Delområder, hvor landskabets karakter er anderledes

Der er i dette område udpeget to delområder, hvor landskabets karakter opleves anderledes end det øvrige landskabsområde.

Brede Bakkeø
På den relativt lille og velafgrænsede bakkeø øst for Bredebro adskiller landskabet sig væsentligt fra den øvrige del af landskabsområdet, især fordi terrænet her er let bakket og giver landskabet en anden struktur.

Området er geologisk set resterne af en morænebakke fra forrige istid (Saale), der under sidste istid blev præget af dels smeltevand og permafrost. Det afspejles i dag i en stor blød bakketop, der rejser sig fra det ellers næsten flade slettelandskab og i modsætning til det øvrige slettelandskab er domineret af lerjord.

Dyrkningsmønsteret er præget af intensivt dyrkede marker, og der er relativt mange hegn i landskabet. Hegnene er i høj grad orienteret efter terrænet og fremstår derfor med en væsentlig anden karakter end hegnene i det øvrige landskabsområde.

Bebyggelsesmønsteret tegnes af de samlede bebyggelser Borg, Harres og Bredebro samt flere gårde, der ligger spredt i landskabet langs vejene.

Landskabets skala og kompleksitet varierer men fremstår overvejende i middel til stor skala og med en sammensat karakter. Den middel til store skala afspejles især i markstørrelser samt flere middelstore gårde.

Landskabet rummer tre mindre vindmøller, der står højt i landskabet. Jernbanen forløber gennem landskabet syd for Bredebro, men opleves ikke forstyrrende i landskabet. Overordnet set virker landskabet kun i lav grad påvirket af tekniske anlæg.

Brede Ådal mellem Bredebro og Abterp
Brede Ådal er et smalt dalstrøg, der strækker sig fra sammenløbet af Lobæk og Kisbæk ved Løgumkloster til Vadehavet gennem udløbet ved Ballum Sluse. Den del af ådalen, der forløber gennem slettelandskabet har karakter af en erosionsdal, der er skåret svagt ned i det flade terræn, som karakteriserer det omgivende slettelandskab. Dalstrukturen er mest markant i landskabet øst for Bredebro og aftager, jo længere man kommer mod vest. Lige nord for Abterp bliver dalen afløst af de store flade marskområder, og på strækningen herfra ud til slusen løber åen i en udrettet kanal.

Historisk set har engene langs åen været en vigtig lokalitet til studeopdræt og høslæt, fordi åen flere gange årligt oversvømmede dalen og tilførte engene næring. Af hensyn til landbrugets mulighed for bedre at udnytte de frodige engområder blev Brede Å i slutningen af 1950erne udrettet. På strækningen mellem Løgumkloster og Bredebro blev åens oprindelige løb genetableret i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne, mens det fortsat er reguleret i området mellem Bredebro og Abterp og videre mod vest. Det ses også på arealanvendelsen i området, der flere steder er præget af dyrkede marker helt ned til åen.

Brede Ådal er kendetegnet ved en lille skala, og den rumlige fornemmelse tegnes primært af de svagt markerede dalsider og de hegn og krat, der visse steder omgiver dalen. Mellem Bredebro og Abterp er dalen meget flad, og det er derfor i højere grad bevoksningen langs overkanten af dalen, der flere steder medvirker til at skabe ”dalfornemmelsen”.

Ved Bredebro krydses dalen af fire højspændingstracéer, men ellers er dalen stort set fri for forstyrrelse fra tekniske anlæg.