Kulturbetingede landskabstræk

De bærende kulturbetingede landskabstræk er især det opdyrkede landbrugslandskab, hvor marker afgrænses af hegn, diger eller afvandingskanaler, og hvor store gårde ligger langs vejene. Stedvist ses mindre husmandssteder, men ellers er den øvrige bebyggelse samlet i landsbyerne Brøns, Rejsby, Frifelt og mindre samlede bebyggelser som Birkelev.

Kulturhistorisk oprindelse
Landskabets kulturhistoriske landskabstræk udspringer især af de store landboreformers gennemførelse mod slutningen af 1700-tallet, men også den store strukturudvikling i landbruget op gennem 1900- og 2000-tallet. Udviklingen har ledt til væsentligt større landbrug med mange bygninger og store regulære markstrukturer.

Dyrkningsmønster
Dyrkningsmønsteret domineres af mellemstore, intensivt dyrkede marker med enten planteavl eller græs og majs. Da området grunde kraftig dræning ikke er præget af lavbundsområder, er der kun nogle enkelte områder med ekstensivt præg i form af eng og vedvarende græsarealer.

Bevoksningsstruktur
Bevoksningsstrukturen tegnes især af hegn langs markskel samt enkelte mindre skove og plantager.

Hegnsstrukturen med parallelle 1-rækkede hegn, der står vinkelret på vejene og afgrænser markerne, er med til at formidle fortællingen om det kamudskiftede landskab, hvor gårdene ligger langs vejene med jorden samlet i aflange markstriber vinkelret på vejen. En del hegn fremtræder gamle og hullede, hvilket gør, at strukturen ikke står helt skarpt.

Hegnene består typisk af løvfældende træer og buske som eksempelvis tjørn, men også nogle få gamle nåletræshegn.

Enkelte steder i området er der mindre skove eller plantager. Dog i et så begrænset omfang, at sammenhængende bevoksninger som disse generelt ikke præger landskabsoplevelsen.

Bebyggelsesmønster
Bebyggelsesstrukturen er meget enkel og tegnes overordnet af landsbyer, enkelte husmandssteder samt en del større gårde, der ligger frit langs områdets veje.

Mange af landskabsområdets bebyggelser har oprindelse i tiden omkring landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Her blev en del af gårdene i landsbyerne udflyttet i kamudstykninger. Det ses forsat i gårdenes placering side om side langs vejene og hegnsstrukturen.

Flere gårde ligger stadig i landsbyerne Rejsby, Brøns og Frifelt, der i dag typisk består af en gammel bydel med gårde og kirke og en nyere bydel udstykket til parcelhuse. I den vestlige del af Rejsby er den oprindelige landsbystruktur velbevaret i området syd for kirken.

Kulturhistorie
De mest markante kulturhistoriske spor i landskabet er Vadehavslandsbyerne på gestranden, sporene fra drivvejen mellem det vestlige Jylland og Tyskland og områdets kirker.

Landsbyen Rejsby er et godt eksempel på en Vadehavslandsby gestlandskabet, der betegner de højtliggende, tørre landskaber langs kanten af marsken. Den vestlige del har i høj grad bevaret sit oprindelige vejnet og mange gamle huse og gårde. I den gamle bydel finder man foruden byens kirke også en gammel eng eller forte, der går ind imellem vejene Nørrerad og Sønderrad. Man ser tydeligt, hvordan alle de gamle huse og gårde ligger højt i terrænet med henblik på at sikre mod oversvømmelser. Oprindeligt gik al trafik på drivvejen tværs gennem det gamle Rejsby, og her fandtes derfor tidligere to kroer, hvor studedriverene kunne raste. I 1863 blev den nye chaussé mellem Ribe og Husum åbnet øst for Rejsby. Det bevirkede, at byen voksede mod øst, og ved den nye vej blev der blandt andet opført en ny landevejskro. I 1887 blev der anlagt en ny jernbane øst for den nuværende hovedvej 11, hvilket betød, at byen voksede yderligere mod øst. Ved siden af stationen åbnede endnu en kro, Rejsby Stationskro. Byens vækst orienteret mod øst har medført, at den gamle bydel vest for hovedvejen fremstår godt bevaret som en struktur i gestlandskabet.

Landsbyen Brøns har en lignende historie med placering i gestlandskabet og langs drivervejen. Derudover har landsbyen altid haft en tæt kontakt til Vadehavet gennem Brøns Å. Ligesom Rejsby ligger den ældste del af Brøns vest for hovedvej 11, mens byen efter 1863 gradvist er blevet udbygget mod øst.

Landskabsområdet har kirker i Rejsby, Vodder og Brøns. Alle 3 kirker er opført i 1200-tallet og har derfor samme overordnede arkitektur i form af hvidkalkede mure med blytækket tag og et klokketårn med et højt spir. Det gør kirkerne genkendelige over lange afstande fra det omkringliggende landskab. Brøns Kirke er noget større end de to andre og er med sine 48 meter én af landets længste landsbykirker fra 1200-tallet. Kirken er berømt for en række kalkmalerier fra reformationstiden, der retter en hård kritik imod den katolske kirke.

Tekniske anlæg
Landskabet er i den centrale og vestlige del generelt præget af små og mellemstore vindmøller. De tre største møllegrupper med henholdsvis 14 og 8 møller står i et bælte syd for Frifelt, nord for Normsted og nord for Brøns. Nord og vest for disse grupper står flere mindre møllegrupper med 2 til 4 møller, blandt andet i overgangen til marsklandskabet.

I området omkring Frifelt krydser to højspændingstraceer hen over området. Traceerne er orienteret henholdsvis nord-syd og nordøst-sydvest og krydser lige syd for vindmøllegruppen ved Frifelt. Herfra går et mindre trace langs områdegrænsen til Brøns.

Af øvrige tekniske anlæg bør nævnes jernbanen, der går gennem landskabsområdet mellem Rejsby og Brøns. Herudover står en enkelt telemast ved jernbanen syd for Rejsby.