Rumlige og visuelle karaktertræk

Landskabets rumlige og visuelle karakter er især bestemt af områdets hegnsstruktur og bebyggelsesstruktur. En stor variation i disse strukturer præger landskabet med en sammensat karakter og afgrænser generelt store landskabsrum.

Skala og kompleksitet
Landskabets skala og kompleksitet varierer men fremstår overvejende i middel til stor skala og med en sammensat karakter.

Den middel til store skala afspejles især i markstørrelser samt flere middelstore eller store gårde, der generelt præger landskabsbilledet med store staldbygninger, plansiloer, gylletanke og høje siloer.

De fleste steder fremstår landskabet med en sammensat karakter, der tegnes af intensivt dyrkede marker, en brudt hegnsstruktur, der delvist afgrænser markerne, samt spredtliggende gårde og bebyggelse samlet langs vejene. Den sammensatte karakter forstærkes de steder, hvor der optræder mose, krat eller skov, eller hvor der er en stor variation i bebyggelsens skala og udseende.

Rumlige forhold og udsigter
Det småbakkede landskab opleves med en relativ åben karakter, fordi bevoksning eller bebyggelse kun i mindre grad skaber en rumlig afgrænsning i landskabet. Der er derfor mange steder mulighed for lange udsigter over landskabet på tværs af markskel, grøfter og diger. Steder, hvor hegnene står med kortere indbyrdes afstand eller udgør en mere sammenhængende struktur, skaber de i højere grad en rumlig afgrænsning i landskabet og bryder de ellers lange kig over markerne. Det opleves eksempelvis i området ved Højbjerg Plantage.

Bebyggelse og tekniske anlæg
På trods af at landskabet har forholdsvis mange vindmøller og andre tekniske anlæg, opleves disse kun i mindre grad som teknisk forstyrrelse. Det skyldes dels, at de relativt små tekniske anlæg er godt proportioneret i forhold til landskabets skala og dels, at de er placeret, så man kun få steder kan se mange vindmøllegrupper på samme tid. Udsigterne mod vest fra området mellem Visby og Daler og udsigterne mod syd er præget af mange vindmøller, der står langt væk. Især de mange store vindmøller syd for grænsen virker forstyrrende.

I et bredt tracé mellem Bredebro og Tønder er der samlet flere mindre tekniske anlæg i form af højspændings ledninger og jernebane. Højspændingsledningerne er generelt mindre og opleves derfor kun mindre forstyrrende. Jernbanen opleves godt integreret i landskabet, og forstyrrelsen fra anlægget er derfor meget lille.

Områdets landsbyer og byer opleves generelt godt indpasset i landskabet med en byrand, der som oftest er ”blødt op” af bevoksning, eksempelvis i form af mindre plantager og hegn, der skaber en harmonisk overgang mellem by og landskab.

Bebyggelsen i det åbne land har en meget varieret fremtoning med stor variation i bygningernes karakter og skala. Ofte er byggeriet kun i mindre grad afgrænset af bevoksning og derfor generelt meget synligt i landskabsbilledet. Landbrugsbygninger, siloer, gylletanke og lignende tilfører derfor landskabet en del lokal visuel forstyrrelse.

Visuelle relationer til de omgivende landskaber
Landskabets bløde bakker er ikke så høje, at de udgør egentlige udsigtspunkter, men særligt fra den sydlige og vestlige del af området er der flere steder udsigter over de omkringliggende flade marsk- og dallandskaber. Gode eksempler på udsigter er området syd og vest for Møgeltønder, hvor der fra det hævede terræn er vidtrækkende udsigter over Tøndermarsken og på tværs af Sejersbæk Kog til Hjerpsted Bakkeø.

Udsigterne over de omgivende landskaber er generelt præget af vindmøller i de flade, åbne landskaber.