Vurdering af karakterstyrke
Særligt karakteristisk landskab
Kalby Skov, Birkelev Plantage og Brøns Ådal
I skov og naturområderne ved Brøns Ådal og Kalby Skov fremstår de bærende karaktertræk særligt tydeligt i form af et bakket terræn præget af skov, hegn og nogle få ejendomme samlet langs vejene. Landskabskarakterens tydelighed vurderes derfor god.
Landskabskarakterens kulturbetingede oprindelse som skov og natur afspejles tydeligt i hele området, idet skovdrift præger skovområderne, og ekstensive arealer med eng og mose præger ådalen. Oprindelsens tydelighed vurderes god.
Variationen mellem løv- og nåletræsparceller i skovene og hedearealer og arealerne med enge og moser i ådalen viser et fint samspil mellem kulturgeografi og naturgrundlag. Samspillet vurderes godt.
Skovbæltet mellem Hønning Plantage og Løgum Bjerge
I det store skovbælte mellem Hønning Plantage og Løgum Bjerge fremstår de bærende karaktertræk i form af et markant bakket terræn, store skove, hedearealer, mindre marker omkranset af hegn og nogle få bebyggelser samlet langs vejene særligt tydeligt. Landskabskarakterens tydelighed vurderes god.
Landskabskarakterens oprindelse er tydelig, idet skovdrift præger skovområderne, og dyrkede marker omkranset af hegn præger landskabet omkring skoven. Oprindelsens tydelighed vurderes god.
Variationen mellem løv- og nåletræsparceller i skovene, hedearealer, enge, moser og enkelte intensivt dyrkede marker afspejler et godt samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografi. Samspillet vurderes godt.
Karakteristisk landskab
Landbrugslandskabet
I det bakkede landbrugslandskab fremstår de karaktergivende elementer i form af små skove, mange hegn og bebyggelse samlet langs vejene tydeligt i landskabet. Flere steder er der længere imellem hegnene og den mere sammenhængende bevoksning, hvilket gør landskabets skovkarakter mindre udtalt. Landskabskarakterens tydelighed vurderes middel.
Landskabskarakterens oprindelse som udskiftet landbrugslandskab fremstår fortsat tydeligt i landskabets mark- og hegnsstruktur, samt i bebyggelsesstrukturen langs vejene. Samtidig er de mange hedearealer, der tidligere prægede landskabet, i vid udstrækning opdyrket eller tilplantet. Oprindelsens tydelighed vurderes middel til god.
Den intensive jordbrugsmæssige drift af de varierede men overvejende sandede jorde er udtryk for et fint samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Samspillet vurderes middel.
Kontrasterende landskab
Overgangslandskabet langs landbrugssletten og Ballummarsken
De bærende karaktertræk i overgangslandskabet langs landbrugssletten og Ballummarsken adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskabsområde. Overgangslandskabet er derfor vurderet kontrasterende. Det afspejles især i terrænet og de mere åbne marker. Landskabskarakterens tydelighed vurderes middel.
Landskabskarakterens oprindelse som udskiftet landbrugslandskab fremstår i nogen grad forsat i delområdet. Oprindelsens tydelighed vurderes middel.
Der er et godt samspil mellem naturgrundlag og arealanvendelse, hvilket afspejles i de dyrkede marker på den højtliggende og veldrænede jord. Samspillet vurderes godt.
Planportal
Tilbage til Planportal
Status
Landskabsanalysen er under politisk behandling
Billeder
Flere steder er der intensivt dyrkede marker, men skov er altid til stede i baggrunden. Her øst for Lovrup Skov