Landskabets Sårbarhed

Landskabet vurderes generelt at have kapacitet til, at der sker ændringer. Det forudsættes dog, at de sker med hensyn til landskabets karakter og især de kulturhistoriske fortællinger, der flere steder præger landskabet lokalt.

Landskabets særligt sårbare områder

Skov og natur
Landskabsområdet er relativt skovfattigt i den nordlige og østlige del, men rummer skov i den centrale del. Det vurderes muligt at indpasse skov i dette landskabsområde, når det sker på en måde, der understøtter de eksisterende skove. Mere skov vil bidrage til i højere grad at integrere de eksisterende skovområder som et af landskabets bærende karaktertræk. Samtidig vil mere skov løfte det rekreative indhold i området.

Da området er præget af flere mellemstore tekniske anlæg og store produktionsanlæg til landbruget, vil skov med fordel kunne bruges til at nedtone disse anlæg i landskabsbilledet,

Landskabet byder flere steder på udsigter over de omkringliggende landskaber, der kan blive begrænset af skovrejsning. Derfor er det en parameter, der generelt bør være opmærksomhed på. Særligt vurderes landskaberne omkring de markerede udsigter sårbare over for skovrejsning i det omfang, det vil danne barrierer, der begrænser eller forringer udsigten. Det er især udsigter relateret til marsklandskabet. Tilsvarende er indsigten til kirkerne sårbare over for skovrejsning, når det begrænser oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet.

Landskabet er i dag karakteriseret ved en brudt hegnsstruktur, der er resultat af strukturudviklingen i landbruget. Sker der en fortsat fjernelse af hegn, vil landskabets formidling af den kulturhistoriske landbrugsfortælling blive yderligere svækket, mens nye hegn i gamle strukturer kan styrke fortællingen. Nye hegn kan lige som skovrejsning også bruge som redskab til at skabe et visuelt mere roligt landskabsudtryk, hvor bebyggelse og anlæg nedtones.

Landbrugsbyggeri
Landskabet er generelt karakteriseret ved en middel til stor skala. Det betyder, at landskabet som udgangspunkt er relativt robust overfor nyt større landbrugsbyggeri.

Den brudte hegnsstruktur i området betyder, at landskabet lokalt kan fremstå meget åbent eller mere lukket. I lukkede landskaber har skalaen i landskabet betydning for, hvor markant et byggeri optræder. Derfor kan større byggeri bedst indpasses i større landskabsrum, hvis landskabet lokalt er helt eller delvist afgrænset af bevoksning. I områder, hvor landskabet fremtræder åbent, vil stort landbrugsbyggeri fremstå mere harmonisk med landskabets skala, men vil samtidig ligge meget synligt i landskabet. Placeres stort landbrugsbyggeri i de åbne dele af landskabsområdet, er det særligt vigtigt, at der lægges vægt på, at den samlede bygningsmasse ligger samlet og optræder harmonisk i landskabet, så det præger udsigterne på tværs af landskabet mindst muligt. Placeres byggeriet i et mere lukket landskab, er det væsentligt, at byggeriet ikke optræder dominerende i landskabet. Det bør disse steder lægges vægt på, at byggeriet enten brydes ned i mindre enheder, der harmonerer med den lokale landskabsskala, eller at byggeriet skjules bag bevoksning, der optræder karakteristisk for landskabsområdet.

Byudvikling
Landskabet nord for Tønder vurderes ikke sårbart over for den påtænkte byudvikling i kilerne mellem vejene, jernbanen og skoven, som det fremgår af kommuneplanen.

Landskabet omkring lokalbyerne Visby, Møgeltønder og Abild vurderes ligeledes ikke sårbart over for de i kommuneplan 2009-2021 udlagte byudviklingsområder.

Generelt er landskabets kapacitet for byudvikling betinget af, at der skabes en harmonisk overgang mellem byen og landskabet, hvor byranden ikke optræder markant i landskabsbilledet.

Tekniske anlæg

Høje tekniske anlæg vil i dette højtliggende landskab være meget synlige både inden for området og fra de omgivende landskaber. Uanset om anlæggene placeres centralt i området eller nær kanten, vurderes deres visuelle påvirkning at blive så markant, at de vil dominere landskabsoplevelsen både lokalt og fra omgivelserne. Særligt på grund af påvirkningen af de store landskabsværdier, der knytter sig til gestlandskabet, marsken, Vadehavet og Rømø, vurderes området uegnet til store tekniske anlæg.

Det vurderes i nogen grad muligt at indpasse middelstore tekniske anlæg som husstandsmøller, siloer og lignende, når det ikke påvirker oplevelsen af gestlandskabet, marsken og Vadehavet. Der kan ved selv få nye anlæg være en betydelig kumulativ effekt med de eksisterende anlæg i området. Det er et hensyn, der bør være særlig opmærksomhed på.

Landskabet kan have kapacitet til at rumme fladedækkende, lave tekniske anlæg, når det ikke påvirker oplevelsen af gestlandskabet, marsken og Vadehavet. En forudsætning for denne vurdering er, at anlægget kan afskærmes af bevoksning der harmonerer med områdets bevoksningsstruktur af hegn og små skove. Anlægget bør ikke optræde synligt i landskabet men fremstå som en sammenhængende bevoksning. Landskabets kapacitet skal vurderes konkret i det enkelte projekt.

Særlige udsigter
De særlige udsigter, der i dette område især knytter sig til landska­bet omkring Tøndermarsken, vurderes som udgangspunkt sårbare over for alle de listede vurderingsparametre, da de enten vil begrænse udsigtsmulighederne eller i væsentlig grad kan forringe eller forstyrre kvaliteten af udsigten og den landskabsoplevelse, den fører med sig.