Ordforklaring

Her kan du finde en forklaring på nogle af de ord og som bruges i planen.

Ordforklaringer findes i alfabetisk rækkefølge:

a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  q  r  s  t  u  v  w  x  y  z  æ  ø  å

a

Alment vandværk
Anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med drikkevand.

b

BAM

2,6 dichlorbenzamid
BAM er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet dichlobenil, som blandt andet er solgt under navnene Prefix og Casoron. BAM bliver meget let udvasket til grundvandet. BAM er en af de hyppigst fundne nedbrydningsprodukter i grundvandet. Dichlobenil har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været anvendt omkring vandboringer. Brugen af diclobenil  er i dag forbudt.

25 m beskyttelseszone

Pr. 1. august 2011 er der udlagt en 25 m beskyttelseszone omkring almene vandværksboringer. Det er vedtaget som en del af Grøn Vækst pakken og er fastsat i Miljøbeskyttelseslovens § 21b. Zonen er et cirkulært areal med vandværksboringen som midtpunkt.

Indenfor 25 m zonen må der ikke dyrkes, gødes eller bruges pesticider til erhvervsmæssige og offentlige formål. Der er intet krav om, at 25 m zonen skal være markeret. 25 m zonen er omfattet af krydsoverensstemmelseskontrol. Landmænd, der ikke overholder reglerne, kan derfor blive trukket i hektarstøtte.

NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne for zonerne overholdes. Der er fastsat en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring, som skal betales af vandværket til lodsejeren. Godtgørelsen er bagudrettet og de berørte lodsejere skal hvert år skriftligt søge vandværket om at få udbetalt godtgørelsen for det foregående år. Ansøgningsfristen er 1. september og ansøgningsskema kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

BNBO 

Boringsnært beksyttelsesområde
Området er et fastlagt areal omkring en boring, hvor det er vurderet, at boringen er specielt sårbar overfor forurening, og derfor kræver ekstra beskyttelse. Størrelsen af BNBO er et udtryk for, hvor lang tid det tager for grundvandet at strømme fra kanten af BNBO til boringen.

Til toppen af siden

d

Drikkevandskvalitetskrav

Drikkevand i Danmark skal på ethvert tidspunkt overholde de kvalitetskriterier, der er fastsat i den danske lovgivning, jævnfør bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Drikkevandsbekendtgørelsen).

Alle vandforsyninger er omfattet af reglerne for kontrol af drikkevandets kvalitet.
Ansvaret for at kontrollere drikkevandets kvalitet ligger hos vandforsyningerne. Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet. De skal godkende vandforsyningens kontrolprogram, føre tilsyn med, om vandforsyningen lever op til kravene til drikkevandets kvalitet, og tilse vandforsyningens tekniske anlæg. Kommunerne kan stille yderligere krav, hvis de anser det for nødvendigt.

Hvis en kontrol viser, at drikkevandet fra en vandforsyning er sundhedsfarligt, er det kommunens overordnede ansvar at formidle det videre til vandforsyningen, og sikre sig, at vandforsyningen løser problemet.

Du kan læse mere om kvalitet og kontrol af drikkevand på Miljøministeriets hjemmeside.

Til toppen af siden

g

Grundvand

Grundvand er vand, der befinder sig under jordens overflade, og udfylder alle porer og sprækker. Grundvand kan i praksis kun indvindes fra jordlag som sand, grus og opsprækket kalk.

Grundvandsdannende opland

Er det område på jordoverfladen, hvorfra nedbøren siver ned i grundvandsmagasinet, som en vandforsyning indvinder vand fra.

Grundvandsmagasin

Et grundvandsmagasin er et vandmættet lag – oftest sand, grus eller kalk – hvorfra der kan indvindes grundvand til forsyning af vand. Der findes forskellige former for grundvandsmagasiner: Primære, sekundære, frie, spændte og artesiske grundvandsmagasiner. Beskyttelsen af magasinerne er forskellig efter beliggenhed og lerdække. Du kan læse mere om grundvand på GEUS hjemmeside.

