Hovedstruktur med mål for klimatilpasning

Det er Tønder Kommunes mål med klimatilpasningsplanen at sikre, at udviklingen af kommunen er robust overfor fremtidige klimaforandringer.

Tønder Kommune vil arbejde for følgende mål:

- at klimatilpasning til de forventede klimaændringer inddrages i planlægningen for fremtidig arealanvendelse.

- at klimatilpasse eksisterende anlæg, bygninger, jordbrugsmæssige og landskabelige værdier, så skader på mennesker og værdier minimeres.

- at der ved udlæg af nye arealer til byudvikling tages højde for risikoen for oversvømmelse.

- at kombinere nødvendig klimatilpasning med andre formål, som rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder.

- at der findes nye løsninger til klimaudfordringerne gennem en helhedsorienterede og tværfaglig tilgang.

Klimatilpasning påvirker alle fremtidige planer for Tønder Kommune. Her skal der tages højde for, at udvikling sker i samspil med klimaet. Ved at indtænke klimatilpasning hver gang, der laves ny planlægning og større anlægsprojekter, skabes der muligheder for at klimatilpasning bliver et naturligt hensyn i udviklingen. Det er muligt at opnå en synergieffekt mellem klimatilpasningstiltag og andre formål. Det vil sige, at ved at lave klimatilpasning sammen med et andet formål som eksempelvis byudvikling, ny infrastruktur eller naturgenopretning, giver projektet større værdi for samfundet, end to projekter ville gøre hver for sig.

Planportal

Tilbage til Planportalen

Status

Klimatilpasningsplanen er politisk godkendt.

Billeder

overfladevand