Planlægningsprojekter

Tønder Kommune vil arbejde med klimatilpasning som en del af de fremtidige udviklingsplaner for Tønder og de fem centerbyer: Toftlund, Skærbæk, Løgumkloster, Bredebro og Højer.

Tønder Kommune vil udarbejde en lokalplan med klimatilpasning i fokus for Rosinfelt etape II. Denne lokalplan skal være et foregangseksempel for kommende lokalplaner for udstykning af nye byggegrunde i Tønder Kommune.

Tønder Kommune vil videreudvikle og konkretisere Tønder Midtbyplan således, at klimatilpasningstiltag indgår i de konkrete projekter Tønder Midtbyplan beskriver.

Tønder Kommune vil undersøge nye måde at inddrage klimatilpasning for offentlige bygninger og udearealer i arbejdet med drift og vedligeholdelse.

Tønder Brandvæsen og Tønder Kommune vil undersøge mulighederne for at lave en fælles indsatsplan for oversvømmelse. Den skal samle de eksisterende indsatsplaner for henholdsvis ådiger og stormflod samt omhandle oversvømmelser fra regn. Ved at se samlet på oversvømmelser bliver snitflader tydeligt defineret mellem klimatilpasning og at afhjælpe kraftigt oversvømmelse som følge af klimatilpasning. Indsatsplanen for oversvømmelse skaber klarhed over, hvad der skal ske, og hvem der skal handle før, under og efter en oversvømmelse.

Tønder Kommune vil i forbindelse med egne driftsopgaver og myndighedsopgaver, arbejde for at digeanlæg til beskyttelse mod oversvømmelse, administreres og vedligeholdes i god og forsvarlig stand, herunder med henblik på at kunne modstå fremtidige klimaændringer.

Planportal

Tilbage til Planportalen

Status

Klimatilpasningsplanen er politisk godkendt.