Kommunens overvågning

Vi vil følge udviklingen af nitratudvaskning i indsatsområdet (IO) og forekomsten af udvalgte parametre i vandværkets råvand.

Indsats
Vi vil følge den teoretiske nitratudvaskning i indsatsområdet (IO), og i særdeleshed indenfor vandværkernes indvindingsoplande. Vi vil også følge udviklingen af udvalgte stoffer som eksempelvis pesticider, nedbrydningsprodukter fra pesticider, sulfat og nitrat i udvalgte moniteringsboringer uden for vandværkernes indvindingsoplande, i vandværkernes råvand og i deres eventuelle moniteringsboringer.

Baggrund for indsatsen

Nitratudvaskning fra arealer
Vi vil for hvert dyrkningsår beregne nitratudvaskningen på arealerne i indsatsområderne. Beregningerne er teoretiske og baseret på indberettede data.

Vi vil følge nitraudvaskningen fra arealerne ved at sammenligne den teoretiske udvaskning med indkomne analyser af nitrat fra områdets vandværksboringer og private drikkevandsboringer. Vi vil ligeledes for vandværkernes indvindingsoplande sammenholde den beregnede udvaskning fra arealerne med råvandskvaliteten fra vandværksboringerne og deres eventuelle moniteringsboringer.

Stoffer i råvandet
Vi vil følge udviklingen af eksempelvis pesticider, nedbrydningsprodukter fra pesticider, sulfat og nitrat i vandværkernes råvand, samt deres eventuelle moniteringsboringer. 

Hvis der sker en stigning i indholdet eller ny påvisning af enkelte stoffer, vil vi vurdere eventuelle tiltag. Hvis det sker for vandværkernes råvand vil vi i samråd med vandværket vurdere eventuelle tiltag. For nye stoffer, vil vi som udgangspunkt samle data ind for minimum fem år inden vi vurderer eventuelle tiltag.

Tidshorisont
Fremadrettet. Nitratudvaskning beregnes årligt. Analyserne følges over tid.  

Til toppen af siden

Planportalen

Tilbage til planportalen

Status

Planen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 26. oktober 2017.

Kort

Find oplysninger på kort

På kortet kan du finde oplysninger om kortlægningsområdet, IO, vandværksboringer og indvindindingsboringer