Kulturbetingede karaktertræk

Ballummarsken er stærkt præget af kulturhistoriske landskabstræk som følge af menneskets mangeårige forsøg på at udnytte de frugtbare marskjorde. De bærende landskabstræk er især diger, enge, kanaler og værftsbebyggelser.

Kulturhistorisk oprindelse
Landskabets kulturhistoriske oprindelse knytter sig især til opdyrkningen af marskjorderne, der blev intensiveret i årene mellem 1914 og 1923, hvor digerne blev opført og gjorde det muligt at afvande området mere effektivt. Der findes dog flere strukturer i landskabet, der har rødder så langt tilbage som til middelalderen, eksempelvis værfter fra tidligere bebyggelser.

Dyrkningsmønster
En stor del af området er udlagt med græsmarker og ekstensivt drevne græsarealer. Det gælder især den sydvestlige del af området omkring Husum Enge og Ballum Enge men også andre dele af området, blandt andet langs åerne. Ved Forballum, Mjolden og Ottersbøl er landskabet præget af intensivt dyrkede marker.

Bevoksningsstruktur
Landskabet er næsten uden bevoksning. Langs områdets kanaler og i tilknytning til områdets bebyggelse står få mindre træer og buske, men bevoksningen har en meget beskeden fremtoning i landskabet.

Bebyggelsesmønster
Landskabet rummer kun meget lidt bebyggelse, da det var karakteristisk for marskområderne, at bebyggelsen blev etableret på gestranden ud mod overgangen til marsken. Inden for landskabsområdet ligger kun få gamle værftsbebyggelser og enkelte nyere gårde, der er opført, efter digerne kom til. De fleste gårde i den flade marsk ligger samlet i bebyggelsen Forballum.

Kulturhistorie
Marskens kulturhistoriske prægning er især sporene efter værftsbebyggelser og diger, der har haft stor betydning for marskboernes liv.

Øst for Ballum Sluse ligger resterne af bebyggelsen Misthusum. Området består af et lavt sommerdige og en lille gruppe værfter, hvorpå der har ligget en gruppe gårde fra starten af 1200-tallet. På det ene værft ligger et lille Markmandshus fra starten af 1800-tallet, der blev brugt af markmænd ansat til at kigge efter dyr på sommergræsning.

Ved Misthusum ligger to bevandingsmøller fra 1842, der tidligere løftede vand op fra Brede Å og ledte det gennem et åbent grøftesystem ud til dyrene på hver enkelt mark. Samtidig gav møllerne mulighed for at kunne regulere vandmængden efter behov. Møllerne var meget udbredt i marsklandskabet for hundrede år siden, men siden 1960’erne har møllerne været erstattet af vandposter med mulepumper.

Syd for Brede Å ligger den velbevarede værftsbebyggelse Forballum. Bebyggelsen er opført på en svag gestknold, der hæver sig op til 5 meter over havet. Flere af husene er placeret på kunstige værfter, og den tætte forbindelse til marsk på alle sider gør, at bebyggelsen er helt unik.

En stor del af landskabsområdet ligger beskyttet bag de to diger Christian X Dige og Ballum Dige. Ballum Diget blev opført af tyske krigsfanger i årene 1914-18 og Christian X Dige blev opført af danske daglejere i 1920-23. Der er tre sluser gennem digerne: Rejsby Sluse og Brøns Sluse i Christian X Dige og Ballum sluse i Ballum Dige.

Tæt på Ballum Sluse ligger Ballum Slusekro, der er opført samtidig med diget i 1914. Kroen er opført i røde mursten og er en meget markant bygning i det flade og åbne marsklandskab.

Hvor vejen mellem Mjolden og Forballum krydser over Brede Å, ligger Mjolden Færgegård. Herfra var der i mange år færgefart over Brede Å, men i 1878 blev der opført en bro over åen, og færgefarten lukkede ned. Færgegården fungerede løbende som kro, og dette forsatte helt indtil 1930. Den markante gule færgegård ligger hævet på et værft, og den fungerer derfor som orienteringspunkt i landskabet omkring.

Tekniske anlæg
Landskabet rummer kun meget få tekniske anlæg.

Et lavt højspændingstracé mellem Hjemsted og Rømø krydser landskabet vest for Hjemsted og Rømødæmningen.

Der står kun én lille vindmølle i området ved Ballum Østerende, men på gestranden, der omkranser den østlige del af marsken, er der placeret flere vindmøller. De fleste står i området mellem Rejsby og Brøns, men syd for Mjolden står også to møller.