Rumlige og visuelle karaktertræk

Landskabet er rumligt og visuelt præget af de mange hegn og bebyggelser, der bryder det relativt flade terræn, som i sig selv ikke har nogen rumskabende effekt. Det flade terræn er dog en god kontrast til det bakkede landskab mod nordøst, der understreger oplevelsen af, at man befinder sig på en lavtliggende slette.

Skala og kompleksitet
Landskabet fremstår med en overvejende middel skala, der dog varierer lokalt afhængig af afstanden mellem hegnene og dermed markstørrelser. I det mest højtliggende terræn er der generelt mange hegn, og markerne er overvejende rektangulære og fremstår middelstore. På de store opdyrkede lavbundsflader er der derimod meget få hegn. Derfor er markerne ofte store og giver oplevelsen af et landskab med en større skala.

Landskabet fremstår med en let sammensat karakter, der især domineres af intensivt dyrkede marker, læhegn, afvandingskanaler og bebyggelse samlet langs vejene.

Rumlige forhold og udsigter
Fordi landskabet er relativt fladt, er den rumlige afgrænsning i høj grad bestemt af bevoksningsstrukturen. Som nævnt ovenfor er der stor variation i hegnstætheden, og de rumlige forhold varierer derfor afhængig af, hvor i landskabet man befinder sig. Mellem Døstrup og Bredebro er der eksempelvis mange hegn, og landskabet opleves velafgrænset og lukket. Nord for Drengsted er der modsat en stor lavbundsflade med meget få hegn, og her opleves landskabet åbent.

Landskabet er generelt ikke præget af udsigter, men enkelte steder kan man se tværs over lavbundsfladerne på grund af fraværet af hegn.

Bebyggelse og tekniske anlæg
Kombinationen af det flade terræn og de relativt mange vindmøller og højspændingsledninger, der især præger den centrale del af området, bevirker, at landskabet ofte har et teknisk præg. Der er kun meget få steder i landskabsområdet, hvorfra det ikke er muligt at få øje på vindmøller eller højspændingsledninger. I området ved Mjolden og Ottersbøl opleves landskabet dog relativt uforstyrret.

Jernbanen opleves godt integreret i landskabet på grund af hegn langs sporene, og forstyrrelsen fra anlægget er derfor meget lille.

De mange landsbyer opleves generelt ikke forstyrrende i landskabsbilledet, fordi landskabet omkring rummer megen bevoksning i form af hegn og mindre plantager. Gestbebyggelsen i den vestlige del af området ligger i overgangen til det åbne marsklandskab, og derfor er der typisk mindre bevoksning i tilknytning til bygningerne. Selve bebyggelsen udgøres dog af mange mindre og nogle få større gårde, hvoraf en del er egnskarakteristiske marskgårde. Bebyggelsen er derfor godt tilpasset landskabets karakter.

Bebyggelsen i det åbne land opleves på trods af de relativt mange store gårde med mange bygninger godt integreret i landskabsbilledet. Det skyldes dels, at bebyggelse i høj grad er samlet langs vejene og derfor ikke skaber visuel forstyrrelse væk fra vejene og dels, at byggeriet generelt har en fremtoning, der optræder harmonisk i landskabet.

Visuelle relationer til de omgivende landskaber
Området nord for Ottersbøl, Døstrup, Drengsted og Drengsted Østermark er præget af visuelle relationer til bakkeølandskabet mod nordøst. Det hævede terræn danner en klar afgrænsning af slettelandskabet og fungerer på den måde som baggrundskulisse, når man ser hen over de åbne lavbundsområder.

Mod syd er der visuel relation til skov- og plantageområderne nord for Brede Å, og mod vest er der udsigter ud over det flade og åbne marsklandskab.