Til toppen af siden

i

Ilt

Dansk navn for grundstoffet oxygen (O), der i det periodiske system har atomtal 8.

Indsats

En indsats er et arbejde som vandværket og /eller kommunen skal gøre udover det sædvanlige, for at beskytte grundvandet nu, og i fremtiden. En indsats er eksempelvis en aftale om skovrejsning, kampagner om at beskytte grundvandet, at sikre at ubenyttede boringer bliver sløjfet eller overvågning af grundvandet

IO

Indsatsområde 
Indsatsområder er de områder, hvor det skal vurderes om der er behov for en supplerende indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet som er egnet til produktion af drikkevand. IO ligger altid indenfor for NFI , og vurderes udfra arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse. Efter at kortlægningsrapporten er afleveret til Tønder Kommune, er udpegningen af IO ændret.

Indvindingsopland til vandforsyning

Indvindingsoplandet er det område, hvorfra vandforsyningen gennem boringerne får sit råvandfra. Størrelsen af indvindingsoplandet afhænger af den oppumpede vandmængde, grundvandets strømning samt magasinets evne til at afgive vand.

Til toppen af siden

j

Jordvarmeanlæg

Anlægget virker ved at vand iblandet frostsikringsmiddel føres gennem et lukket system af slanger, der ligger enten vandret eller lodret i jorden. Væsken i slangerne optager varmen fra den omkringliggende jord og fører det tilbage til en varmeoptager, der trækker varmen ud af væsken. De vandrette anlæg ligger som en flade typisk ca. én meter under jordoverfladen. De lodrette anlæg etableres i ca. 100 m dybe boringer.

Ansøgninger om etablering af anlæggene behandles efter Bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg, og ved lodrette jordvarmeanlæg også efter Vandforsyningsloven.

Lodrette jordvarmeanlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og det skal vurderes om de er VVM-pligtige. Er der tale om større anlæg, der forsyner flere ejendomme, skal ansøger til brug for vurderingen af VVM-pligt, redegøre for konsekvenserne ved en temperaturændring. 

Til toppen af siden

k

Kvælstof

Dansk navn for grundstoffet nitrogen (N), der i det periodiske system har atomtal 7.

Til toppen af siden

m

Miljøfremmede stoffer

Stoffer er miljøfremmede, hvis de ikke er naturligt forekommende på stedet, eller findes i en koncentration, som ikke forekommer naturligt.

Til toppen af siden

n

NFI

Nitratfølsomt indvindingsområde
Nitratfølsomme indvindingsområder er af Naturstyrelsen udlagt, hvor de kvartære grundvandsmagasiner er sårbare overfor nitrat.

Nitrat

Nitrat er et næringssalt, der består af kvælstof og ilt,og har den kemiske formel NO₃^-. Nitrat bliver ført til jorden som enten kunst- eller husdyrgødning, men kan også findes som et naturligt stof, som er nedbrudt af organisk stof under iltede forhold. Nitrat er letopløselig, og bliver derfor let optaget af planter. Men det er også let at udvaske fra de øvre jordlag og ned til grundvandet. Nitratindholdet i grundvandet afspejler det kvælstofoverskud, der ikke bliver brugt af planterne, og derfor bliver udvasket til grundvandet.

Hvis forholdene er gunstige kan nitrat blive reduceret (nedbrudt) til frit kvælstof. Organisk kulstof, pyrit og ferrojern er de væsentlige stoffer der bidrager til reduktion af nitrat.

