At vurdere landskabskarakterens sårbarhed handler om at vurdere, hvor påvirkeligt landskabets karaktertræk vil være overfor ændringer. Vurderingen tager derfor udgangspunkt i, hvilke karaktertræk samt rumlige og visuelle karaktertræk, der er nødvendige for at opretholde landskabskarakteren eller landskabets særlige oplevelsesværdier. Herved kan landskabets sårbarhed i forhold til en række ændringer vurderes.
Landskabets særligt sårbare områder
Landskabets sårbarhed
Vurderingen af landskabets sårbarhed er ikke illustreret på kort som de øvrige landskabsvurderinger. Det handler om, at et landskabs sårbarhed ofte er specifik på en given type ændring, da påvirkningen af landskabets karaktertræk vil afhængig af, om ændringen består i eksempelvis skovrejsning, stort landbrugsbyggeri, byudvikling eller rejsning af tekniske anlæg.
I mange tilfælde vil det være muligt at indpasse ønskede ændringer i landskabet, når der tages hensyn til landskabets bærende karaktertræk i form af karaktergivende strukturer, skala samt de rumlige og visuelle forhold. I andre tilfælde betyder landskabets rumlige og visuelle forhold eller karaktergivende strukturer, at den ønskede ændring i landskabet vil påvirke landskabets karakter væsentligt.
Sårbarhedsvurderingen af kommunens landskab er beskrevet for de enkelte landskabsområder i relation til landskabets karakter og i forhold til de vurderingsparametre, der er ønsket konkrete anbefalinger til at håndtere.
Sårbarhedsvurderingen skal således ses i sammenhæng med anbefalinger til planlægning og forvaltning og betragtes som baggrundsdiskussion for disse. Med viden om landskabets karakter og sårbarheder er der et godt input til at kunne træffe de gode beslutninger for landskabet. Hermed kan ændringer i vid udstrækning indarbejdes i landskabets eksisterende karaktertræk.
Landskabet vurderes sårbart over for en given ændring, hvis den vil ændre landskabskarakteren, væsentligt påvirke oplevelsen af landskabet eller bryde særlige strukturer, der er karaktergivende for landskabet. Ofte er landskaber, der er vurderet særligt karakteristiske eller særligt oplevelsesrige, sårbare. Det gælder i vid udstrækning marsklandskaberne, Rømø, de naturprægede landskaber og dele af landbrugslandskaberne på bakkeøerne.
Sårbare udsigter
I landskaber med særlige udsigtsmuligheder er udsigterne vurderet sårbare over for de fleste typer ændringer, fordi de kan begrænse eller forringe udsigterne.
Sårbarheden knytter sig især til stort landbrugsbyggeri eller andet markant byggeri samt nye tekniske anlæg, fordi disse ændringer vurderes at ville forstyrre og dermed forringe udsigterne væsentligt. Desuden er udsigterne ofte vurderet sårbare over for skovrejsning, da ny skov kan begrænse udsigtsmulighederne og sløre de landskabstræk, der er med til at definere de særlige udsigter.
Planportal
Tilbage til Planportal
Status
Landskabsanalysen er under politisk behandling