Bedsted Lø Vandværk overvåger råvandet

Bedsted Lø Vandværk overvåger vandværkets råvand gennem analyser af vandprøver fra de tre indvindingsboringer. Desuden følger vandværket opmærksomt resultaterne af statens grundvandsovervågning fra boringer i og ved vandværkets indvindingsopland.

Indsats
Bedsted Lø Vandværk overvåger grundvandets kvalitet ved flere boringskontroller fra vandværkets tre indvindingsboringer, DGU nr. 159.818, 159.1005 og 159.1331. Vandværket vil øge hyppigheden af boringskontroller, sådan at der gennemføres en boringskontrol af den enkelte boring hvert tredje år. Kontrollerne udføres skiftevis på de tre boringer, hvorved der vil foreligge en aktuel analyse af råvandet hvert år.

Samtidig vil vandværket nøje følge analyseresultaterne fra statens overvågning af boringer i og ved vandværkets indvindingsopland. Det drejer sig om de såkaldte GRUMO-boringer. I området i og tæt på Bedsted Lø Vandværks indvindingsopland findes i alt 10 GRUMO-boringer, hvoraf den ene er den 10 meter korte inaktive boring på vandværkets grund, DGU nr. 159.341.

Den øgede analysehyppighed, som skal inkludere nitrat og sulfat samt pesticider, vil give vandværket mulighed for mere detaljeret at følge tendenser i udviklingen i råvandskvaliteten og dermed komme et eventuelt gennembrud af nitrat i forkøbet. Samtidig vil resultaterne af analyserne af det terrænnære grundvand fra GRUMO-boringerne ved - og opstrøms - kildefeltet dels øge vandværkets kendskab til den fremtidige vandkvalitet dels bedre mulighederne for i god tid at imødegå eventuelle problemer.

Baggrund for indsatsen
Bedsted Lø Vandværk indvinder grundvand fra tre boringer. Boringerne, DGU nr. 159.818, 159.1005 og 159.1331, er etableret i henholdsvis 1984, 1990 og 2009. De tre boringer er alle filtersat relativt dybt i det samme grundvandsmagasin i henholdsvis 69-87, 77-95 og 107-117 meters dybde. Sandlaget, der udgør grundvandsmagasinet, er i hovedparten af indvindingsoplandet overlejret af relativt tykke lerlag. Og der er i de seneste analyser ikke truffet nitrat i råvandet fra de tre boringer.

I de udpegede indsatsområder (IO) er lerlaget imidlertid tyndt, og grundvandsmagasinet er derfor sårbart under disse arealer. Samtidig viser analyser fra flere af statens overvågningsboringer, GRUMO-boringerne, i og tæt på vandværkets indvindingsopland, at det terrænnære grundvand er forurenet med højt indhold af nitrat, samt af forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter heraf.

En af disse boringer, DGU nr. 159.341, er 10 meter dyb og placeret på vandværkets matrikel og viser højt indhold af nitrat og sulfat. Desuden er der i boringen påvist meget høje koncentrationer af 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) og Bentazon samt forekomst af flere andre pesticider og nedbrydningsprodukter heraf.

Ligeledes er der påvist perfluorerede forbindelser (PFAS) i en af statens overvågningsboringer, DGU nr. 159.979, bare 300 meter nord for vandværkets kildefelt. Samtidig er der tæt på kildepladsen kortlagt én jordforureningslokalitet på V1-niveau samt en lokalitet på V2-niveau. Desuden er der centralt i indvindingsoplandet kortlagt en jordforureningslokalitet på V2-niveau.

Når det terrænnære grundvand trænger dybere ned i undergrunden i retning mod filtrene i vandværkets indvindingsboringer, er der en risiko for, at de forurenende stoffer ’følger med’. Bedsted Lø Vandværk ønsker derfor nøje at følge udviklingen af kvaliteten af det terrænnære grundvand. Samtidig vil vandværket overvåge råvandet, der indvindes ved de tre indvindingsboringer.

Tidshorisont
Analysehyppigheden øges fra 2018 som beskrevet under afsnittet "Indsats".

Til toppen af siden