Anden myndighed

Vi vil inddrage anden myndighed i vores sagsbehandling.

Anden myndighed bliver bedt om at opprioritere tilsyn og kortlægning indenfor områder, hvor grundvandet er specielt sårbart. Opdager vi overtrædelser og trusler mod grundvandet, som anden myndighed administrerer, vil vi orientere den ansvarlige myndighed om det. Endelig vil vi i forbindelse med en eventuel tilladelse til etablering af anlæg, som kræver tilsyn af anden myndighed, rådgive og/eller fastsætte skærpede vilkår, der sikrer en mere grundvandsvenligt indretning af anlægget.

NaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn med håndtering af pesticider, indretning af eksisterende vaskepladser og 25 m beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. De skal hermed sikre at der ikke forekommer ulovlige forhold eller, at der sker uhensigtsmæssige ting, der kan være en trussel for grundvandet.

Hvis vi opdager ulovlige eller uhensigtsmæssige forhold på området, vil vi oplyse NaturErhvervstyrelsen om det, og bede myndigheden om at opprioritere sagsbehandlingen, så forholdene kan stoppes.

Region Syddanmark
Region Syddanmark har til opgave at kortlægge forurenede grunde og muligt forurenende grunde. Kortlægningen er opdelt i Vidensniveau 1 (V1) og Vidensniveau 2 (V2). Herudover har regionen til opgave at sørge for, at forureningen ikke spredes.

Vurderer vi, at et område er specielt sårbart overfor forurening, og der i området findes en forurenende lokalitet, vil vi straks kontakte Region Syddanmark og bede regionen om at opprioritere en undersøgelse, og eventuel en afværgning af forureningstruslen i henhold til  gældende lovgivning.

Til toppen af siden

Planportalen

Tilbage til planportalen

Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 26. oktober 2017.

Kort

Find oplysninger på kort

På kortet kan du finde kortlægningsområdet, IO, 25 meter beskyttelseszone samt kortlagte forurenede og muligt forurenede grunde (V1 og V2)