Rumlige og visuelle karaktertræk

De store skovområder danner en grøn baggrundskulisse i udsigterne og indrammer samtidig små og middelstore landskabsrum i lysningerne.

Skala og kompleksitet
Landskabets skala og kompleksitet varierer meget indenfor landskabsområdet. De udbredte skovområder opleves som store elementer i landskabet, men mellem skovene optræder landskabet med velafgrænsede, små til middelstore rum.

Landskabet har de fleste steder en let sammensat karakter, der består af intensivt dyrkede marker afgrænset af forskellige hegn, skov og plantage, bebyggelse langs vejene og et mange steder bakket terræn. I den nordlige del af området forstærkes den sammensatte karakter af de mange vådområder og hedearealer.

Rumlige forhold og udsigter
Skoven danner en overordnet ramme om landskabet og optræder generelt som baggrundskulisse for landskabsoplevelsen. Mellem skovene opleves det dyrkede landskab som små velafgrænsede landskabsrum, der på grund af de mange hegn opleves velafgrænsede og omsluttede.

Landskabets tætte og lukkede karakter aftager flere steder langs områdegrænsen, så der er mulighed for at se ud over de omkringliggende landskaber, og overgangen mellem det lukkede og åbne rum opleves som en gradient.

Landskabet er grundet den lukkede karakter ikke præget af udsigter, men Vongshøj og Gasse Høje ligger hævet over det øvrige landskab, og herfra er der langtrækkende udsigter.

Bebyggelse og tekniske anlæg
Landskabet er generelt ikke præget af visuel forstyrrelse fra tekniske anlæg på grund af anlæggenes middelstore skala og landskabets lukkede karakter. Forstyrrelse fra tekniske anlæg er derfor primært noget, der opleves lokalt i nærområdet til de enkelte anlæg. Eksempelvis er området mellem Øster Gasse og Lovrup Skov præget af de 8 møller, der står ved Kæpslund. Områdets 3 højspændingstracéer opleves godt integreret i landskabet, da anlæggenes transparente karakter og middelstore skala betyder, at terræn og bevoksning ofte kan skjule anlæggene helt eller delvist i landskabet, så de ikke markerer sig i landskabet. Derved påvirker de primært landskabsoplevelsen lokalt omkring anlæggene.

Jernbanen løber langs hegn og bevoksninger, hvilket medfører, at den opleves godt integreret i landskabet. Forstyrrelsen fra jernbanen knytter sig primært til den kortvarige forstyrrelse, når et tog passerer.

Telemasterne i industriområdet ved Skærbæk ses i udsigterne fra Gasse Høje, men opleves kun lettere forstyrrende.

Bebyggelsen i området fremstår ligesom flere af de tekniske anlæg i god harmoni med landskabet, fordi bevoksningen i landskabet og omkring bebyggelsen generelt opbløder mødet mellem åben mark og bebyggelse.

Skærbæks byrand mod syd og vest har en mere åben afgrænsning mod landskabet, og der er derved en mere brat overgang fra marskområderne mod syd og vest til boligområdet.

Visuelle relationer til de omgivende landskaber
Fra den sydvestlige del er der visuel sammenhæng til de åbne og flade områder mod syd og vest. Fra det hævede terræn på bakkeøen er der mange langstrakte kig ud over marsken og de flade landbrugsområder, men udsigterne opleves dog bedst fra udsigtspunkterne ved Gasse Høje eller Vongshøj. Fra Vongshøj er der vidtrækkende udsigter over landskabet hele vejen rundt, i klart vejr helt til Rømø og Tøndermarsken. På østsiden af Lovrup Skov er der kig ud over det mere åbne landskab mod øst.

Landskabsområdet omkranser et større vindmølleområde mellem Arrild og Løgum Bjerge. Mølleområdet står i en terrænlavning og består af over 20 middelstore møller. De mange møller opleves relativt forstyrrende, når man kigger på tværs af lavningen.