Det samlede risikobillede for oversvømmelser som følge af klimaforandringer i Tønder Kommune, bekræfter i stor udstrækning de situationer vi oplever i dag. Fremskrivningerne viser øget oversvømmelse og udbredelse af vandet de steder, hvor oversvømmelse også kan være et problem i dag. Fremskrivningerne stemmer overens med vores erfaringer og giver os gode forudsætninger for at forstå oversvømmelsernes faktiske omfang og konsekvenser. Risikobilledet er et afsæt til videre analyser af komplekse problemstillinger i bestemt områder. På den baggrund kan vi udvikle klimatilpasningsløsninger og starte en proces med alle relevante interesseret i et område.
For byerne viser risikobilledet enkelte boligområder med lav risiko for skader ved oversvømmelse og enkelte bygninger med høj risiko. For boligområderne spiller kloakeringsforholdene en stor rolle. Fælles kloakerede boligområder vil blive separat kloakerede med tiden, hvilket vil ændre på afledningen af regnvand. Gennem en sådan omlægning er det muligt at klimatilpasse disse områder. For de enkelte bygninger, der er berørt af høj risiko, er det nødvendigt at se på den enkle ejendom og derudfra vurdere hvilke tiltager, der kan foretages. Det kan kræve yderligere analyse af forholdene et pågældende sted, før det er muligt at klimatilpasse.
For det åbne land er risikobilledet inddelt i fire kategorier: Nedbør, havvand, grundvand og vandløb. Vi har endnu ikke nok viden til at beskrive, hvad der sker når disse forhold spiller sammen og påvirker områder på samme tid. Risikobilledet kan give en indikation af de steder i kommunen, der er brug for mere viden om klimaforandringerne. Der bør ikke iværksættes klimatilpasningstiltag alene på baggrund af dette risikobillede for det åbne land. Der tages specifikke forbehold for de enkle risikokort.
Planportal
Tilbage til Planportalen
Status
Klimatilpasningsplanen er politisk godkendt.
Billeder
oversvømmelse ved å