Strategiske mål
Beskyt landskabskarakteren
Soldaterskoven
Landskabet i Soldaterskoven er vurderet karakteristisk og særligt oplevelsesrigt på grund af områdets kulturhistoriske fortællinger og områdets naturindhold. Området har derfor fået det strategiske mål beskyt.
Gallehus Skov
Landskabet i og omkring Gallehus Skov har fået det strategiske mål beskyt, fordi det er vurderet karakteristisk og særligt oplevelsesrigt med en række natur- og kulturhistoriske fortællinger, der har betydning for landskabets karakter.
Møgeltønder og Schackenborg
Kulturmiljøet ved Møgeltønder og Schackenborg har fået det strategiske mål beskyt, fordi området er vurderet særligt oplevelsesrigt landskab.
Målsætningen betyder, at der skal lægges særlig vægt på, at landskabets bærende karaktertræk bevares og om muligt styrkes, herunder også de eventuelle oplevelsesværdier landskabet formidler. Ændringer i området bør således kun ske, hvis de i særlig grad tilpasses landskabets karakter.
Særlige udsigter
De åbne områder i kanten af Tøndermarsken er præget af særlige udsigter hen over landskabet, både ud mod digerne og Vadehavet i vest og mod Tyskland i syd. Udsigterne har fået det strategiske mål beskyt.
Beskyttelsesmålsætningen betyder, at der ikke bør ske ændringer, der begrænser eller forringer udsigterne eller udsigtsmulighederne.
Vedligehold landskabskarakteren
Abild småbakkede landbrugslandskab
Det øvrige landbrugslandskab har fået det strategiske mål vedligehold, fordi landskabet er vurderet karakteristisk uden særlige oplevelsesværdier.
Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, at der kan ske ændringer i landskabet, men at det bør ske med hensyn til landskabets karakter. En landskabelig tilpasning af projekterne bør således understøtte landskabets karaktertræk.
Planportal
Tilbage til Planportal
Status
Landskabsanalysen er under politisk behandling
Billeder
De kulturhistoriske træk i Slotsgaden er medvirkende til at Møgeltønder og Schackenborg har fået det strategiske mål beskyt