedparten af indvindingen af grundvand sker. Samtidig repræsenterer grundvandsmagasinerne i OSD fremtidens grundvandsreserve. I indvindingsoplandene uden for OSD er det primære magasin defineret som det magasin, det enkelte vandværk indvinder fra. For vandværkerne i Tønder Kommunes andel af kortlægningsområdet Arrild m.fl. er det alene Skærbæk Vandværks østlige indvindingsopland, hvor det primære magasin er defineret som det nederste magasin.

Bedømmelsen af de primære grundvandsmagasiners sårbarhed er sket på grundlag af dæklagenes egenskaber (lertykkelse og evnen til at nedbryde nitrat) og vandkvaliteten.

Det øverste primære grundvandsmagasin er generelt sårbart, da det øverste terrænnære lerlag er opsprækket og iltet til varierende dybde. Desuden er lerlaget opbrudt og kun delvist sammenhængende. Derfor yder lerlaget kun en begrænset beskyttelse overfor nitrat.

Det nedre primære grundvandsmagasin er dækket af sammenhængende meget tykke lerlag, og den iltede del af lerlaget er tynd i forhold til lagets samlede tykkelse. Beskyttelsen af det dybtliggende grundvandsmagasin er derfor god, og sårbarheden lille.

Til toppen af siden