Delområder, hvor landskabets karakter er anderledes

Der er i dette område udpeget tre delområder, hvor landskabets karakter opleves anderledes.

Gels Ådal landbrugsslette
I det flade, lavtliggende landbrugslandskab nord for Toftlund adskiller landskabets karakter sig væsentligt fra det øvrige landskabsområde. Fladen er geologisk set en lille del af en større smeltevandsdal, der strækker sig fra den jyske højderyg i øst og helt ud til Vadehavet ved Ribe nord for Tønder Kommune. Delområdet er derfor kendetegnet ved et fladt terræn, der afspejler, at smeltevand har formet landskabet. Gels Å ligger i dag i et leje, der er eroderet lidt ned i sletten.

Den kulturbetingede prægning af slettelandskabet er intensivt dyrkede marker og nord-sydgående, smalle læhegn på diger, der typisk består af lavere træer og buske med en tæt karakter Bebyggelsen udgøres af nogle få, middelstore og store landbrug samt nogle enkelte husmandssteder, der ligger samlet i landsbyen Åbøl og langs åen. Gels Ådal, der forløber omkring kommunegrænsen til Haderslev Kommune, skiller sig ud fra det øvrige delområde med engarealer og en generelt mere ekstensiv karakter.

Gels Å er et af hovedvandløbene i Ribe Å systemet og har sin begyndelse ca. 11 km øst for Toftlund i Haderslev Kommune. Åen begynder hvor Nips Å og Sønderå løber sammen, hvorefter åen løber mod nordvest, indtil den rammer kommunegrænsen sydvest for Tirslund. Langs kommunegrænsen løber åen kanaliseret i en smal dal, indtil den nordvest for Stenderup løber ind i Haderslev Kommune igen.

Landskabet er ikke præget af skov og plantager, men området har alligevel en del bevoksning i form af de mange tætte hegn, der bryder fladen op i mindre parceller.

Landskabet opleves på grund af de mange hegn og det flade terræn med en halvåben og enkelt karakter, der er præget af kig på langs af de velafgrænsede, aflange marker. Gårde og markstørrelse er i gennemsnit middelstore, hvilket giver landskabet en middelstor skala.

På trods af at området ligger lavt, er de fleste lavbundsområder drænet, og vandet er kanaliseret ud i Gels Å. Der er derfor kun nogle få engområder tilbage i området. De fleste enge findes langs selve Gels Å.

Området har kun nogle få tekniske anlæg i form af et højspændingstracé mellem Tirslund og Østermark og en gruppe af mindre vindmøller ved Åbøl Vestermark. Især højspændingstracéet ved Tirslund opleves forstyrrende, da det er meget stort i forhold til landskabets øvrige strukturer. Vindmøllerne ved Åbøl Vestermark er i sig selv kun mindre forstyrrende, men møllerne står i tilknytning til flere møller nord for kommunegrænsen. Set fra syd skaber det en repetitionseffekt, der virker forstyrrende.

Fiskbæk Ådal og Lobæk lavbundsflade
I landskabet langs Fiskbæk og omkring Lobæk er de bærende karaktertræk markant anderledes end i det øvrige landskabsområde. Her er terrænet fladt og fremstår som eng, mose og kær. I kanten omkring Lobæk lavbundsflade rejser terrænet sig med dyrkede marker mod nord, vest og syd, så området fremstår som en stor ”fladbundet gryde”. Fladen brydes af en del dræningskanaler og nogle enkelte hegn, der opdeler fladen i mindre marker og enge. Området opleves meget åbent og med en meget enkel til let sammensat karakter.

Området er stærkt præget af tekniske anlæg, da næsten hele Lobæk lavbundsflade er vindmølleområde. Her står 26 mellemstore møller. De fleste er samlet centralt i området, men enkelte møller er placeret væk fra de øvrige, hvilket bidrager til et meget forstyrret landskabsbillede.

Roost landsby og husmandsudstykninger
Kulturmiljøet i ejerlavet omkring Roost består af landsbyen og kamudstykkede husmandskolonier langs Arnumvej, Smedegade, Tøndervej og Roostvej. Denne strukturelle opbygning af bebyggelse, hegn og marker formidler meget tydeligt landskabets udskiftningshistorie og adskiller sig i sin enkelhed fra det øvrige landskabsområde. Den største forskel er bebyggelsesstrukturen, hvor husmandssteder ligger som perler på en snor langs vejene og markskellene til de små jordlodder, der går vinkelret ud fra vejene. Enkelte markskel er stadig markeret af hegn, men ofte er markerne blot adskilt af et lille markdige. Nogle få gårde er blevet udbygget til middelstore gårde, men ellers fremstår mange af husmandsstederne tro mod deres oprindelige udseende.

De rumlige og visuelle forhold er væsentlig mere åbne end i det øvrige karakterområde. Landskabets skala er varieret. De steder, hvor hegnene er intakte, er skalaen lille til middel og de steder, hvor hegnene er fjernet, er skalaen stor. Den store skala ses især i området mod syd. Landskabets karakter er sat sammen af relativt få landskabelige elementer, hvilket bevirker, at landskabet opleves enkelt.

Selve om delområdet i sig selv ikke rummer tekniske anlæg, er landskabet især mod syd og vest præget af de store vindmøllegrupper, der står vest og syd for Roost.