Landskabets kulturelementer

Rundt om i kommunens landskab markerer forskellige bygninger eller elementer på forskellig vis en del af landskabets kulturhistorie. De her valgte nedslagspunkter er hovedgårdene, der afspejles i klostre, slotte og andre store gårde, Drivvejen, der historisk set var en vigtig handelsvej for regionens udvikling, samt møllerne, der både har udnyttet vind- og vandkraft til forskellige formål.

Voldsteder, klostre og slotte
Nogle af de ældste kulturhistoriske spor i Tønder Kommune er borgbanker og voldanlæg fra tidligere borge og forsvarsanlæg. De er især at finde i store dele af kommunens vestlige og sydlige landskab, hvor de typisk ligger i vådområder, der tidligere udgjorde en vandvej og samtidig gjorde anlæggene svært tilgængelige for fjender. Med tiden er mange af disse anlæg gået tabt eller blevet erstattet af nyere hovedgårde enten på den gamle borgbanke eller i tilknytning hertil. Flere af de gamle borgbanker og voldanlæg er derfor ofte at finde i nærheden af kommunens hovedgårde. Det gælder eksempelvis voldstedet Kogsbøl, der ligger syd for Kogsbøl Mose og voldanlægget Solvig, der ligger ved den tidligere hovedgård Solvig i dalen omkring Arnå, lige nord for Hostrup. Andre borgbanker ligger isoleret i landskabet, som tilfældet eksempelvis er i den centrale del af kommunen med Søndervold, der ligger ved landevejen mellem Roost og Nr. Løgum nær Lobæk, og Ørnsholm (Nørrevold), der ligger øst for Arrild tæt ved Fiskbæk. Endelig er nogle borgruiner skjult af nyere byggeri som eksempelvis borgen Møgeltønderhus som er del af Schackenborg Slot.

Der har ligget flere klostre, slotte og store gårde i Tønder Kommune, der har haft status af hovedgårde. De blev ofte lagt i de landskaber, der var rige på ressourcer i form af god jord, eng, vand og skov. Samtidig var det af høj prioritet at kunne forsvare sig mod fjender, og derfor blev hovedgårde ofte placeret, så de var omgivet af lavbundsområder eller vand, der kunne sinke indkommende fjender væsentligt. Det varierer, hvor godt disse bygningsværker er bevaret og optræder i landskabet.

Cistercienserklostret i Løgumkloster blev grundlagt i 1173, hvor munkene tæt ved Brede Å fandt de landskabelige værdier, der skulle til for at drive et kloster. I dag er kun to af klosterets oprindeligt fire fløje bevaret, og klosteret (og kirken) er omgivet af byen Løgumkloster, der opstod i tilknytning til klosteret.

Det bedst bevarede slot i Tønder Kommune er Schackenborg slot i Møgeltønder. Slottet er fra 1661, og det er opført på borgbanken fra det tidligere Møgeltønderhus fra 1233. I tilknytning til slottet ligger byen Møgeltønder, der er vokset frem i tilknytning til slottet. Slottet opleves ikke i landskabet da det er omgivet af tæt bevoksning. Et slot, der på sin vis stadig opleves i landskabet er den bevarede Trøjborg Slotsruin, der ligger i den vestlige del af kommunen vest for Visby. Slottet blev opført i 1580’erne med status som hovedgård, men blev i 1854 revet ned, da staten ikke ville overtage slottet. Dele af sydmuren og kælderen er dog bevaret. Under Trøjborgs ruiner ligger resterne af en middelalderborg fra 1300-tallet, der blev anlagt af hertug Valdemar af Slesvig.

Endelig rummer landskabet også en række store gårde, hovedgårde, der fremstår mere eller mindre markante i landskabet og i dag er den primære formidler af den magtfordeling, der i flere hundrede år har præget forvaltningen af kommunens landskab. Eksempler på hovedgårde er Solvig Hovedgård, der ligger i tilknytning til voldanlægget Solvig ved Arnå nord for Hostrup. Hovedgården bestod tidligere af et slot, men i 1851 blev det afløst af Solvigs nuværende og mere beskedne hovedbygning. Store Tønde fra 1481, der ligger vest for Jejsing, og hvorfra der er lavet husmandsudstykning i 1951. Kogsbøl, der ligger med ladegård og voldsted syd for Kogsbøl Mose og hvor Ladegården er opført i 1830. Ved Grønnegård slotsbanke er der ligeledes opført en ladegård omkring 1840.

