Ballummarsken

Det flade landskab i Ballummarsken er et stærkt kulturpræget område, hvor mennesket gennem flere hundrede år har forsøgt at udnytte den klægholdige marskjord. Gennem mange år var det en risikofyldt tilværelse på grund af stormfloder. I årene mellem 1914 og 1923 blev Ballummarsken derfor sikret bag diger.

Beliggenhed og afgrænsning.

Landskabets kendetegn
Områdets bærende landskabstræk er især den store flade, tidevandsopbyggede marsk, der med et stort netværk af kanaler og enge afspejler en klar lavbundskarakter. Landskabet har gennem næsten hundrede år været beskyttet af de langstrakte diger langs Vadehavet, og derfor er området i dag i langt højere grad end tidligere præget af dyrkede marker mellem engene.

Bebyggelsen består af nogle få mindre gårde, der ligger på små gestknolde eller kunstige værfter. I tilknytning til bebyggelsen står enkelte træer, men ellers består bevoksningen kun af nogle få mindre træer og buske langs kanaler og veje. Bevoksningen har en meget beskeden fremtoning i landskabet.

Marsklandskabet uden for digerne er afgrænset som et delområde, hvor landskabets karakter er anderledes. Især det langt mere dynamiske og ukultiverede udtryk adskiller det fra landskabet inden for digerne. Delområdet er beskrevet særskilt.

Landskabets værdier
Landskabets værdier knytter sig især til de naturmæssige og kulturhistoriske fortællinger i landskabet. Marsken og Vadehavet altid været en vigtig naturlokalitet for især fugle. Gennem flere hundrede år har mennesker forsøgt at bosætte sig i marsklandskabet for at kunne udnytte de frugtbare, klægholdige marskjorde til landbrug. Gennem mange år har det været en kamp, da området ikke var beskyttet mod stormfloder. Man forsøgte derfor at placere bebyggelsen så højt som muligt på gesten og på kunstige værfter.

Landskabets afgrænsning
Landskabsområdet ligger i den nordvestlige del af Tønder Kommune og udgøres af de store marskområder, der ligger nord for Hjerpsted Bakkeø og fortsætter på tværs af kommunegrænsen ind i Esbjerg Kommune.

Mod vest afgrænses landskabet af kysten langs Vadehavet, og mod syd afgrænses området langs foden af Hjerpsted Bakkeø, der markeres af et tydeligt terrænspring i landskabet, samt gestranden ved Randerup og gestranden syd for Brede Å. Den østlige områdegrænse er bestemt af overgangen til gestlandskabet langs marsken. Gestlandskabet er præget af flere fremspring ved Rejsby, Vester Åbølling, Astrup, Hjemsted og Mjolden, der giver området en meget bugtet afgrænsning. Mod nord forsætter marsklandskabet helt op til Esbjerg.

Grænsen er så vidt muligt lagt ved den terrænmæssige overgang fra marsk til geststrand, men er tilpasset så den følger markskel, grøfter, hegn og veje.