Der skal indenfor Øster Højst Vandværks indvindingsopland udføres forskellige indsatser for at beskytte grundvandet mod forurening.
Øster Højst Vandværk indvinder grundvand fra tre boringer, DGU nr. 159.314, 159.965 og 159.1366. DGU nr. 159.314 blev etableret i 1966, er 44 meter dyb og indvinder grundvand fra et filter i intervallet 35-43 m under terræn. DGU nr. 159.965 blev etableret i 1989, er 51 meter dyb og indvinder grundvand fra et filter i intervallet 43-49 m under terræn. DGU nr. 159.1366 blev etableret i 2011, er 100 m dyb og er udbygget med tre separate filtre. Der bliver dog kun indvundet vand fra filter 2 og 3, der er placeret i henholdsvis 63-69 m og 54-57 m under terræn.
Vandværket har en indvindingstilladelse på 120.000 m3/år. Tre af vandværkets tidligere indvindingsboringer, DGU nr. 159.315, 159.654 og 159.1335, er alle forskriftmæssigt sløjfet.
Øster Højst Vandværk indvinder vand fra to grundvandsmagasiner, der i den hydrostratigrafiske model benævnes ”KS3” og ”KS4”, og som tilsammen har en tykkelse på cirka 60 meter. De to grundvandsmagasiner er kun delvist adskilt af tynde lerlag. Magasinerne overlejres af to lerlag med en samlet tykkelse på cirka 15-20 meter.
Ved kortlægningen er det vurderet, at KS3 - og i realiteten også KS4 - i hovedparten af indvindingsoplandet har nogen eller stor nitratsårbarhed. Det skyldes, at der ikke - eller kun i begrænset omfang - findes beskyttende lerlag over magasinet. Den del af de nitratsårbare arealer, hvor der dannes noget eller meget grundvand, er derfor udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). På baggrund af blandt andet en vurdering af arealanvendelsen har staten udpeget hovedparten af NFI som indsatsområde (IO), hvor der er særlig behov for beskyttelse af grundvandet.
Staten har efter afslutningen af grundvandskortlægningen afgrænset de såkaldt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor vandværk og kommune i fællesskab vil kunne sikre boringer og kildeplads. BNBO for Øster Højst Vandværk strækker sig indenfor et næsten cirkulært areal med en radius på mellem 85 og 105 meter over de omliggende parcelhusgrunde, dele af Øster Højst Skoles område, dele af skolens idrætsplads samt mekanikerværkstedet ved Højst Biler på Skolegade 14.
Øster Højst Vandværk indvinder ifølge modelberegninger grundvand af varierende alder. Ca. 38 % af grundvandet er ifølge modelberegningerne mellem 20-100 år gammelt, knap 36 % er 100-200 år gammelt, og godt 25 % af grundvandet er mere end 200 år gammelt, og dermed dannet uden for indvindingsoplandet
Området i og omkring kildefeltet strækker sig hovedsagligt over Øster Højst by. Den øvrige del af vandværkets indvindingsopland er dækket af landbrugsarealer og i mindre omfang af skov samt af mindre bebyggelser.
I Øster Højst Vandværks indvindingsopland er der på V1-kortlægningsniveau registreret tre forurenede lokaliteter i en afstand på 300 til 500 meter i forhold til kildepladsen.
Der er ikke truffet hverken nitrat eller miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider, i Øster Højst Vandværks aktive indvindingsboringer, DGU nr. 159.314, 159.965 og 159.1366. I hovedparten af indvindingsoplandet er udvaskningen af nitrat fra rodzonen dog 50-100 mg/liter.
Der er med undtagelse af NVOC og ammonium ikke fundet naturligt forekommende stoffer i grundvandet i koncentrationer, der ligger over drikkevandskvalitetskravet for de pågældende stoffer. I indvindingsboringerne er der i 2013-2014 målt koncentrationer af NVOC på 5,8-8,2 mg/l. Det forhøjede NVOC indhold giver anledning til en misfarvning af råvandet. Drikkevandet, som bliver leveret til forbrugerne, er ligeledes misfarvet. Øster Højst Vandværk har med bistand fra blandt andet miljøcenter, kommune samt brøndborer på forskellig vis og med vekslende held søgt at afhjælpe problemet. Det forhøjede indhold af ammonium i råvandet fjernes gennem den almindelige vandbehandling og vurderes derfor at være uproblematisk.
Grundvandsmagasinet, KS3, hvorfra en væsentlig del af indvindingen sker, er ved Øster Højst Vandværk af staten karakteriseret som det 'primære' magasin. I hele arealet, der er udpeget som indsatsområde (IO), skal der derfor gennemføres indsatser for at beskytte grundvandet.
Øster Højst Vandværk og Tønder Kommune har i samarbejde formuleret indsatser, der forventes at kunne sikre grundvandets kvalitet. Indsatserne fremgår af tabellen herunder. Man kan læse mere om indsatserne ved vælge dem til venstre på siden.
Forkortelser i tabellen: VV = Vandværk, TK = Tønder Kommune, IVO = Indvindingsopland, VVB = Vandværksboringer, IO = Indsatsområde
Indsats |
Hvor |
Ansvar |
Tidshorisont |
Information fra vandværket |
IVO |
VV |
Løbende |
Øster Højst Vandværk overvåger grund- og råvand. |
VVB |
VV |
Løbende |
Ubenyttede boringer og brønde |
IVO |
VV |
Løbende |
Tilsyn med vandværkets boringer |
VVB |
VV | Løbende |
Skånsom indvinding |
VV |
VV |
2018 / 2019 |
Etablering af ny indvindingsboring og kildefelt samt skovrejsning i indvindingsoplandet |
VV |
VV |
2018-2021 |
25 meter beskyttelseszone |
VVB | VV | Løbende |
Anden myndighed |
IO |
TK |
Løbende |
BNBO |
VVB |
TK |
2018/2019 |
Information fra kommunen |
IVO |
TK |
Løbende |
Vi overvåger grundvandet |
IVO |
TK |
Én gang årligt |
Tilsyn med boringer og brønde |
IO |
TK |
Løbende |
Ubenyttede boringer og brønde |
IO |
TK |
2018/2019 |
Opfølgning på planen |
IO |
TK/VV |
Hvert år |
Vurdering af behovet for revidering af planen |
IO |
TK |
Hvert 5. år |
Planportalen
Tilbage til planportalen
Status
Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 29. november 2018
Kort
På kortet kan du finde:
Vandværkets placering
Vandværkets boringer
Vandværkets indvindingsopland
Indsatsområde (IO)
25 meter beskyttelseszone