Vadehavet og marsken

Vadehavet og de store marsklandskaber, der præger hele den sydlige og vestlige del af kommunen, er dannet i tiden efter Weichel Istid med det geologiske udgangspunkt, som de store smeltevandssletter fra istiden skabte. Fortællingen om Vadehavet og marsken starter med dannelsen af Rømø…

Rømø – Vadehavets barriereø
Rømø adskiller sig fra det øvrige landskab i Tønder Kommune ved at ved at være det eneste sted, hvor der er klitter og højsande, som man kender det fra den øvrige del af den jyske vestkyst. Samtidig er Rømø en forudsætning for Vadehavets dynamik og dermed marskens dannelse.

Øens dannelse udspringer af den store Tinglev Hedeslette, der blev dannet under Weichel Istid og oprindeligt strakte sig langt mod vest i det, der i dag er Nordsøen. Efter istiden er havniveauet steget, og vandstrømme i Nordsøen og langs den danske Vestkyst har flyttet rundt på det materiale, der opbyggede sletten, og aflejret det i et bælte af sandbanker parallelt med kysten. Efterhånden som sandbankerne blev større og i perioder ragede over vandfladen, kunne sandet tørre ud og blive blæst op i klitter. Gentagelser af denne proces skabte langsomt en række aflange øer, der med undtagelse af nogle smalle dyb, danner den barriere mellem Nordsøen og Jyllands kyst, der i dag ses som barriereøerne Sild, Rømø, Manø og Fanø.

Rømø og de øvrige barriereøer er en vigtig del af Vadehavets dynamik, der er betinget af den beskyttelse, som øerne giver mod Nordsøens havstrømme. Det afspejles blandt andet i karakteren af øens kyster. Mod Nordsøen er kysten udsat for stor strøm- og vindeksponering, der afspejles i den op til 3 kilometer brede forstrand og store klitdannelser, mens kysten mod Vadehavet er en lækyst præget af marskdannelser.

Rømøs landskab er under konstant forandring, og øen udbygges hele tiden mod vest af nye aflejringer. Den brede forstrand og de klitter, der i dag præger den vestligste del af øen, er først opstået i starten af 1800-tallet. Inden da lå øens kystlinje bagved klitterne i det område, der i dag er præget af marskdannelser, søer og dyrkede marker, hvilket røbes af stednavne som ”Strand” og ”Sønderstrand”. Øst for Strand og Sønderstrand er landskabet præget af gamle klitdannelser, der i dag er bevokset med hede og enkelte steder tilplantet med plantager. I dette område finder man Rømøs højeste punkter, de store parabelklitter Høstbjerg og Stagebjerg, der begge er ca. 19 meter høje. En ny klitrække er under opbygning langs øens vestkyst, og dermed er det næste kapitel i historien om Rømøs dannelse ved at blive skrevet.

Marsken
Tønder Kommunes landskab er nok mest berømt for de store inddigede marskområder i Tøndermarsken og Ballummarsken, der i høj grad præger landskabet i den sydlige og vestlige del af kommunen. Marsken har stor betydning for kommunens landskabelige identitet, men er også et helt unikt landskabe i nationalt perspektiv.

”Marsk” betegner en græsklædt og lavtliggende flade, der ligger mod en beskyttet og i dansk perspektiv tidevandspåvirket kyst. Netop de store smeltevandssletter, der blev dannet under Weichsel Istid, samt rækken af barriereøer ud for kysten skaber med Vadehavet forudsætningerne for dannelse af marsk.

Geologisk set er marsk karakteriseret ved tynde lagvise aflejringer af ler, silt og sand, der samlet set betegnes klæg. De rolige strømningsforhold i Vadehavet betyder, at salt- og vandtålende plantearter har kunnet vokse ud på den tidevandspåvirkede smeltevandsslette og ved højvande bremse vandets bevægelser, så opslæmmet materiale kunne bundfældes. Efterhånden som processen blev gentaget, blev marsk dannet. På grund af havspejlsstigningerne er de gamle marskdannelser i dele af marsken flere meter tykke.

Marskdannelser ses langs alle de kyster, der grænser ud til Vadehavet. På Rømø har marskdannelser præget et bælte ned gennem den centrale del af øen, men i dag er det især ved Strand på den nordlige del af øen samt den nord- og østvendte kyst og langs dæmningen, der fortsat sker marskdannelser. De øvrige marskområder er afgrænset af diger. De mest kendte marsklandskaber er Ballummarsken og Tøndermarsken, der strækker sig langs den jyske kyst og syd for Tønder. Disse marskområder er dog bag dige, så der sker i dag kun marskdannelse uden for digerne langs kysten.