Geologi

De geologiske forhold i området er dannet og formet gennem millioner af år. Der er dannet lag af ler, sand og grus, og de øverste cirka 400 m danner i dag grundlag for de vandholdige grundvandsmagasiner og dækkende lerlag i området.  Uroligheder i undergrunden og istidernes fremrykkende og tilbagesmeltende gletsjere har formet en uforudsigelig undergrund. Grundvandets beskyttelse er derfor forskellig i området.

Istider, bakkeøer og smeltevandssletter
De øvre jordlag er aflejret og formet gennem flere istider og mellemistider, som herskede i området i mere end en million år. De øvre jordlags karakter bærer specielt præg af de seneste to istiders påvirkning af landskabet. Næstsidste istid kalder vi i dag Saale, og sidste istid kalder vi Weichsel.

Da Saale sluttede stod landskabet ved Bedsted Lø, Kisbæk og Øster Højst vandværker tilbage som et bakket istidslandskab. 

I Weichsel nåede gletsjerne ikke den vestlige del af Sønderjylland. Området var i en periode på næsten 130.000 år derfor blotlagt for erosion af vind og vand, og blev slidt ned til de relativt lave og afrundede bakker, som vi i dag kalder bakkeøer.

Fra gletsjerne strømmede der smeltevand ud i et kæmpe netværk af floder. Floderne strømmede mod vest og sydvest i lavlandet omkring bakkerne, og aflejrede brede sletter smeltevandsand. Vi kalder i dag sletterne for smeltevandssletter eller hedesletter. I planområdet er det Tinglev Hedeslette, der udgør hedesletteaflejringerne.

Vidtstrakte dybtliggende grundvandsmagasiner under istidsaflejringerne
Under istidslagene består den geologiske lagpakke af jordlag, der er aflejret i den såkaldte Tertiær periode, som strakte sig fra 65 millioner før vor tidsregning frem til istidernes begyndelse.

Den yngste del af del af de tertiære lag træffes umiddelbart under istidslagene. De består af en skiftende sekvens af to kvartssandslag og tre glimmerlerslag, som er aflejret gennem de sidste 23 millioner år af Tertiær perioden. Perioden kalder vi i dag for Neogen.

Mens sandlagene fremstår som udstrakte grundvandsmagasiner, udgør glimmerlerslagene tykke beskyttende dæklag. Den ældste og dybest beliggende del af de tertiære aflejringer består af mere end 100 meter tykke meget finkornede lerlag, såkaldt plastiske lere. Perioden, hvor de plastiske lere blev aflejret, kalder vi i dag for Palæogen.

De plastiske lere er så finkornede, at grundvandet ikke kan strømme i dem. Oversiden af lagene udgør derfor det dybeste niveau, hvorfra der i området kan indvindes grundvand. Endnu indvinder ingen af de tre almene vandværker i planområdet grundvand fra sandlagene under istidsaflejringerne.

Begravede dale og dybtliggende grundvandsmagasiner i istidsaflejringerne
Der blev under istiderne eroderet dybe dale af de vand- og ismasser, som strømmede over Sønderjylland fra øst. Dalene kan være op mod 150 meter dybe, 500 - 1500 meter brede og mere end 5 kilometer lange. Mange er i dag fyldt op senere istiders aflejringer, og er derfor ofte ikke mulige at se i landskabet. Dalene bliver i dag derfor kaldt "begravede dale". Dalene er fyldt op med både ler og sand, og de huser derfor flere steder gode grundvandsmagasiner.

Der er kortlagt begravede dale i den nordøstlige del af Bedsted Lø Vandværks indvindingsopland samt i den nordøstligste cirka ene kilometer af Kisbæk Vandværks indvindingsopland. En begravet dal krydser Øster Højst Vandværks indvindingsopland  i den del af oplandet, der ligger i Aabenraa Kommune.

Sænkning i kalklagene og Tønder Gravens betydning for grundvandsforholdene
Under de tertiære lag ligger tykke lag af kalk. Oversiden af kalklagene blev aflejret i et dybt hav, og havde derfor oprindeligt en jævn og plan overflade. Gennem de efterfølgende millioner af år skete der en sænkning af kalkens overflade, og der blev dannet en 5 til 10 kilometer bred sænket struktur, der i dag strækker fra Flensburg Fjord til nordspidsen af Rømø. Den sænkede struktur bliver i dag kaldt Tønder Graven.

Dannelsen af Tønder Graven har været en langsom proces, der formentlig stadig er aktiv. Flere steder er Tønder Graven mere end 150 meter dyb. Jordlagene over kalken - aflejringerne fra tertiærtiden og fra istiderne - er kraftigt påvirket af sænkningen i kalkoverfladen, og Tønder Graven har derfor stor betydning for grundvandsforholdene.

Til toppen af siden