Geologiske karaktertræk

Landbrugsslettens geologiske karaktertræk er især det flade terræn, der flere steder brydes af et netværk af svagt nedsænkede åsystemer. Sletten er geologisk set præget af flere lavbundsområder, men det varierer, hvor tydeligt de afspejles i landskabskarakteren.

Geologisk dannelse
Områdets geologiske dannelse er præget af den seneste istid (Weichsel), selv om området i denne periode ikke var dækket af den is, der ellers dækkede Danmark helt frem til hovedopholdslinjen øst for Tønder Kommune. Før Weichel var landskabet præget af et bakket terræn, der blev dannet under forrige istid (Saale). Under Weichel istiden var der ofte varmeperioder, hvor store mængder smeltevand strømmede fra hovedopholdslinjen igennem bakkelandskabet mod vest. I processen medtog vandet en masse sten, grus og sand fra områderne under og foran isen. Disse materialer blev aflejret i terrænets lavninger og skabte langsomt den store flade slette, der afspejles i landskabet i dag. Dele af det tidligere landskab stikker enkelte steder op gennem sletten som bakkeøer. Dette ses for eksempel ved Mårbæk Bjerg og Øster Terp, eller ved delområdet Jejsing Bakkeø. Efterhånden som smeltevandsmængderne aftog, samlede det sig i et netværk af mindre vandløb, der fortsat i dag krydser hen over sletten i svagt markerede ådale.

Landskabsområdets terræn fremstår som en stor flade, der har en svag hældning mod vest. Fladen brydes flere steder at svage dalstrukturer eller enkelte små bakkeøer, hvilket gør, at landskabet ikke altid opleves helt fladt.

Jordarten afspejler tydeligt landskabets dannelse, idet sletten næsten udelukkende består af ferskvandssand afsat af smeltevand og nogle enkelte mindre pletter med flyvesand. Bakkeøerne, der er morænebakker fra forrige istid (Saale), består af moræneler og smeltevandssand, og områdets lavbundsområder, der primært findes i ådalene, består af ferskvandstørv og ferskvandsgytje.

Hydrologi
Slettelandskabets geologi har som udgangspunkt ofte en lavbundskarakter. Med den kulturbetingede anvendelse af landskabet er det flere steder fortrængt, så de hydrologiske karaktertræk i dag især udgøres af de mange vandløb, der ofte er omgivet af eng og mose med udpræget lavbundskarakter. Områdets vandløb er alle forgreninger af større åer, der løber ud i Vadehavet. Lobæk, Smedebæk og Kisbæk afvander den nordvestlige del af landskabsområdet og samles i Brede Å, og Arnå og Hvirlå afvander den sydlige del af landskabsområdet og samles i Vidå. Derudover er der en del mindre grøfter og dræningskanaler i området.