I EU´s Grundvandsdirektiv er der fastsat et overordnet miljømål, som beskriver, at nitratindholdet i drikkevand ikke må overskride 50 mg/l. For store mængder nitrat i drikkevandet er ikke sundt for mennesker, da nitraten i maven kan blive omdannet til nitrit, som er skadeligt for den menneskelig organisme. Spædbørn er specielt udsat, da det kan hæmme iltoptagelsen i blodet, så de herved kan blive kvalt. Vi kender dem som "blå børn". Nitrat kan også reagere med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Nitrat findes også i grøntsager og i andre fødevarer, men vitaminer hæmmer optagelsen af nitrat i blodet.

Nitratfront

Nitratfronten kaldes også redoxfronten, og udgør en skarp jord- og grundvandskemisk grænse i undergrunden. Over grænsen er de kemiske forhold iltholdige (oxyderede), og under grænsen er de iltfri (reducerede). Jordens evne til at nedbryde nitraten afhænger af indholdet af stoffer som pyrit (svovlkis) og organisk stof. Nitraten kan blive nedbrudt af stofferne under iltfrie forhold, så over nitratfronten er det ikke muligt for stofferne at nedbryde nitrat. Nitratfronten bevæger sig nedad efterhånden som stofferne i jorden ikke længere evner at nedbryde nitraten. Evnen til at nedbryde nitrat kan ikke genopbygges.

Hvor nitratindholdet er 0 mg/l og sulfatkoncentrationen er stabil kan vi forvente at grundvandsbeskyttelsen er god, eller der ikke nedsiver nitrat. Højere værdier tegner et billede af, at jorden ikke har evnen til at omdanne nitraten.

Nitratudvaskning

Nitratudvaskning, også kaldet kvælstofsudvaskning, betegner den del af det tilførte nitrat, der ikke bliver optaget af planter, men bliver ført videre med vandet ned gennem rodzonen, til grundvandet.

NVOC

Non Volatile Organic Carbon 
NVOC er et ikke flygtigt organisk kulstof. Betegnelsen er en såkaldt samlebetegnelse, det vil sige en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for en naturlig forekomst af blandt andet humusstoffer, men kan også være et tegn på forurening.

Til toppen af siden

o

OSD

Område med Særlige Drikkevandsinteresser
I Regionplan 2005 er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) udpeget. 

Udpegningen bygger på forhold som eksempelvis mængden af grundvand, at grundvandet kun strømmer ud af området, og kvalitet og naturlig beskyttelse. I udpegningen er der taget hensyn til befolkningens behov for drikkevand, strukturen for indvinding og konflikter med andre arealinteresser. Ved at udpege OSD ud fra de nævnte betingelser søges både det nuværende og fremtidige behov for drikkevand tilgodeset.

OSD er vurderet på ny i forbindelse med grundvandskortlægningen. OSD er senere udpeget i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.

Til toppen af siden

p

Pestidicer
Et pesticid er betegnelsen for en gift der er beregnet til at bekæmpe eksempelvis planter, som er uønskede. Et andet ord er sprøjtegift. Pesticider og pesticiders nedbrydningsprodukterer giftige for mennesker, og derfor uønsket i grundvandet. Du kan få mere information om pesticider på Miljøstyrelsens hjemmeside om pesticider.

Pesticiders nedbrydningsprodukter
I jorden lever der bakterier og svampe (mikroorganismer) som med tiden kan nedbryde de nedsivende pesticider. Ved nedbrydningen kan der opstå en rest, der har andre egenskaber end det oprindelige pesticid, men som kan være ligeså giftig som pesticiderne. Her kan eksempelvis nænves BAM, som er at finde i mange boringer.

Til toppen af siden

r

Retningslinje

En retningslinje styrer kommunens behandling af myndighedsopgaver. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligtiger sig til at følge retningslinjens bestemmelser.

Rodzone

Rodzonen er den del af jordbunden, som indeholder levende rødder. Rodzonens tykkelse er typisk 1 - 1½ meter.

