Strategiske mål
Beskyt landskabskarakteren
Brede Ådal
Landskabet i Brede Ådal er vurderet kontrasterende og særligt oplevelsesrigt landskab på grund af de geologiske, kulturhistoriske og naturmæssigere værdier, som landskabet rummer. Landskabet i ådalen har derfor fået det strategiske mål beskyt.
Gestlandskabet
Gestlandskabet ved Ottersbøl, Mjolden og Randerup har fået det strategiske mål beskyt, fordi landskabets bebyggelsesmønster i samspil med marsklandskabet rummer særlige kulturhistoriske oplevelsesværdier.
Målsætningen betyder, at der skal lægges særlig vægt på, at landskabets bærende karaktertræk bevares og om muligt styrkes, herunder også de eventuelle oplevelsesværdier landskabet formidler. Ændringer i området bør således kun ske, hvis de i særlig grad tilpasses landskabets karakter.
Vedligehold landskabskarakteren
Døstrup Landbrugsslette
I den øvrige del at landskabsområdet har landskabet fået det strategiske mål vedligehold, fordi landskabet her er vurderet karakteristisk og uden særlige forhold.
Vedligeholdelsesmålsætningen betyder, at der kan ske ændringer i landskabet, men at det bør ske med hensyn til landskabets karakter. En landskabelig tilpasning af projekterne bør således understøtte landskabets karaktertræk.
Planportal
Tilbage til Planportal
Status
Landskabsanalysen er under politisk behandling
Billeder
Størstedelen af landskabet fået det strategiske mål vedligehold, fordi landskabet er vurderet karakteristisk og uden særlige forhold