Der skal indenfor Bedsted Lø Vandværks indvindingsopland udføres forskellige indsatser for at beskytte grundvandet mod forurening.
Bedsted Lø Vandværk indvinder grundvand fra tre boringer, DGU nr. 159.818, 159.1005 og 159.1331, der blev etableret i henholdsvis 1984, 1990 og 2009. Boringen DGU nr. 159.818 er 90 m dyb og filtersat 69-87 m under terrænoverfladen. DGU nr. 159.1005 er 97 m dyb og filtersat i 77-95 m u.t. Endelig er 159.1331 120 m dyb og filtersat i 107-117 meters dybde.
På vandværksgrunden findes endnu en boring, DGU nr. 159.341, udført i 1967 og bare 10 meter dyb. Denne boring fungerede oprindeligt som Bedsted Lø Vandværks indvindingsboring. Sidenhen er den i mange år blevet benyttet af først Sønderjyllands Amt og siden af staten. De har benyttet den til at udtage vandprøver til analyser i forbindelse med overvågningsprogrammer af grundvandet. Det er i dag staten, der har ansvaret for boringen.
Grundvandsmagasinet, som Bedsted Lø Vandværks tre boringer indvinder vand fra, er et sandlag, der er aflejret i glacialtiden. Laget er det dybest liggende – og ældste - sandlag fra istiderne og benævnes som ”KS4” i den opstillede hydrostratigrafiske model. Magasinet er i modellen mellem 30 og 50 m tyk, og det overlejres af to lerlag, som flere steder når en samlet tykkelse på op mod 30 m.
Kortlægningen viser, at KS4 i mindre dele af indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed. Den del af de nitratsårbare arealer, hvor der dannes noget eller meget grundvand, er derfor udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). På baggrund af blandt andet en vurdering af arealanvendelsen inden for det nitratfølsomme indvindingsområde, har staten udpeget indsatsområder (IO), hvor der er særlig behov for beskyttelse af grundvandet.
Staten har siden den afsluttede grundvandskortlægning af Bedsted Lø Vandværks indvindingsopland afgrænset og efterfølgende udpeget 43 hektar sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI). Disse arealer – i alt knap 43 hektar – er alle udpeget som indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Der skal her, som i de øvrige indsatsområder, gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet.
Ligeledes efter afslutningen af grundvandskortlægningen har staten afgrænset de såkaldt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor vandværk og kommune i fællesskab vil kunne sikre boringer og kildeplads. Det samlede BNBO for Bedsted Lø Vandværks tre indvindingsboringer er et næsten cirkulært område med en radius på cirka 100 meter.
Grundvandet, som Bedsted Lø Vandværk indvinder, deler sig ifølge modelberegninger med hensyn til alder i to grupper. En tredjedel er 10 år eller yngre og dannes tæt på kildepladsen. Hovedparten af vandet er dog gammelt, nemlig 200 år eller mere. Det stemmer godt overens med, at vandtypen er D, der netop indikerer gammelt grundvand.
Området i og omkring kildefeltet, centralt i Bedsted by, omfatter hovedsagelig bymæssig bebyggelse. På en del af arealerne drives – eller har der tidligere været drevet - forskellige former for mindre industri og håndværksvirksomhed. I hovedparten af vandværkets indvindingsopland drives dog landbrug. Og på mindre arealer i den del af oplandet, der er beliggende tættere på vandværket end tre kilometer, er der sammenhængende skovarealer.
I indvindingsoplandet er der registreret tre jordforureningslokaliteter. Tæt på kildepladsen er der på V1-niveau kortlagt én jordforureningslokalitet samt en lokalitet på V2-niveau. Desuden er der i den nordlige trediedel af indvindingsoplandet kortlagt en forureningslokalitet på V2-niveau.
Der er i de aktive indvindingsboringer ikke fundet hverken nitrat eller miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og nedbrydningsprodukter heraf. I hovedparten af indvindingsoplandet er udvaskningen af nitrat fra rodzonen dog beregnet til 15-75 mg/liter, og i mindre områder er det beregnet at udvaskningen er mere end 75 mg/liter.
I den inaktive boring, som staten i dag varetager, er der imidlertid fundet nedbrydningsproduktet 2,6-Dichlorbenzamid (BAM), to forskellige nedbrydningsprodukter fra atrazin samt pesticiderne bentazon og ethylenthiourea.
Der er fundet høje koncentrationer af nitrat, sulfat og aggressivt kuldioxid. I to boringer i indvindingsoplandet, DGU nr. 159.984 og 159.1250, er der truffet glyphosat, nedbrydningsprodukt heraf, AMPA, simazin, samt nedbrydningsprodukter fra terbutylazin samt atraziner. Desuden er der fundet perfluorerede forbindelser (PFAS) i en boring, DGU nr. 159.979, der er placeret cirka 300 meter nord for vandværkets kildefelt, umiddelbart uden for indvindingsoplandet.
Det fremgår af kortlægningen, at der indenfor det udpegede indsatsområde (IO) i vandværkets indvindingsopland skal udføres indsatser for at beskytte grundvandet. Bedsted Lø Vandværk og Tønder Kommune har i samarbejde udarbejdet indsatser, der bør kunne sikre grundvandets kvalitet. Indsatser fremgår i tabellen herunder. Du kan læse mere om indsatsemnerne ved at vælge dem til venstre på siden.
Forkortelser i tabellen: VV= Vandværk, TK = Tønder Kommune, IVO = Indvindingsopland, VVB = Vandværksboringer og IO = Indsatsområde
Indsats |
Hvor |
Ansvar |
Tidshorisont |
Information fra vandværket |
IVO |
VV |
Løbende |
Vandværkets overvågning |
VVB |
VV |
Løbende |
Ubenyttede boringer og brønde |
IVO |
VV |
Løbende |
Tilsyn med vandværkets boringer |
VVB |
VV | Løbende |
Skånsom indvinding |
VV |
VV |
2018 / 2019 |
25 meter beskyttelseszone |
VVB | VV | Løbende |
Anden myndighed |
IO |
TK |
Løbende |
BNBO |
VVB |
TK |
2018/2019 |
Information fra kommunen |
IO |
TK |
Løbende |
Vi overvåger grundvandet |
IVO VVB |
TK |
Én gang årligt |
Tilsyn med boringer og brønde |
IO |
TK |
Løbende |
Ubenyttede boringer og brønde |
IO |
TK |
2018/2019 |
Opfølgning på planen |
IO |
TK |
Hvert år |
Vurdering af behovet for revidering af planen |
IO |
TK |
Hvert 5. år |
Planportalen
Tilbage til planportalen
Status
Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 29. november 2018
Kort
På kortet kan du finde:
Vandværkets placering
Vandværkets boringer
Vandværkets indvindingsopland
Indsatsområde (IO)
25 meter beskyttelseszone