Vi skal passe på vores drikkevand
Der er mange gode grunde til at passe godt på vores grundvand. Grundvandet er vores eneste kilde til drikkevand og udgør en vigtig ressource for erhvervslivet. Samtidig er grundvandet en væsentlig del af den natur, vi er omgivet af.
Alle har ret til rigeligt og rent grundvand med drikkevand som første prioritet. Derfor laver vi planer for at beskytte vores grundvand, så det efter en simpel vandbehandling kan blive brugt til drikkevand. Beskyttelsen er rettet mod forurening inden for områder, hvor grundvandet allerede er i brug, men også inden for områder, hvor vi i fremtiden kan få brug for at indvinde grundvand.
Den beskyttelsesplan, du nu har i hænde, omfatter et større område i den sydlige del af Tønder Kommune. Planen indeholder retningslinjer og indsatser, som fremadrettet skal sikre grundvandet inden for området. Retningslinjerne vil vi i vores afgørelser bruge til at sikre grundvandet, og indsatserne vil omfatte information, tilsyn, overvågning samt sløjfning af boringer og brønde.
Planen omfatter vandværkerne i Abild, Ballum, Borg, Daler, Højer, Rørkær-Jejsing, Sdr. Sejerslev, Tønder, Visby og Østerby-Gærup, og vi har i samarbejde med vandværkerne udarbejdet de indsatser, der skal gennemføres inden for vandværkernes indvindingsoplande. Uden for vandværkernes indvindingsoplande har vi som kommune selv ansvaret for at følge planens retningslinjer og indsatser.
God fornøjelse med læsningen.
Bo Jessen
Formand for
Teknik- og Miljøudvalget
Planportalen
Tilbage til Planportalen
Status
Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 26. oktober 2017.