Drivvejen
I flere hundrede år fulgte handelsfolk, studedrivere og rejsende et netværk af drivveje ned igennem Vestjylland. Drivvejen ledte de rejsende mod udskibningssteder langs ruten eller til markeder i Sønderjylland og Nordtyskland. Den største eksportvare var stude, som blev opdrættet i de vestjyske ådale og hedeområder og drevet mod syd, når de havde opnået slagtevægt. Den lange rejse betød dog ofte, at studene tabte sig meget, og derfor blev marskens frugtbare enge brugt til at fede dem op igen, inden de skulle gå det sidste stykke til et af markederne i området eller i Nordtyskland.

Rutens forløb ned gennem Vestjylland var opstået gennem flere tusinde års færdsel mellem områdets knudepunkter. Det kunne typisk være vadesteder, broer og andre former for passager. I Tønder Kommune går drivvejen gennem Rejsby, Kalby Skov, Løgumkloster, Draved skov og Store Emmerske. Her deler ruten sig i to: Én der går over Tønder og igennem det, der i dag er Ubjerg Kog til Tyskland, og én der går over Hostrup og Jejsing til Tyskland. Langs ruten opstod der flere steder markeder, blandt andet i Løgumkloster, hvor der var flere årlige markeder. Det største marked var ”Klostermærken”, der startede i 1681 og stadig bliver afholdt hvert år. Derfor er den store markedsplads midt i den gamle bydel blevet bevaret.

Det var hårdt at rejse på drivvejen, og de mange rejsende havde brug for rastesteder, hvor de kunne hvile og få en bid mad. Derfor blev der hurtigt etableret et stort antal kroer langs ruten. Kroerne lå med en ret præcis afstand, da kongen ved lov havde bestemt, at der skulle være en kro indenfor en afstand svarende til en dagsrejse med en studeflok. Mange af de oprindelige kroer ligger forsat langs ruten, og de er i dag de tydeligste rester af drivvejen. Selve ruten blev overflødiggjort i midten af 1800-tallet, hvor jernbanen overtog transporten, og der er i dag anlagt veje oven på store dele af ruten.

Møller
Vand- og vindmøller har siden 1100-tallet været redskaber til at udnytte naturens kræfter til forskellige formål.

De mange vandløb i Tønder Kommune har været udgangspunktet for, at det siden 1100-tallet visse steder var muligt at udnytte vandkraft til at trække kværne eller andet værktøj og maskiner. Vandmøller har derfor været placeret langs vandløbene, hvor der var et naturligt fald, der gjorde det muligt at opstemme og udnytte vandet. Klostermøllen i Løgumkloster er den ældste mølle i kommunen, men senere kom der også møller ved Lindskov, Solvig, Nørremølle, Ullemølle, Arndrup, Brøns og Tønder. Med undtagelse af Ullemølle og Nørremølle er der ved alle møller bevaret møllehuse, og ved Lindskov er møllehjulet også bevaret. De fleste opstemninger er med tiden blevet fjernet, men ved Brøns Mølle, Tønder Mølle og ved Klostermøllen i Løgumkloster er mølledammene delvist bevaret eller gendannet. Åerne er dog ført udenom for at skabe frie faunapassager.

Siden 1500-tallet har man i Tønder Kommune haft vindmøller. Dengang var det til at trække kværne, pumper og andre maskiner. De første møller var stubmøller, der primært blev anvendt som kornmøller. I løbet af 1800-tallet blev de som regel udskiftet med nye og mere effektive hollandske vindmøller. I Tønder Kommune er den eneste tilbageværende vindmølle fra den periode Højer Mølle fra 1857, der er den højeste af sin art i Nordeuropa. Møllen rummer i dag en afdeling af Museum Sønderjylland. Ved Bådsbøl Ballum står resterne af en mølle, hvor en overbygning har ændret møllens karakter marsken har vindmøller gennem tiden tjent et vigtigt formål med at pumpe vand mellem åerne og det store netværk af kanaler. Nogle møller havde til formål at regulere vandstanden i marskens mange kanaler efter behov, mens andre mere simple møller blev brugt til at pumpe vand fra åerne ud til marskens græssende dyr.

Syd for Højer var der tidligere to vindmøller, en på hver side af Vidå. Møllerne havde til formål at pumpe vand fra åen ind i marskens kanalsystemer. I tilfælde af oversvømmelser i marsken, kunne pumpeværket vendes, så vandet blev ledt fra grøfterne over i Vidå. I 1929 blev Højer Pumpestation opført, og pumpemøllerne blev overflødige. I 1960’erne blev møllerne fjernet.

Ved Misthusum står to velbevarede markvandingsmøller fra 1890. Møllerne havde udelukkende det formål at pumpe vand fra Brede Å op til marskens dyr. I 1962 blev møllerne erstattet af en dieselpumpe og senere et større antal små mulepumper.