Opfølgning og Revision

Tønder Kommune og Øster Højst Vandværk vil løbende følge op på, at indsatser gennemføres og vurdere indsatsernes effekt. Planen revideres hvert femte år.

Indsats
Repræsentanter fra Øster Højst Vandværk og fra Tønder Kommune vurderer årligt på et fælles møde status for planens indsatser. Tønder Kommune fremlægger herefter status for planens indsatser for Koordinationsforum.

Hvert femte år vurderer Tønder Kommune, om der er behov for at revidere planen.

Baggrund for indsatsen
For at sikre, at indsatserne bliver gennemført og planen løbende ajourført, vil Øster Højst Vandværk og Tønder Kommune hvert år mødes for at vurdere, om indsatserne gennemføres som fastlagt i planen. Tønder Kommune er ansvarlig for indkaldelse til møderne. Herved kan kommune og vandværk i fællesskab sikre, at planens mål nås.

Koordinationsforum skal løbende orienteres om, hvordan planen overholdes. Dette kan ske skriftligt.

Tidshorisont
Opfølgning: Hvert år, første gang 2019.

Revision: Hvert femte år, første gang 2023.

Til toppen af siden

Planportalen

Tilbage til planportalen

Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 29. november 2018