Landskabskarakterens Tilstand
Vurdering af tilstand
God tilstand
Landbrugslandskabet sydøst for Draved Skov
I landbrugslandskabet sydøst for Draved Skov er de karaktergivende elementer og strukturer i form af hegn og bebyggelse i høj grad intakte i forhold til landskabskarakterens oprindelse. Intaktheden vurderes derfor god.
Gårdene i området er generelt velholdte, og i samspil med de mange velholdte hegn får det området til at fremstå i god tilstand.
Området opleves i høj grad upåvirket af tekniske anlæg. Graden af forstyrrelse vurderes lav.
Middel tilstand
Abild småbakkede landbrugslandskab
Landbrugslandskabet er generelt præget af strukturudvikling i landbruget. Bebyggelsesstrukturen tegnet af gårde og husmandssteder er udbygget ret omfattende, og strukturer som hegn og diger fra udskiftningen er delvist fjernet. Generelt har strukturudviklingen forstørret landskabets skala og givet landskabet en mere åben karakter. Landskabskarakterernes intakthed vurderes derfor middel.
Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af bebyggelsen som karaktergivende element er vurderet middel, mens den vedligeholdelsesmæssige tilstand af hegn og anden beplantning er overvejende god. Tilstanden vurderes derfor overordnet middel til god.
Landskabsområdet indeholder en del mellemstore tekniske anlæg, men da disse anlæg passer godt sammen med landskabets skala, opleves de kun i mindre grad forstyrrende. Graden af visuel forstyrrelse vurderes derfor middel.
Planportal
Tilbage til Planportal
Status
Landskabsanalysen er under politisk behandling
Billeder
Landskabet sydøst for Draved Skov er vurderet i god tilstand, blandt andet på grund af fraværet af tekniske anlæg