Geologiske karaktertræk

Rømø er geologisk dannet ud fra en sandbanke. På vestsiden er der aflejret sand og på østsiden er øen udbygget med marskdannelser. Landskabet er derfor i udgangspunkt fladt, men flyvesand og klitdannelser har skabt et let bakket terræn på den centrale del af øen.

Geologisk dannelse
Rømøs geologiske dannelse startede under istiderne, da hovedparten af det materiale, øen er bygget af, kom til området via gletsjerens materialetransport. Under den seneste istid (Weichsel) blev store mængder sand og grus bragt ud mod Nordsøen via kraftige smeltevandsstrømme. Det skabte et stort fladt plateau, der i dag udgør Vadehavet. Ude i Nordsøen var de kraftige havstrømme årsag til, at der løbende blev transporteret og aflejret materiale i et bælte langs med kysten. Efterhånden blev der skabt en række af aflange øer, der dannede barrierer mellem Nordsøen og den nyopståede lagune, Vadehavet. Rømø er altså dannet som en såkaldt ”barriereø” imellem Nordsøen og Vadehavet. Forskellen på de to farvande ses i høj grad i øens kystdynamik. Kysten mod Nordsøen er præget af en op til 3 km bred forstrand, efterfulgt af et bælte af nyere klitdannelser. Ind mod Vadehavet er kysten i langt højere grad præget af læ og marskdannelser langs kysten.

Øens dannelsesproces afspejles i flere nord-sydgående bælter af klitter og tidligere forstrande. Klitbæltet ved Lakolk stammer fra 1800-tallet og lige bagved klitterne findes et fladt område præget af marskdannelser og søer. Dette område udgjorde tidligere øens forstrand, hvilket også afspejles i områdets navn, ”Strand”. Øst for Strand følger et klitområde med talrige mindre og større klitter, blandt andet de tre store parabelklitter Høstbjerg, Spidsbjerg og Stagebjerg. Øst for klitterne er der i dag et delvist dyrket område på tidligere marskdannelser, hvor hovedparten af øens bebyggelse også er placeret. Længst mod øst ligger et marskområde, der i 1920’erne blev inddiget. Ude på den brede forstrand er en ny klitrække ved at danne sig, så om en årrække vil øen med stor sandsynlighed have fået en ny klitrække, endnu et område præget af marskdannelse, og søer og klitrækken ved Lakolk vil have ændret karakter hen mod klithede.

Øens terræn er som følge af dannelsesprocessen opdelt i flade områder med sand eller marskdannelser og småbakkede områder med klitdannelser i forskellige størrelser. De største klitter er op til 19 meter høje, men ellers ligger terrænet generelt kun nogle få meter over havet.

Jordbundsforholdene på Rømø er domineret af klitsand og flyvesand. På østsiden er der et mindre bælte med marskdannelser, hvilket er mest udtalt i området mod nordøst.

Hydrologi
Vadehavet spiller en stor rolle i øens hydrologi, da store dele af øen er tidevandspåvirket, dels gennem oversvømmelser af vaden og dels gennem indstrømning af vand gennem et netværk af loer og grøbler. Størstedelen af øens lavbundsarealer ligger i det bælte, der udgøres af den tidligere forstrand mellem klitterne ved Lakolk og de gamle klitter midt på øen. Sydøst for Lakolk ligger et stort antal mindre søer.

Kyst
Rømøs landskab er stærkt præget af samspillet med det omkransende hav.

Kysten mod Vadehavet er en åben fladkyst med en let bugtet kystlinje ud mod vaden. Kysten er generelt en lækyst uden væsentlige vind- og strømpåvirkninger, men ved Havneby og Juvre Enge løber to tidevandsrender, Rømø Dyb og Juvre Dyb, tæt ind ved land. Dybene fungerer som hovedløb for tidevand ved flod og ebbe, og her er derfor en utrolig kraftig strøm i perioder.

Kysten mod vest er en udligningskyst med en op til 3 km bred sandstrand, der i stille vejr næsten går i et med havet. Stranden er mod øst afgrænset af klitter.

Langs østkysten er landskabet i nogen grad præget af det visuelle samspil med de modstående kyster i Jylland, mens vestkysten er præget af de åbne vidder ud over Nordsøen.