Kulturbetingede karaktertræk

Den kulturhistoriske prægning af landskabet ses især i områdets landbrugskarakter. Særligt spændende er landskabets flere enestående kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer.

Kulturhistorisk oprindelse
Landskabets kulturbetingede landskabstræk udspringer af gennemførelsen af de store landboreformer i sidste halvdel af 1700-tallet og er efterfølgende præget af strukturændringer i landbruget, der især har været orienteret mod større og mere effektive landbrugsbedrifter.

Dyrkningsmønster
Dyrkningsmønsteret i området er præget af intensiv landbrugsdrift i form af planteavl og enkelte områder med græs. Områderne med græs er primært udlagt i de mest lavbundsprægede områder, der derved får en mere ekstensiv karakter.

Bevoksningsstruktur
Bevoksningsstrukturen tegnes især af områdets hegn på gamle diger og langs markskel, men også en spredt forekomst af små bevoksninger og mindre skovområder.

Hegnene i landskabet varierer i struktur og vedligeholdelsesmæssig tilstand. Der tegnes derfor ikke et klart gentagen bevoksningsmønster i landskabet.

Hegnene består typisk af løvfældende træer og buske som eksempelvis tjørn og søjlepoppel, men også enkelte gamle nåletræshegn.

Nord for Tønder ligger Soldaterskov og Gallehus Skov, der er områdets største bevoksninger.

Bebyggelsesmønster
Bebyggelsesstrukturen er meget sammensat og tegnes overordnet af landsbyer, der samler de mindre gårde og huse, samt større gårde og husmandssteder, der ligger frit på de store landbrugsflader.

Mange af landskabsområdets gårde stammer fra tiden omkring landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. De fleste gårde er dog blevet ombygget løbende, og der er derfor en stor variation i bebyggelsens karakter og udseende. Det betyder, at bebyggelsen generelt optræder i landskabet med et ustruktureret og meget varieret udtryk.

Områdets landsbyer består typisk af gamle gårde, der ligger langs vejen eller samlet omkring en landsbyforte. De lidt større byer som Abild og Visby har stadig de oprindelige landsbytræk, men er udbygget med nyere parcelhusbebyggelser. Bebyggelsen Møgeltønder er oprindeligt opstået i tilknytning til Schackenborg Slot, og den gamle bydel har derfor et helt unikt bymiljø med mange gamle huse fra 1700- og 1800-tallet. Mod vest er byen senere udbygget med en del nyere boligområder, der danner overgang til landskabet.

Områdets største sammenhængende bebyggelse er den nordlige del af Tønder, der strækker sig på tværs af den sydlige områdegrænse. Denne del af byen består af boligområder og industriområder.

Kulturhistorie
Landskabet er rigt på kulturhistoriske spor, både i form af enkeltelementer som kirker, slotte, voldanlæg, gravhøje og en vandmølle, men også i form af flere interessante kulturmiljøer.

Den gamle del af Møgeltønder med kirken, Slotsgade og Schackenborg Slot udgør i samspil et større sammenhængende kulturmiljø. Fra landskabet omkring byen opleves især kirken og Slotsfelt. Kirkens fremtrædende position har historisk været vigtig som et orienteringspunkt, blandt andet som sømærke. Sydøst for byen ligger den markante lade ”Slotsfelt”. Laden, er kendt som en af Danmarks største bygninger med stråtag, og har en speciel tagkonstruktion

Den veslige del af Møgeltønder er en nyere bydel, der dækker et område, som i årene 1900 til 1975 blev brugt til sandgravning. Mange steder er det kun vejen, der ligger i normal terrænhøjde, mens husene ligger nede i gravene eller på de stejle skråninger.

Lidt nord for Møgeltønder ligger Lindskov Mølle, der er en velbevaret og fredet vandmølle fra omkring 1775. Mølledriften ophørte i 1955, og den daværende opstemte mølledam blev tømt. Møllen med tilhørende underfaldshjul og inventar er dog bevaret.

Nordøst for Møgeltønder ligger fortebyen Gallehus. Stedet er kendt, fordi at det var her, man i 1639 og 1734 fandt de berømte guldhorn. På stedet er der i 1907 opført to sten til minde om fundene.

Trøjborg slotsruin ligger ud til de flade engområder omkring Sejersbæk nordvest for Visby. Det første Trøjborg var en borg med rødder tilbage til 1300-tallet. I 1566 blev borgen revet ned, og man opførte i stedet et renæssanceslot. Slottet gennemgik flere ombygninger i de følgende knapt 300 år, indtil man i 1854 besluttede at rive slottet ned. Dele af sydmuren og kælderen blev dog bevaret, da broen over voldgraven styrtede sammen under nedrivningen. Mange gårde i Trøjborgs omegn er bygget af sten fra det nedrevne slot.

Nord for Tønder ligger området ”Soldaterskoven”. I 1915 blev området af det tyske krigsministerium udvalgt til at huse en af 3 luftskibsbaser. Man opførte blandt andet flere kæmpemæssige haller, barakker og et gasværk til fremstilling af brint. Luftshallerne blev bombet i 1918 og efter genforeningen i 1920 blev de fleste tilbageværende bygninger nedrevet, og der blev plantet en del skov. Fra 1920’erne til 2002 fungerede området som øvelsesplads for garnisonen i Tønder.

Der ligger kirker i Abild, Møgeltønder, Visby og Daler. De fire kirker stammer fra 1200-tallet, og med undtagelse af Abild Kirke har kirkerne tårne med høje spir, der fra de omgivende landskaber rager op og markerer sig som tydelige orienteringspunkter.

Tekniske anlæg
Området rummer en del vindmøller i forskellige størrelser, der står enkeltvis eller samlet i grupper fra 2 til 4. De fleste møller er mindre til middelstore, og møllerne er jævnt fordelt over hele området.

Området har også flere højspændingstracéer, der især ses i området mellem Bredebro og Tønder, samt langs områdegrænserne mod de flade koglandskaber syd og øst for Tønder.

Af øvrige tekniske anlæg bør nævnes jernbanerne, der krydser landskabet mellem Tønder og Bredebro.