Landskabsbegreber

I landskabskaraktermetoden er defineret en række begreber, der anvendes i analysen og beskrivelsen af landskabet. De er beskrevet nedenfor. De begreber, der knytter sig til vurdering af landskabets karakter, er beskrevet og eksemplificeret med vurderingerne på kommuneniveau

(link til overordnede beskrivelser af landskabet i Tønder Kommune).

Landskabskarakterens oprindelse og tidsdybde
Landskabskarakterens oprindelse betegner det kulturhistoriske udgangspunkt for landskabskarakteren. Tidsdybden er alderen for dette udgangspunkt. Oprindelsen forbindes derfor med de seneste gennemgribende ændringer i landskabet. Oprindelsen kan dog ikke altid knyttes til en enkeltstående begivenhed. Eksempler på oprindelse og tidsdybde er det afvandede landskab i Tøndermarsken, der for alvor blev intensiveret omkring 1920’erne, eller et udskiftet gårdlandskab omkring en af kommunens landsbyer, som opstod i forbindelse med landboreformerne i starten af 1800-tallet. Landskabskarakterens oprindelse og tidsdybde fastlægges med udgangspunkt i historiske kort og kendskab til landskabets udviklingshistorie.

Naturgrundlag
Landskabets naturgrundlag udgøres af de geologiske dannelsesprocesser, jordbundsforhold og de hydrologiske forhold i form af landskabets vandelementer. Naturgrundlaget omfatter derved de forhold, der har direkte indflydelse på landskabets udseende og ikke forhold som for eksempel grundvandsmagasiner.

Kystforland
Kystforlandet er den del af et kystlandskab, hvorfra der er visuel sammenhæng med den tilstødende vandflade. Det er ensbetydende med, at der er en overordnet terrænhældning, orienteret mod kysten. Afgrænsningen af kystforlandet er derfor betinget af topografien, og derfor går den også på tværs af de naturgeografiske regioner langs kysten.

Landskabselementer og landskabstræk
Landskabselementer og landskabstræk er forskellige natur- og menneskeskabte enkeltdele i landskabet, for eksempel en markant terrænformation som Mårbæk Bjerg, eller en sø, skov, hegn, bebyggelse eller tekniske anlæg. Landskabselementer kan betragtes som byggeklodser, der tilsammen skaber landskabets karakter.

Landskabets strukturer
Landskabets elementer og landskabstræk danner ofte gennemgående strukturer i landskabet. For eksempel danner mange nord-sydgående hegn eller bebyggelser samlet langs vejene en overordnet og letgenkendelig struktur. Fragmenteret bevoksning og en tilfældig spredning af bebyggelsen danner der imod en svag struktur.

Landskabets skala
Skala er et udtryk for, hvor stort eller småt landskabet og dets karaktergivende elementer er. Et landskab med store markflader, få lange hegn og store gårde er et storskala landskab. Et landskab med mange små marker, mange hegn og mindre bebyggelse som for eksempel husmandssteder er et småskala landskab.

Landskabets rumlige afgrænsning
Landskabets rumlige afgrænsning er et udtryk for de rum, landskabets karaktergivende elementer som terræn, bebyggelse og bevoksning skaber. For eksempel danner hegnsstrukturen på de flade smeltevandssletter i Tønder Kommune ofte en rumlig afgrænsning.

Landskabets kompleksitet
Landskabets kompleksitet afgøres af summen af karaktergivende elementer og strukturer. Et landskab med få karaktergivende elementer og strukturer er et enkelt landskab. Et landskab med mange forskellige karaktergivende elementer og strukturer er et komplekst landskab.