Arealanvendelse og forureningskilder

Størstedelen af områdets areal består af landbrugsområder, mens en mindre del består bebyggelser og naturarealer. I området er der forskellige potentielle forureningskilder.

Arealanvendelsen og planmæssige forhold
Af kortlægningsområdet udgør landbrugsarealerne 83,5 % af det samlede område. Skov og grønne arealer udgør godt 9,2 %, befæstede og bebyggede arealer strækker sig over 5,9 %, mens arealer med fersk vand (søer og vandløb) dækker 0,8 % af kortlægningsområdet.

Kortlægningen omfatter indvindingsoplandene til 12 almene vandværker, hvoraf de tre ligger i Tønder Kommune. De tre vandværker er Bedsted Lø Vandværk, Kisbæk Vandværk og Øster Højst Vandværk. Indvindingsoplandene til Bedsted Lø Vandværk og Øster Højst Vandværk strækker sig ind Aabenraa Kommune. Planen omfatter kun den del af oplandene, som ligger i Tønder Kommune.

I de tre indvindingsoplande dækker landbrugsarealerne cirka 91 % af arealet, mens skov-, sø- og naturarealer udgør 3-4 %. By-, vej- og andre befæstede arealer dækker resten.

Der kan være risiko for forurening af grundvandet som følge af arealanvendelsen på landbrugsarealer samt i byområder og på vejarealer. Skov- og naturarealer vil derimod ofte yde en god beskyttelse af grundvandet.

Byer og råstofområder
Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel mod grundvandet. Anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af sprøjtemidler, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloakker udgør de største risici. I forhold til råstofområder er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Der er dog ikke udlagt hverken råstofgraveområder eller råstofinteresseområder i indsatsplanområdet.

Beskyttede naturtyper
Beskyttede naturtyper er områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Områderne omfatter heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge, overdrev og lignende. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller med kun begrænset brug af gødning og sprøjtemidler. Der er kun registreret ganske få og små naturområder i indsatsplanområdet. Således er der i indvindingsoplandet til Øster Højst Vandværk et mindre areal med beskyttet eng.

Skov, skovrejsningsområder og SFL
Når der ses bort fra juletræskulturer giver skovarealer sædvanligvis en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Derfor er skovrejsning vigtig i forhold til indsatsplanlægningen.  Der er ikke registreret skov i indsatsplanområdet. Men den sydlige del af Bedsted Lø Vandværks indvindingsopland krydser gennem et større areal på Tønder Kommunes side af kommunegrænsen, der er udpeget som ”skovrejsning ønsket”. Øster Højst Vandværks indvindingsopland krydser i Tønder Kommune ligeledes gennem et område, der er udpeget som ”skovrejsning ønsket”.

Amterne udpegede i sin tid Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL), hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad ville være til gavn for naturen. Inden for disse områder var det oprindelig muligt af få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Ordningen er siden erstattet af en række andre støttemuligheder. Den sydvestlige del af Bedsted Lø Vandværks indvindingsopland krydser gennem et ret stort areal, der er udpeget som SFL i forhold til grundvand.

Landbrugsforhold
Beskrivelsen af landbrugsforholdene i statens redegørelsesrapport fra kortlægningsområdet har karakter af en overordnet screening af den potentielle belastning. Denne screening vil ikke i sig selv kunne danne grundlag for konkrete indsatser. Grundlaget for beskrivelsen i redegørelsen for Tinglev-Bedsted kortlægningen er data fra det generelle landbrugsregister (GLR) og Gødningsregnskabet. Data er hovedsageligt fra 2012. Beregningen af den potentielle nitratudvaskning er sket på grundlag af registerdata fra årene 2009-2012.

Landbrugsbedrifter
Landbrugsbedrifter kan frembyde forureningsrisici både som fladekilder og som punktkilder. Fladekilder kan opstå som følge af udspredning på marken af kvælstof, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer. Belastningen som følge af udbringning af de forskellige stoffer på markerne er afhængig af bedriftstypen. Punktkilder kan være beholdere og pladser, hvor der opbevares husdyrgødning samt vaske- og fyldpladser, olie- og brændstoftanke, værksteder og spildevandsanlæg.

Husdyrtrykket i området er generelt højt. I begge kortlægningsområder findes der en del bedrifter med mere en 250 dyreenheder. I indvindingsoplandene til de tre vandværker i indsatsplanen, ligger der bedrifter med mere end 250 dyreenheder. Specielt i forbindelse med store husdyrbedrifter vil anlæg til opbevaring af husdyrgødning kunne indebære forurenings risici - også i forhold til grundvand. I kortlægningsområdet findes en del landbrugsbedrifter uden husdyrhold, hvor der drives planteavl.

