Kulturbetingede karaktertræk

Landskabets kulturbetingede prægning knytter sig især til tiden, hvor lavbundsflader og hedeområder blev opdyrket i sidste del af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Hegn, dræningskanaler og bebyggelse tegner karakteristiske mønstre, der får landskabet til at fremstå som et klassisk eksempel på en opdyrket hedeslette i Vestjylland.

Kulturhistorisk oprindelse
Landskabskarakterens kulturbetingede oprindelse knytter sig især til opdyrkning af landskabets hedeområde og lavbundsflader i den sidste del af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Ud fra historiske kort fremgår det, at en stor del af landskabets bebyggelse i det åbne land først er opført inden for de seneste 150 år.

Dyrkningsmønster
Dyrkningsmønsteret er i høj grad præget af intensivt dyrkede marker på fladen og et mere ekstensivt præg i lavbundsområderne langs landskabsområdets åer. Markerne afgrænses typisk af læhegn eller dræningskanaler, der opbryder fladen i rektangulære marker, mens de ekstensive eng- og mosearealer har en mere organisk afgrænsning og er præget af spredt bevoksning.

Bevoksningsstruktur
Bevoksningsstrukturen tegnes især af mange læhegn, der står langs markerne og tegner en parallel struktur i landskaber. Ofte står hegnene vinkelret på veje og vandløb og har en overvejende orientering nord-syd.

Landskabsområdets øvrige bevoksning består af en del mindre plantager og bevoksninger spredt over hele området.

Bebyggelsesmønster
Karakteristisk for bebyggelsen i området er, at mellemstore og store gårde samt husmandssteder ligger samlet i landsbyer eller langs områdets veje ofte i kamudskiftningsmønstre eller husmandsudstykninger. Det afspejles i, at ejendommene ligger som perler langs vejen med jordlodder, der går vinkelret ud fra vejene. Kun meget få steder ligger gårde for sig selv.

De mange små landsbyer ligger fordelt over det meste af området. Områdets største landsby er Hostrup i den sydlige del af området.

Lokalbyerne Øster Højst og Bedsted, der ligger i den østlige og nordøstlige del af området nær kommunegrænsen, er landsbyer, der siden 1950’erne er udbygget med parcelhusområder og mindre virksomheder.

I den nordvestlige del af området ligger centerbyen Løgumkloster i overgangen til det skov og moseprægede landskab mod vest. Den østlige del af byen, der ligger inden for dette landskabsområde, består primært af boligområder og et mindre industriområde.

Kulturhistorie
Landbrugsslettens kulturhistoriske prægning markeres især af strukturerne omkring hovedgården Solvig og den tidligere domænegård Grøngård, men også i landskabets markante kulturhistoriske enkeltelementer i form af kirker og vandmøller.

Der ligger landsbykirker i Hostrup, Øster Højst og Bedsted. Kirkerne er alle placeret i udkanten af den gamle landsbykerne og er derfor generelt synlige fra det omgivende landskab. I Øster Højst er kirken dog blevet delvist indhyllet af nyere bebyggelser, og det er derfor primært kirkens tårn, der ses fra området omkring byen.

Ved Arnå nord for Hostrup ligger hovedgården Solvig, der nævnes første gang i 1390. Hovedgården har en karakteristisk placering i et ressourcestærkt landskab, idet den er omgivet af frugtbare enge og ligger umiddelbart ved Arnå, der både har fungeret som transportvej og energikilde til hovedgårdens mølle. Oprindelig var bygningerne anlagt på et voldsted, der lå godt beskyttet ude i lavbundsområdet langs Arnå og tæt ved et vadested. I 1583 blev der anlagt et nyt stort voldsted omgivet af voldgrave, og der blev opført et renæssanceslot. I 1851 blev det afløst af Solvigs nuværende hovedbygning. I 1884 købte greve Hans Schack Solvig hovedgård. Bygningen brændt i 1987 men blev genopført i 1988.

Der har historisk været flere vandmøller langs Arnå, og enkelte møllebygninger er forsat bevaret. Nord for Solvig herregård ligger Solvig mølle, der oprindeligt hørte under hovedgården. De nuværende bygninger menes at stamme fra 1770, men vandmøllen blev nedlagt i 1924. Det skete efter en aftale med egnens landmænd, som mente, at den opstemmede mølledam skadede engene langs åen. I forbindelse med nedlæggelsen blev mølledammen tømt, vandmøllens møllehjul blev fjernet, og åen blev i årene efter udrettet. I 2003 blev åens oprindelige snoninger genoprettet. Arndrup Mølle ligger længere oppe ad åen, lige syd for Bedsted. Møllens historie går tilbage til middelalderen, hvor den hørte under klosteret i Løgumkloster. Møllen blev sidenhen privatejet, og den var i drift helt frem til 1947. Møllebygningerne ligger stadig ved åen.

Grøngaard Slotsruin og Ladegård ligger i den sydlige del af landskabsområdet tæt ved den tyske grænse. Oprindelig var Grøngaard et jagtslot opført i 1570, men slottet gik hurtigt i forfald, og allerede i 1648 blev slottet revet ned. Slottets fundament blev dog efterladt, og i 1970 blev det udgravet og fritlagt. På stedet har man siden da tydeligt kunne se slottets fundament og resterne af voldgraven, som også er gravet fri.

Syd for Grøngaard Slot ligger Grøngaard Ladegård. De nuværende bygninger omfatter blandt andet den store hovedbygning fra 1840 og en velbevaret gammel lade i holstensk stil fra omkring 1770. I slutningen af 1800-tallet blev ladegården opkøbt af den preussiske stat og omdannet til domænegård. Efter genforeningen i 1924 kom Grøngaard under staten, og herfra blev der gjort en stor pionerindsats for at opdyrke store hede- og lavbundsområder på egnen. I 1957 mageskiftede staten Grøngaard til Burkal menighedsråds eje, der i første omgang bortforpagtet og siden solgt ladegården..

Tekniske anlæg
Området rummer kun få større tekniske anlæg i form af vindmøller, højspændingsledninger, telemaster og et biogasanlæg under opførelse.

Tre mindre højspændingstracéer krydser landskabsområdet orienteret øst-vest. Et tracé krydser landskabet øst for Tønder mellem Rørkær og Hostrup, og to parallelle tracéer krydser landskabet syd for Løgumkloster og Bedsted.

Der er vindmøllegrupper flere steder i landskabet. Den største gruppe med 12 møller står vest for Branderup, og øst for Bjerndrup står en gruppe på 7 møller. I den sydlige del af området står to mindre vindmøllegrupper af 3 og 4 møller henholdsvis nord og vest for Søvang. Der er kun få enkeltstående vindmøller rundt om i området.

I området nord for Hostrup er et biogasanlæg under opførsel. Anlægget er omgivet af skovbevoksning.