Landskabets sårbarhed

Landskabet vurderes generelt at have kapacitet til, at der sker ændringer, når det sker med hensyn til landskabets karakter og især de kulturhistoriske fortællinger, der præger dele af landskabet lokalt.

Landskabets særligt sårbare områder

Skov og natur
Større skovområder er i dag ikke et element, der præger landskabskarakteren. Der er enkelte mindre skove og plantager indenfor landskabsområdet, hvilket skaber en smule variation, men det er som sådan ikke karaktergivende. Det vurderes muligt at indpasse mindre skovrejsningsprojekter i landskabskarakteren, hvorved små skove/bevoksninger bliver et mere gennemgående karaktertræk.

Større sammenhængende skovrejsning vil tilføre landskabet et nyt karaktertræk, der i højere grad hænger sammen med landskabet mod syd. I det perspektiv har den sydlige del af landskabet omkring områdegrænsen større kapacitet til sammenhængende skovrejsning end den øvrige del af området, hvor større skovrejsning vil ændre på landskabskarakteren.

Landskaberne mod vest og omkring landsbyerne Rejsby og Brøns vurderes sårbare over for skovrejsning, da skov vil sløre landsbyerne som kulturhistoriske elementer i gestlandskabet. Indsigten til kirkerne vurderes ligeledes sårbar, da skov omkring kirkerne vil sløre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet. Dette gælder især i området mellem Rejsby og Brøns og området sydøst for Vodder Kirke.

Landskabet er i dag karakteriseret ved en lettere brudt hegnsstruktur, der er resultat af strukturudviklingen i landbruget. Hegnsstrukturen repræsenterer en del af den kulturhistoriske fortælling om landbrugslandskabet med referencen til landboreformernes gennemførelse. Fortsat fjernelse af hegn svækker denne fortælling og landbrugskarakteren. Derfor vurderes det muligt at tilføre ny hegnsplantning der styrker landskabets karakter, når de efterligner de eksisterende hegnsstrukturer.

Landbrugsbyggeri
Landskabet er generelt karakteriseret ved en middel til stor skala, hvor det som udgangspunkt er muligt at indplacere nyt større landbrugsbyggeri, når der tages hensyn til landskabets karakter.

Fordi landskabet har en relativ åben karakter, vil nyt landbrugsbyggeri blive synligt i landskabet. Kapaciteten for landbrugsbyggeri er betinget af, at der lægges vægt på at byggeriet så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bygninger og at bygningerne i sammenhæng med de eksisterende bygninger fremstår harmonisk og ensartet i landskabet.

Da landskabet i dag er karakteriseret ved bevoksning, kan eksisterende eller ny bevoksning, der understøtter landskabets hegnsstruktur eller småskove, bruges til landskabelig indpasning og styrke landskabets kapacitet til nyt byggeri.

Byudvikling
Landskabsområdets tre landsbyer Rejsby, Brøns og Frifelt er alle vurderet sårbare overfor byudvikling, da ny bebyggelse vil sløre de oprindelige landsbytræk. Rejsby og Brøns er placeret i gestlandskabet på kanten til marsken, hvilket gør begge landsbyer sårbare overfor byudvidelser, der kan sløre de unikke kulturmiljøer og samspillet mellem marsk og by.

Tekniske anlæg
Landskabets middelstore til store skala og åbne karakter giver landskabet en overordnet ramme, der i nogen grad kan rumme store tekniske anlæg. Anlæggene er dog i dag så store, at de vil overstige landskabets skala og rage langt op over de karaktergivende elementer og strukturer. Dermed kan store anlæg påvirke og i nogen grad ”forklejne” landskabets karaktertræk. Overordnet set vurderes landskabet at kunne rumme større anlæg i mindre omfang. Betydende for vurderingen er blandt andet, at de omgivende landskaber er præget af skov og bakker, der vil kunne danne bidrage med afskærmning. Der skal dog være opmærksomhed på, at høje anlæg fortsat må forventes synlige i nogen grad, eksempelvis fra kysten.

Det vurderes muligt at indpasse middelstore tekniske anlæg som husstandsmøller, siloer og lignende. Dels modsvarer disse anlæg i højere grad landskabets skala så de vurderes ikke at ville domminere landskabets karakter væsentligt, og dels vurderes spredt bevoksning i området samt skove og bakker i omgivende landskaber at afskærme tekniske anlæg i dette landskabsområde fra de omgivende landskaber.

Arealkrævende anlæg af en lav karakter som eksempelvis solcelleanlæg eller lignende vurderes godt at kunne indpasses i det relativt flade landskab, fordi det ofte vil være muligt at etablere en afskærmende beplantning af hegn, så anlægget ikke ses i landskabet.

Særlige udsigter
De særlige udsigter, der i dette område især knytter sig til Astrup Banke og Vadehavet, vurderes som udgangspunkt sårbare over for alle de listede vurderingsparametre, da de enten vil begrænse udsigts mulighederne eller i væsentlig grad kan forringe eller forstyrre kvaliteten af udsigten og den landskabsoplevelse, den fører med sig.