Potentiel nitratudvaskning
Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der på basis af kvælstofoverskuddet og nettonedbøren i teorien kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes med udgangspunkt i gødningsregnskaberne, der er indberettet på bedriftsniveau. Når opgørelserne vises på markblokniveau, er det derfor det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften, der ses.

Den potentielle nitratudvaskning varierer betydeligt inden for planområdet fra mindre end 25 mg/liter til over 100 mg/liter. Markblokke med en nitratudvaskning på mere end 100 mg/liter ses flere steder i indvindingsoplandene til alle tre vandværker.

Tæt på kildepladserne til både Kisbæk og Øster Højst vandværker er der således markblokke med en nitratudvaskning på mere end 100 mg/liter. Der findes i de tre indvindingsoplande også en del markblokke med en nitratudvaskning på mellem 50 og 75 mg/liter. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra markblokkene inden for indvindingsoplandene til alle 12 vandværker i kortlægningsområdet er 58 mg/liter. Denne værdi gælder alene arealer, der drives landbrugsmæssigt. Indregnes udvaskningen fra øvrige arealer som skov og natur, vil udvaskningen være lidt mindre.

Kortlagte jordforureninger
På en række lokaliteter i kortlægningsområdet er der forurenede grunde, ’punktforureninger’, hvorfra der kan ske udvaskning af forurenede stoffer til grundvandet. Det er Region Syddanmark, der prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af disse punktforureningskilder. Prioriteringen af afværgeindsatser i forhold til grundvand sker i forhold til forureningsrisikoen. Jordforureningskortlægningen er endnu ikke afsluttet i de to kommuner, Tønder og Aabenraa, som kortlægningen berører.

I Tinglev-Bedsted kortlægningsområdet havde Region Syddanmark frem til kortlægningens afslutning i november 2014 kortlagt sammenlagt 293 lokaliteter, hvoraf 168 på V1-niveau, 110 på V2-niveau samt 15 på både V1- og V2-niveau.

Tre af lokaliteterne er beliggende i Bedsted Lø Vandværks indvindingsopland. Tæt på vandværkets kildeplads er der kortlagt én lokalitet på V1-niveau samt én lokalitet på V2-niveau. Desuden er der i den nordlige tredjedel af indvindingsoplandet kortlagt en forureningslokalitet på V2-niveau. I indvindingsoplandet til Øster Højst Vandværk er der kortlagt tre forurenede lokaliteter på V1-niveau i en afstand på 300 til 500 meter i forhold til vandværkets kildefelt.

Øvrige forureningskilder

Spildevandsanlæg
Ældre og dårligt vedligeholdte spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg.

Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte.

I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg, men da de ofte ligger spredt udgør de sjældent nogen forureningsrisiko for grundvandet. 

Lokalt kan der dog opstå risiko for forurening, hvis et nedsivningsanlæg ligger tæt på en vandindvindingsboring eller -brønd. Der kan da være risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier forurener råvandet ved indvindingen. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Anlæg, der er større end 30 personækvivalenter (PE) vil kun sjældent blive placeret inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandværker.

Sprøjtemidler
I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og punktkilder i form af fyld- og vaskepladser.

Uhensigtsmæssig indretning af fylde- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Gartnerier, frugt- og juletræsplantager samt planteskoler kan på grund af stort forbrug af sprøjtemidler erfaringsmæssigt også forurene grundvandet. Gårdspladser kan udgøre en mulig forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler til at holde pladserne ’rene’, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som fylde- og vaskeplads.

Der kan være risiko for forurening af grundvandet med sprøjtemidler, der anvendes i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner, juletræsplantager samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer.

Der er fundet pesticidrester og nedbrydningsprodukter af pesticider i enkelte boringer herunder vandværksboringer. I nogle få tilfælde er koncentrationerne over grænseværdien for drikkevand. Der er oftest tale om nu forbudte stoffer og nedbrydningsprodukter heraf, men der er også eksempler på fund af stoffer som stadig anvendes. Der er ikke her foretaget en nærmere kortlægning af kilderne til disse forureninger.

Vejsalt
Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs veje, der saltets intensivt. Kloridkoncentrationerne inden for Tinglev-Bedsted kortlægningsområde er generelt lave, og der ses ingen direkte sammenhæng mellem kloridindhold i grundvandet og saltning af vejene.

Ubenyttede boringer og brønde
Brønde og boringer, som ikke er i brug eller er dårligt indrettet, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra terrænoverfladen ned i grundvandsmagasinet. Desuden kan brønde være anvendt til bortskaffelse af affald og kan derfor udgøre en særlig risiko.

Til toppen af siden