Denne første klimatilpasningsplan vil for første gang give et samlet billede af, hvor klimaforandringerne vil give risiko for oversvømmelser i Tønder Kommune. Risikobilledet er en vurdering af, hvor i kommunen potentielle oversvømmelser kan skabe størst skade, dannet på baggrund af kortlægningen. Risikobilledet er baseret på risikokort, som sammenholder sandsynligheden for oversvømmelser med værdierne i et område. Risikobilledet er baseret på den nuværende viden, som fremadrettet skal præciseres og udbygges til at indeholde flere detaljer og oplysninger.
Risikobilledet er sammensat af to forskellige kortlægningstyper og giver to forskellige niveauer af kortlægning, som bliver vurderet på to forskellige måder. Kortlægningen for de kloakerede områder, som svarer til byerne, er mere detaljeret end kortlægningen for de ikke kloakerede områder, som svarer til det åbne land, som blot giver et overblik. Kortlægningen fremstår derfor også som separate afsnit i planen og er grafisk vist på to forskellige måder. Kortlægningen for byerne er interaktive GIS kort, mens kortlægningen for det åbne land er traditionelle papir kort med en lavere detaljeringsgrad.
De to forskellige niveauer i kortlægning betyder, at de bliver vurderet forskelligt i et samlet risikobillede for Tønder Kommune. Overordnet kan kortlægningen af byerne give et billede af, hvor der kan blive problemer, mens kortlægningen af det åbne land indikerer, hvor vi har brug for at vide mere om klimaforandringerne.
Overordnet siger risikobilledet for Tønder Kommune, at oversvømmelser i byerne som følge af klimaforandringer forstærker de tendenser og situationer, vi oplever i dag.
Planportal
Tilbage til Planportalen
Status
Klimatilpasningsplanen er politisk godkendt.
Billeder
oversvømmelse ved å