Rumlige og visuelle karaktertræk

Landskabets rumlige og visuelle karakter er især bestemt af landskabets mange hegn og bebyggelsen samlet langs vejene. Disse strukturer inddeler landskabet i mindre landskabsrum og byder på udsigter på tværs af det flade landskab. Mod nord, nordvest og sydvest rejser bakkeøer sig fra fladen og skaber en overordnet ramme om slettelandskabet.

Skala og kompleksitet
De karaktergivende landskabstræk skaber et landskab med en let sammensat karakter, der er sat sammen af det flade terræn, intensivt dyrkede marker, læhegn, enkelte små plantager, ekstensive ådale og bebyggelsen samlet langs vejene. De fleste steder er landskabet karakteriseret ved en middelstor skala, der især afspejles i markstørrelser og bebyggelse. Omkring visse åer har landskabet en mere åben og ekstensiv karakter uden ret meget rumdelende bevoksning, hvilket får landskabet til at fremstå med en større skala.

Rumlige forhold og udsigter
Det overvejende flade terræn har ikke i sig selv en rumskabende effekt. Derfor er landskabets rumlige afgrænsning især bestemt af hegnsstrukturen og bebyggelsesstrukturen. Sekundært har en spredte forekomst af mindre bevoksninger og afgrøder som eksempelvis majs en rumskabende betydning lokalt i området.

Hegnsstrukturen er især knyttet til de intensivt dyrkede områder, hvor en tæt struktur af parallelle hegn danner lukkede rum omkring markerne. Som kontrast hertil har de mere åbne lavbundsflader omkring åerne ikke i samme grad af rumskabende bevoksning, og derfor er disse områder i højere grad er præget af udsigter på tværs af landskabet. Derfor varierer de rumlige forhold sig afhængig af, hvor i landskabet man befinder sig.

I landskabet omkring Bedsted rejser terrænet sig i små bakkeøer, der lokalt skaber en rumlig afgrænsning i landskabet. Denne rumskabende effekt forstærkes af hegn og anden bevoksning, der tilsammen får landskabet til at virke lukket.

Landskabet er generelt ikke præget af udsigter, men fra de små bakkeøer er der enkelte steder udsigt over det omkringliggende landskab. Fra Visbjergvej på den nordlige bakkeø er der nogle enkelte steder, hvorfra der er udsigter, men udsigterne fra Mårbæk Bjerg er der ikke offentlig adgang til. I områderne, hvor der er lavbundsflader, er der lange kig hen over fladen.

Bebyggelse og tekniske anlæg
Landskabet opleves mange steder uden væsentlige påvirkninger fra tekniske anlæg. Landskabet nordøst for Løgumkloster er i høj grad fri for tekniske anlæg, mens der i det øvrige landskabsområde ofte indgår højspændingsledninger og/eller vindmøller i landskabsbilledet, men uden at landskabsoplevelsen forstyrres betydeligt. Anlæggene har en skala, der betyder, at de i dette landskab mest opleves lokalt.

Bebyggelsen, der ligger langs vejene, optræder ligeledes ofte kun lokalt i landskabsbilledet. Det skyldes især, at den tætte struktur af hegn, der står vinkelret på vejene, i samspil med det flade terræn afgrænser gårdene visuelt, så de ofte først opleves på relativ tæt hold. Andre steder, hvor der er udsigter på tværs af landskabet, kan bebyggelsen optræde mere synligt, men ofte indgår den fint integreret i landskabets udtryk.

Landsbyerne i området har flere steder en delvist grøn byrand og virker derfor generelt ikke forstyrrende i landskabet. Løgumklosters østvendte byrand er relativt åben men den lave bebyggelseskarakter og bevoksning i byens haveanlæg betyder, at byen opleves som en naturlig del af landskabet.

Visuelle relationer til de omgivende landskaber
Mod nordøst og nord omkranser Toftlund Bakkeø den flade slette, og de høje bakker kan ses fra store dele af det nordlige landskabsområde.

Langs Arnå, der forløber langs områdets sydvestlige grænse, er der kig over til Abild Bakkeø. I modsætning til Toftlund Bakkeø er udsigten ikke i samme grad præget af markante terrænspring.