Kort om metoden

Landskabet i Tønder Kommune er analyseret efter landskabskaraktermetodens principper. De handler om at beskrive og vurdere landskabets bærende karaktertræk i velafgrænsede områder - de karaktertræk, der gør landskabet særligt og adskiller det fra det omkringliggende landskab.

Figuren illustrerer metodens tre overordnede faser. I analysen af landskabet i Tønder Kommune er anvendelsen af metoden tilpasset de ønsker og behov, som kommunen har for viden om og formidling af kommunens landskab. Tilgangen til landskabsanalysen er kort beskrevet nedenfor.

Landskabsområder
I Tønder Kommune er landskabet inddelt i 11 landskabsområder, der hver især har en landskabskarakter, der adskiller sig fra de andre. Inddelingen af landskabsområder er lavet på baggrund af kortanalyser samt en analyse af landskabets rumlige og visuelle forhold foretaget i felten. Den analyse sætter ord på, hvordan landskabet opleves: stor/lille skala, enkel/sammensat karakter, åben/lukket karakter mv.

Enkelte steder bryder landskabsområdernes grænser en by op, så dele af byen hører til forskellige landskabsområder. Det gælder Bredebro, Løgumkloster og Tønder. Denne opdeling er et udtryk for, at bydelene relaterer sig til forskellige landskaber. Landskabsanalysen forholder sig derudover ikke til selve byen, men alene byens møde med landskabet.

Landskabsområderne nær kommunegrænsen til Aabenraa Kommune mod øst, Haderslev Kommune mod nordøst og Esbjerg Kommune mod nord strækker sig på tværs af kommunegrænsen. Dette er et udtryk for, at landskabets karaktertræk ikke nødvendigvis standser ved kommunegrænsen, men ofte går på tværs som sammenhængende landskaber.

Beskrivelsen af landskabet
Landskabet i hvert enkelt område er beskrevet i forhold til de særligt karaktergivende elementer og stukturer, samt de rumlige og visuelle forhold, der tilsammen definerer landskabets karakter. Nogle steder er der i et landskabsområde afgrænset mindre delområder, hvor landskabets karakter adskiller sig væsentligt fra den beskrevne karakter, men hvor området er vurderet for lille til at udgøre et selvstændigt karakterområde. Disse delområder er beskrevet på en side for sig og er dermed ikke en integreret del af beskrivelsen af det primære landskabsområde.

Der er lagt vægt på, at landskabskarakteren i de enkelte områder beskrives relativt kortfattet og med en ensartet struktur. Hensigten er at give læseren et "billede på nethinden" af landskabets bærende karaktertræk uden at blive forstyrret af for mange detaljer i beskrivelserne.

For at synliggøre, at flere af landskabets geologiske og kulturbetingede karaktertræk går på tværs af de enkelte landskabsområder som nogle overordnede landskabstræk, er udvalgte geologiske og kulturbetingede fortællinger beskrevet overordnet.

Vurderingen af landskabet
Når de bærende landskabstræk er beskrevet og defineret som områdets landskabskarakter, er der lavet en vurdering af landskabskarakterens styrke, tilstand og sårbarhed over for en række udvalgte emner, ligesom der er afgrænset områder, hvor landskabet er vurderet særligt oplevelsesrigt. Vurderingerne er lavet med udgangspunkt i konkrete vurderingsparametre, der skal sikre en ensartet vurdering af hele kommunens landskab.

På baggrund af vurderingerne er der opstillet strategiske mål for landskabet i overensstemmelse med metodens principper.

Vurderingen af landskabets karakterstyrke og tilstand samt de strategiske mål er fladedækkende i hele kommunen og omfatter på kort og illustrationer også kommunens byer. Dette er ikke et udtryk for, at byerne er vurderet, og at målsætninger i landskabsanalysen gælder for byerne. Det er alene et udtryk for, at byen er en del af landskabet og i analysen er betragtet som en struktur eller et element i landskabet. Derfor har byerne fået samme vurdering/målsætning, som det omgivende landskab.

Metoden bag vurderingerne og målsætningen er beskrevet nærmere i sammenhæng med en overordnet præsentation af vurderingerne, som de ser ud på kommuneniveau.

Anbefalinger til planlægning i og forvaltning af landskabet
På baggrund af analyse og vurdering af landskabets bærende karaktertræk i de enkelte landskabsområder er der for hvert landskabsområde formuleret anbefalinger til at håndtere de landskabelige interesser i sagsbehandling og planlægning. Anbefalingerne henvender sig især til kommunens sagsbehandlere og planlæggere, men kan i visse tilfælde også være konstruktive input til private lodsejere i forhold til forvaltning og udvikling af deres ejendom.

Anbefalingerne udspringer af den viden om landskabet, som analyse og vurderinger har tilvejebragt og har til hensigt både at tage hensyn til landskabets særlige kvaliteter og kendetegn og samtidig skabe en form for rumlighed i landskabet for ændringer, når disse sker med hensyn til landskabets karakter.

Anbefalingerne er i sig selv relativt kortfattede af hensyn til at give overblik, men en mere uddybende begrundelse for anbefalingerne er blandt andet at finde i sårbarhedsvurderingen. Sårbarhedsvurderingen er på den måde tænkt som en diskussion af landskabets kapacitet til en række ændringer/udviklingstendenser, mens anbefalingerne er mere konkrete.

Både anbefalinger og sårbarhedsvurdering behandler i alle landskabsområder samme emner:

• Skov og natur
• Landbrugsbyggeri
• Byudvikling
• Tekniske anlæg