Metoder og klimascenarier

Kortlægningen af oversvømmelser i Tønder Kommune er fremskrevet til år 2050. Det vil sige at kortlægningen giver et billede af, størrelsen og udbredelsen af de oversvømmelser, vi kan forvente som følge af klimaforandringerne i år 2050. Denne første kortlægning af oversvømmelser i Tønder Kommune tager ikke højde for kumulative effekter af klimaforandringerne. Det vil sige, at vi betragter regnvand, havvand, grundvand og vandløb hver for sig. Kotlægningen tager ikke højde for de eventuelle oversvømmelser, som kan komme, når forskellige vandstande stiger eller øges samtidig. Eksempelvis viser kortlægningen ikke sammenhængen mellem oversvømmelser fra vandløb som følge af større nedbør og opstuvning i vandløb, som skyldes, at havvandsstanden i Vadehavet stiger.

Der er brugt forskellige metoder til de to forskellige niveauer af kortlægning for by og for det åbne land. Fælles for metoderne er, at de er fremskrevet til år 2050, og at de er baseret på samme klimascenarie: FN ’s klimascenarie A1B. Dette er et middel scenario, som er anbefalet at benytte for fremskrivninger frem til år 2050 af statens vejledning for klimatilpasningsplaner.

Der vil altid være usikkerheder ved beregningsmetoder. Ved fremskrivninger af klimaforandringer sker der desuden så meget inden for forskningen og den globale CO2 udledning, at metoder og scenarier hurtigt bliver forældet. Ikke desto mindre er dette, selv med større usikkerheder, det bedste værktøj vi har, for fremskrivninger af klimaforandringer. Usikkerhederne for metoderne for kortlægningen er beskrevet under hver af de følgende afsnit oversvømmelseskort, værdikort og risikokort.

Kortlægningen afspejler ikke risici som følge af tekniske svigt i anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse som eksempelvis digebrud, sluse- eller pumpesvigt.