Hovedproblem i området

Kortlægningen viser få fund af nitrat og sprøjtemidler i grundvandsmagasinerne, som vandværkerne indvinder fra. Stofferne er dog stedvis fundet i høje koncentrationer i grundvandsmagasinerne over de anvendte magasiner. Der er på nogle arealer kortlagt forurenede grunde. Dele af området er nitratfølsomt, og det er på grund af arealanvendelsen nødvendigt at gøre en ekstra indsats.

Nitrat
Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin, KS3, i hovedparten af indvindingsoplandet til Øster Højst Vandværk har stor eller nogen nitratsårbarhed. I oplandet til Bedsted Lø Vandværk, hvor det primære magasin er KS4, er det kun mindre områder, der har nogen eller stor nitratsårbarhed. Ved Kisbæk Vandværk, hvor det primære grundvandsmagasin ligeledes er KS4, er nitratsårbarheden lille i hovedparten af indvindingsoplandet, og kun et mindre område har nogen nitratsårbarhed.

I de arealer, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til det primære magasin, er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Der er, blandt andet på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, udpeget indsatsområder (IO), hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig indsats over for nitrat.

Over de primære magasiner ligger to magasiner, KS1 og KS2. Magasinerne er gennemgående, men i varierende udstrækning, påvirket af nitrat. De højeste koncentrationer i Tønder Kommunes del af kortlægningsområdet er registreret i overvågningsboringer filtersat i KS2 i Bedsted-området, i boringer ved Alslev Kro samt boringer ved Øster Højst. Her er nitratindholdet i grundvandet målt til mere end 25 mg/liter og flere steder højere end 100 mg/liter. Den største koncentration er fundet i en boring, DGU nr. 159.341, ved Bedsted Lø Vandværk, hvor indholdet i flere analyser har været højere end 150 mg/liter.

Ved Alslev Kro er der i KS3 fund af høje koncentrationer af nitrat. Ellers er der kun fund af små koncentrationer af nitrat i få boringer.

I det dybereliggende magasin, KS4, er der ikke fundet nitrat.

Pesticider
Der er i enkelte boringer filtersat i KS1 fundet pesticider samt nedbrydningsprodukter af pesticider. I en boring, DGU nr. 159.1115, er der i 2 meters dybde således truffet 13 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter. I en boring er der fund af 4-CCP i en koncentration på mere end 16 gange grænseværdien for drikkevand. I samme boring er der i 40 meters dybde, formentlig KS3, også påvist to pesticider, 4-CCP og Mechlorprop. Indholdet af Mechlorprop var på 43 nanogram/liter, eller knap halvdelen af grænseværdien for drikkevand. I Tønder Kommunes del af kortlægningsområdet er der ikke truffet pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i KS4 eller dybere.

Miljøfremmede stoffer
Regionen undersøger lokaliteter for miljøfremmede stoffer. De skelner mellem V1-kortlagte lokaliteter, hvor de har mistanke om forurening, og V2-kortlagte forureningslokaliteter, hvor de ved, der er forurening. Region Syddanmark vurder behov for indsats, og håndterer oprensning af lokaliteter.

Der er i alt 48 kortlagte forureningslokaliteter i Tønder Kommunes del af kortlægningsområdet. Heraf er de 22 kortlagt på V1-niveau, mens de resterende 26 lokaliteter er kortlagt på V2-niveau. Af de 22 V1-lokaliteter ligger de fire i indvindingsoplandene til Bedsted Lø Vandværk og Øster Højst Vandværk. Tre af de 26 V2-lokaliteter ligger i indvindingsoplandet til Bedsted Lø Vandværk.

Sulfat
Indholdet af sulfat i grundvandet har betydning i forhold til vurdering af et magasins sårbarhed over for især nitrat, men også over for pesticider. Et forhøjet sulfatindhold kan skyldes iltning af pyrit (svovlkis) med ilt eller med nitrat fra det vand, der trænger ned til magasinet. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/liter.

I kortlægningsområdet er der analyseret for sulfat i 240 filtre fra de fire primære grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet. Der er ikke i de analyserede prøver påvist koncentrationer over 250 mg/liter.

Det øverste primære grundvandsmagasin, KS2, domineres helt af sulfatværdier over baggrundsniveauet på 10 mg/liter. I KS3 overskrider cirka halvdelen af de fundne værdier for sulfat det naturlige nedre baggrundsniveau. Det nederste kvartære grundvandsmagasin, KS4, har som det eneste magasin ikke forhøjede sulfatværdier.

I nu sløjfede boringer ved Bedsted Lø Vandværk og ved Øster Højst Vandværk er sulfatindholdet højere end 20 mg/liter med en stigende tendens. Kilden er formentlig nedsivende nitrat. Sker nedsivningen tilstrækkeligt længe opbruges pyritten i jordlagene over magasinerne, hvorfra indvindingen sker, og grundvandet vil herved forurenes med nitrat. Stigende indhold af sulfat i vandværkernes råvand kan derfor være et varsel om, at der er øget risiko for nitratforurening af grundvandet.

Andre naturligt forekommende stoffer
Kortlægningen har vist, at ammonium ved alle tre almene vandværker i planområdet forekommer i koncentrationer over drikkevandskriteriet på 0.05 mg/liter. Koncentrationerne er dog ikke så høje, at de volder problemer i vandforsyningssammenhæng.

Ved Øster Højst Vandværk overskrider indholdet af NVOC (ikke-flygtige organiske stoffer) drikkevandskriteriet på 4 mg/liter. Indholdet af NVOC er formentlig årsagen til en misfarvning af vandværkets rentvand.

Problemstillinger ved vandværkerne
Problemstillingerne for hvert af de tre vandværker i indsatsplanområdet er beskrevet under fanebladene i venstre side.

Til toppen af siden.