Råvand

Oppumpet grundvand, der ikke er behandlet i et vandbehandlingsanlæg

Til toppen af siden

s 

Sulfat

Sulfat er en svovlforbindelse, der består af svovl  og ilt, og har den kemiske formel er SO₄^-2. Et stigende indhold af sulfat i grundvandet tyder på at jordens evne til at nedbryde nitrat er ved atvære brugt op. Derfor er et stigende indhold af sulfat i grundvandet en god indikator for kommende nitratproblemer.

Til toppen af siden

v

Vandplaner

Vandplanerne erstatter regionplanerne som administrationsværktøj. Vandplanen er en helhedsplan, der skal håndtere hele vandkredsløbet - det vil sige, grundvand, overfladevand, vandløb og spildevand. Formålet med vandplanen er at opnå en bedre vandkredsløb. I planerne er der opstillet  indsatser, som Naturstyrelsen har fundet nødvendige for at opnå et bedre vandkredsløb. Kommunen skal herefter udarbejde en handleplan som kan sikre et bedre vandkredsløb.

Vandtype

Grundvand inddeles i forskellige vandtyper – A, B, C og D - Inddeling sker efter indholdet af forskellige stoffer som ilt, nitrat, jern, sulfat og methan, der er følsomme over for redoxtilstanden (iltningsniveauet) i grundvandet.

Vandtype A (iltzonen) indeholder ilt, og er den mest iltholdige (oxyderede). Den er typisk for grundvandsmagasiner i ringe dybde, med ungt grundvand, der er påvirket af forholdene på jordoverfladen. Grundvandsmagasiner der indeholder vand af vandtype A er sårbare overfor nitrat og andre forureninger.

Vandtype B (nitratzonen) indeholder ikke ilt, men den iltede forbindelse af nitrat, og kan have et betydelig sulfatindhold.  Grundvandsmagasiner med vandtype B indeholder som oftest ungt grundvand, og er sårbart overfor forurening.

Vandtype C (jern-sulfatzonen) har et højt indhold af sulfat (over 20-25 mg/l) og jern (<0,2 mg/l), men indeholder ikke nitrat. Methanindholdet er under 0,1 mg/l. Det er ofte at finde i grundvandsmagasiner på noget større dybde end dem, der indeholder vantyperne A og B, og er ældre og mindre sårbare over for forurening. Hvis sulfatindholdet i grundvand af vandtype C ikke er stabilt, men stigende, er det tegn på en tiltagende påvirkning fra overfladen.

Vandtype D er den, der er mindst sårbar overfor nitratforurening. Indholdet af sulfat er lavt, som regel under 20 mg/l, og nitrat er ikke at finde. Der er et methanindhold op over 0,1 mg/l i vandet. Vandtypen repræsenterer ofte gammelt grundvand fra dybe magasiner, der ikke er påvirket fra overfladen. Det er den mest reducerede vandtype.

Vaskepladser

Vaskepladser bliver blandt andet brugt til at fylde pesticider på maskiner, og til vask af landbrugsmaksiner. Der er ofte høje koncentrationer af pesticider på pladserne, og det er derfor vigtigt, at vaskepladserne er indrettet således, at omgivelserne bliver beskyttet. Ligeledes bør landmændene behandle pesticiderne med en grundvandsvenlig adfærd. Der er udarbejdet en bekendtgørelse om påfyldning og vask med videre af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, samt en vejledning til bekendtgørelsen. Du kan få mere information om pesticider på Miljøstyrelsens hjemmeside om vaskepladser.

Vidensniveau 1 (V1)

Arealer, hvor der er kendskab til aktiviteter på lokaliteten, der muligvis kan have forårsaget forurening. Der er ikke lavet undersøgelser af jorden eller grundvandet. Regionerne skal kortlægge et areal på vidensniveau 1, hvis der er mistanke om forurening.

Vidensniveau 2 (V2)

Et areal bliver registreret på vidensniveau 2, når der er efter en undersøgelse af jord og grundvand er konstateret en forurening på grunden. Regionerne  skal kortlægge et areal på vidensniveau 2, hvis der er konstateret forurening.

Til toppen af siden